Båndoptager m.m., Magnethophonanlæg fra Berlingske Tidende
- fabrikat: A.E.G.
Anlægget er indbygget i et trækabinet af mørkt, lakeret egetræ, placeret på fire ben. I
kabinettets sider er der ventilationsudskæringer, dækket med beigefarvet stof. Midt på kabinettets forside er der desuden to funktionslamper: hvid lampe (klar) og rød lampe (båndet knækket).
Oven på kabinettet er et låg monteret. Under låget er der: kontakt til tænd og sluk og to sikringer; to monteringsagregater til fastgørelse af båndspoler; agregat til styring af båndlængde og lås, tonehoved; kontakter mærket "tilbage", "frem"
og "lås"; kontakt til styrestation og diktér.
Desuden består anlægget af en styrestation, en diktérstation (telefontransformator; mangler), en mikrofon, en hovedtelefon og en højtaler.
Hovedtelefon i brun kasse, bh-9-1-4.
BETJENING (afskrift af DPMA's planche):
Indspilning: Båndet lægges på. Den store rulle skal ligge på den venstre plade og trækkes gennem tonehovedet.
Afbryder 1 på EIN (den hvide lampe på kassens forside lyser, og anlægget er klar). Den røde vil lyse, hvis båndet ikke er på plads eller er knækket. Omskifter 2 stilles på diktér og derefter
på styrestation.
På styrestationen er anbragt 5 trykknapper med tilsvarende kontrollamper, et out-putmeter, en mikrofon (telefon) regulering til venstre og en regulering for hovedtelefon og tilsluttet højtaler til højre.
Optagelse: Der trykkes på den midterste knap, den grønne lampe skal lyse, og optagelse er i gang. Out-putmetret skal svinge indtil ca. 60%.
Aflytning: Båndet køres tilbage til venstre plade ved tryk på tilbageknap. Tryk på gengivelse.
Højtalerstyrken kan reguleres på kassens venstre side forneden.
Bemærk: Ved optagelse slettes det tidligere indtalte
Diktering: Omskifteren (2) stilles på diktér, og
afspilning af båndet foregår fra diktérstationen.
Optagelse af radioudsendelse: Aflytning af radioudsendelse sker ved, at man fra det
radioapparat, hvormed man aflytter, direkte fører ledninger ind til Magnetophon-anlæggets
styrestation, hvor det forbindes med telefontransformatoren.
Magnetophonen kan også bruges til aflytning ved at stille mikrofonen foran radioappatets højtaler.
Medfølgende bånd: DGMDP 888-8-68760 (00888B068760) til 888-8-68772 (00888X068772)
Proveniens: Anlægget blev anskaffet af Berlingske Tidende i 1939 og brugtes her til 1954 til optagelser fra radio, telefon og til diktat - bl.a. af redaktør Niels Blædel
Magnetophonen blev overdraget til Dansk Pressemuseum og Arkiv den 7. januar 1957. I 1989 fulgte den med Pressemuseets øvrige samlinger til Danmarks Grafiske Museum/Dansk Pressemuseum
Iflg. Dansk Pressemuseum og Arkiv 1957, p. 3, brugte red. Nic. Blædel båndoptageren til
aflytning af de storpolitiske taler som grundlag for sine udenrigspolitiske artikler. På de bånd,
der fulgte med anlægget, er der bl.a. taler af Chruchill, Hitler og de fire nordiske statsoverhoveder i 1939, samt kong Christian X's nytårstale i 1941.
I sin tid kostede anlægget 25.000 kr.
jvf. "Pilestræde", februar 1957, nr. 2, p.5
Fabrikat: AEG
Materiale: trækasse/ metaldele m.m.
Farve: --
Genstand: Magnethophon (båndoptager)
Format: 495x670x830 mm
Periode: 1939-1954.
Anlægget blev anskaffet af Berlingske Tidende i 1939 og blev indtil 1954 brugt til optagelser fra radio, telefon og til diktat. Redaktør Nicolai Gottlieb Blædel (1882-1943) brugte båndoptageren til aflytning af store, politiske taler som grundlag for sine udenrigspolitiske artikler. På de bånd, der fulgte med anlægget, er der bl.a. taler af Churchill, Hitler og de fire nordiske statsoverhoveder i 1939, samt kong Christian X's nytårstale i 1941.
Blædel blev i 1934 ansat som udenrigspolitisk redaktør ved Berlingske Tidende. På grund af sin afstandtagen til nazismen blev han på tysk forlangende afskediget fra avisen den 10. april 1940. Han stiftede det illegale blad Dansk Tidende i 1942 og blev arresteret af det tyske politi den 29. august 1943. På grund af den sygdom der tre måneder senere medførte hans død, blev han løsladt efter få timers forløb.
Datering: 1939 - 1954
Ophavsmand:
Motiv:
Sted:
Fremstillingsteknik:
Størrelse: bredde: 495 centimeter, dybde: 67 centimeter, højde: 83 centimeter
Materiale: trækasse/ metaldele m.m.
Farver:
Genstandsnummer: DMM/00888x054824
Samlinger: Mediehistorisk samling
Sag: Dansk Pressemuseum og Arkiv
Sagsbeskrivelse: Museets historie i årstal:
1954 Museumsforeningen for Dansk Pressemuseum og Arkiv oprettes i København.
1955: Dansk Pressemuseum og Arkiv åbner på Asgårdsvej på Frederiksberg.
1957: Museets første leder, Anker Kirkeby, dør.
1958: Museet flytter ind i chefredaktør Louis Schmidts villa på Strandvejen i Århus.
1960: De nye udstillinger åbner i Århus.
1974: Dansk Pressemuseum og Arkiv flytter ind i nye lokaler på Danmarks Journalisthøjskole på Oluf Palmes Allé, Århus.
1989: Dansk Pressemuseum og Arkiv i Århus lukker og størstedelen af samlingerne lægges sammen med de grafiske samlinger i Odense, der bliver til Danmarks Grafiske Museum/Dansk Pressemuseum.