Legetøj. Miniature køkken, se også a,b,c
Køkken med alle slags køkken- og bryggersting fremstillet af kobber, messing, tin og jernblik. Det indeholder et fastmonteret komfur med aftræk, på højre side et bord med hylde, i venstre side et skab.
Køkkeninventaret er indbygget og monteret i et skab med dimensionerne 110 x 93 x 40 cm, nederst i skabet er der en skuffe. Øverst en gesims fremstillet af profilerede lister.
Væggener foroven gulmalede med brun frise, forneden hvid bundfarve med blå blomstermotiver. Gulvet er malet i flisemønster.
På højre sidevæg er anbragt:
5 stegepander med tilhørende låg, af kobber
På bordet ved højre sidevæg er der:
3 messingspande med hank, 1 fejebakke, 1 støvekost, 1 saltkar af malet jernblik.
På bagvæggen:
1 tallerkenhylde med 4 fade og 12 tallerkener af tin, 1 saltkar, 1 morter med støder af messing, 2 smørebrætter af træ, 1 kagerulle af træ, 1 bismervægt af jern, 1 sigte af træ, hulske af messing, 2 kobbertragte, 2 potmål, økse, krum hakkekniv.
På komfurets bagvæg:
6 ringe til komfuret, 1 vandøse.
På komfuret:
2 vandkedler af kobber, kogegryde af kobber, kobberdæksel til vandkedel, 2 centerdæksler til komfurringene.
Komfuret har 6 aftagelige låger.
På venstre side:
3 buddingforme af kobber, kobbergryde med tilhørende dobbeltlåg, dørslag af messing, stegepande af kobber, æbleskivepande af kobber, rivejern af messing, kobberform med form som nøddeskal, si af kobber.
På skabet:
Kaffekande med understel til opvarmning, kogeapparat til tevand, hakkebræt.
På gulvet:
Vandkar med hank af metal (jernblik), huggeblok med 3 ben af træ, kulkasse med skovl, trebenet taburet hvorpå vandbeholderen er anbragt.
Køkkenet er modtaget som gave fra Inger Dræby, Bernadottegården 341, Ibsgården, 4000 Roskilde.
Fremstillet af giverens oldefar kobbersmed Chr. Knudsen, Flakhaven 10, Odense. Han lavede som pensionist 4 stk. til sine 4 døtre. Et af dem blev udstillet på Industriudstillingen i København 1888 og givet til den russiske tsar. Der blev derefter fremstillet et nyt.
Et af køkkenerne findes hos en søster i Virum (K. Berthelsen), et i Fredericia og et (splittet) på Fyn. Kassen er fremstillet af giverens bedstefars bror.
Kobbersmed Chr. Knudsen skulle være specialist i brandsprøjter og har også haft arbejde på Sankt Knuds Kirkes spir. Flakhaven blev ved den lejlighed afspærret, så han kunne arbejde i fred for hestekøretøjer - oplysninger pr. telefon 07-07-1976.
Undersøgelser på Landsarkivet: kobbersmed Chr. Knudsen, født o. 1817) blev borger i Odense 17-01-1844 og opsagde sit borgerskab 04-01-1882. Han blev 06-03-1844 viet til Frederikke Marie Eleonore Jensen i Frue Kirke.
Mappe med testamentarisk bestemmelse og andet findes i Møntergårdens arkiv.
Se også fotografi KMO/2001/0001x0002
Kobbersmedemester Christian Knudsen fik borgerskab i Odense i 1844. Som kobbersmedemester med eget værksted og svende lavede han både kobbertage, brandkedler til sprøjtevogn, kedler og køkkenudstyr. Knudsen blev især kendt for at lave de fineste dukkekøkkener med kobberting i miniature. Her er alt hvad der hørte sig til i et herskabskøkken: gryder, pander, tragte, sigter, bageforme, temaskine og kaffekande. Han lavede selvfølgelig først køkkenerne til sine 4 døtre Wilhelmine, Elfrida, Arlinde og Martha. I 1881 flyttede han til København og kunne nu hellige sig arbejdet med de finere kobberarbejder. Hans døtre var blevet så gamle at det nok mere har været til fornøjelse for børnebørnene. På Den Fynske Industri og Landbrugsmesse i Odense 1885 blev der udstillet et af køkkenerne, der blev købt af kronprinsesse Louisa. Til Den Store Nordiske Industriudstilling i København i 1888 fremstillede Christian Knudsen to, og den russiske zarina, danskfødte kejserinde Dagmar, bestilte straks sådan et køkken. I alt menes det at han har fremstillet 8 eller 9 af disse køkkener. Wilhelmines køkken eksisterer ikke mere det slog hendes vilde drenge i stykker. Elfrida havde ingen børn og hun forærede derfor sit køkken til Arlinde, hvis børnebørn Tove og Inger legede med det. Det er dette køkken, der i 1975 blev skænket til Odense Bys Museer. Arlindes eget køkken blev i familien frem til 1984, hvor det blev solgt på en auktion i Zürich. Marthas køkken er stadig som det eneste i familiens eje.