Terra sigillata

2019-11-22

Nordens største gravplads fra jernalderen er Møllegårdsmarken ved Gudme. Op mod 2500 mennesker blev begravet her, langt hovedparten efter at være blevet brændt. Mange grave indeholdt genstande, der afspejler afdødes sociale status. Til disse hører smykker, bl.a. pæreformede guldberlokker, der blev båret i en snor om halsen. Smykket kunne indeholde duftstoffer og fungerede altså som en lille parfumebeholder. Flere af de begravede havde fået romersk producerede kar af bronze, glas eller keramik med i graven. Nogle måtte dog nøjes med en stump af de eftertragtede romerske luksusvarer. Det gælder f.eks. dem, der fik hængesmykker eller perler, der var lavet af skår fra romerske lerkar, eller den person, der blev gravlagt i et lokalt produceret lerkar med en indsat stump af et romersk glasbæger.
Datering:
Ophavsmand:
Motiv:
Sted:
Fremstillingsteknik:
Størrelse:
Materiale:
Farver:
Genstandsnummer: OBM/FS10427c
Samlinger: Arkæologisk samling
Sag:
Sagsbeskrivelse:
01/10/2012 - 01/01/2100