”Jeg foretrækker ukrudt frem for krudt”, skrev nationalskjalden Benny Andersen i digtet Skvalderkål Blues. Deri kan man kun give ham ret, og nogle typer af ukrudt kan ligefrem være at foretrække frem for andre. Jeg synes for eksempel, at brændenælden er en ukrudtsplante, der alt for hyppigt ringeagtes, selv om den har mange gode kvaliteter. Således er nælden jo basisføde for smukke sommerfugle! Selv bruger jeg de fuldvoksne planter til super kvælstofholdig og meget ildelugtende grøntgødning til brug i have og drivhus. Dertil er nælden en vigtig ingrediens, når vi fynboer skal skabe røg til fremstilling af rygeost, til brændenældete eller når spejderne skal koge den klassiske brændenældesuppe. Imidlertid foretrækker jeg at bruge de spæde blade netop her i det tidligste forår til en stuvning – eller endnu bedre til hjemmelavet pasta med masser af vitaminer og mineraler. Før der præsenteres en opskrift til brændenældepasta, skal vi dog lige dvæle lidt ved brændenældens andre anvendelsesmuligheder.
Brændenælden indvandrede til vore breddegrader, så snart der var noget at slå rødder i. Pollen og frø fra nælden findes således i tørvelag, der er aflejret helt tilbage i slutningen af istiden. Planten er meget glad for kvælstof, og derfor fik den især stor udbredelse, da vi blev bønder for ca. 6000 år siden. Menneskers og dyrs næringsrige efterladenskaber var det rene guf for brændenælden – kig selv i en hestefold og bemærk, at der hvor hestene klatter hyppigst, står nælderne i tætte bevoksninger.
Hvor brændenælden gror, er der godt med næring i jorden. Her er det oven på et sted, hvor der 23 år tidligere blev kremeret en gris i forbindelse med et arkæologisk eksperiment. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Tidligt fandt man ud af, at nældens stærke fibre kunne anvendes til reb, men også til tekstil. Da en bronzealderpræst blev stedt til hvile i gravhøjen Lusehøj på Sydvestfyn omkring 800 f.v.t. fik han således et stykke fint, vævet nældestof med sig i graven – og det stof var ovenikøbet importeret fra den sydlige del af nutidens Østrig. Herhjemme har man dog også lavet nældestof, for i flere tilfælde er bundter af nælde og hør fundet sammen i brønde, hvor man har lagt plantestænglerne i blød for at frigøre fibrene til tekstilproduktion.
En håndfuld hør- og nældestængler, der blev fundet på bunden af en jernalderbrønd ved Seden. Bemærk, hvor velbevarede de enkelte strå er, selv om de er 1500 år gamle. Foto: Mogens Bo Henriksen.
I 1800-tallet, men igen så sent som under verdenskrigene, har der været indsamlet og dyrket brændenælder til tekstil- og rebproduktion i Danmark. Med den fokus, der i dag er på udnyttelse af den vilde flora, er det nærliggende, at brændenældens status snart vil ændre sig, således, at man ikke bare betragter den som ukrudt, men derimod som en plante med masser af krudt i!
Helt spæde skud af brændenælde – lige til at plukke. Tag en saks og en kop med – så kan du klippe nældebladene ned i koppen og hælde dem op i en skål. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Opskrift på brændenældepasta
Hjemmelavet pasta til ca. 4 personer: 3 æg, 1 æggeblomme, 1 tsk. Olivenolie, lidt salt, et par solide nævefulde brændenældeblade, 1 del durummel og 1 del hvedemel – mængden afhænger af æggenes størrelse. Bland de tørre ingredienser på en fast bordplade. Lav et hul midt i bunken, og heri hældes æg, olivenolie og de dampede brændenældeblade, som hakkes med en kniv. De våde ingredienser piskes ind i melet med en gaffel, og efterfølgende æltes det hele med hænderne til en smidig dej. Dækkes af et fugtigt viskestykke og hviler ca. 30 min. Hvis dejen bliver lidt for tør, kan den fugtes med lidt vand. Herefter rulles dejen ud i mindre portioner til plader, som køres gennem en pastamaskine. Hvis man ikke har en sådan, rulles dejen endnu tyndere og skæres i smalle strimler (hvis man ønsker båndpasta) med en klejnespore. Den friske pasta koges ca. 3 min. i godt saltet og spilkogende vand. Du har nu en sund, nærende, velsmagende og knaldgrøn pasta – og mindre ukrudt i haven!
Læs mere om arkæologiske fund af fibre og tekstil af nælde og hør fra Fyn – og om brændenælden som kulturplante
Brøndegaard, V.J. 1979: Folk og Flora. Dansk Etnobotanik 2 (opslag: Nælde, side 92ff). København.
Frei, K.M., U. Mannering & H. Thrane 2015: Textiles on the Move: The Provenance of a Late Bronze Age Nettle Textile from Lusehøj, Denmark. I: P. Suchowska-Ducke, S.S. Reiter & H. Vandkilde (red.): Forging Identities. The Mobility of Culture in Bronze Age Europe. Report from a Marie Curie Project 2009-2012 with Concluding Conference at Aarhus University, Moesgaard 2012. Volume 2. BAR International Series 2772, s. 55-62. Oxford.
Gotfredsen, A.B., M.B. Henriksen, J. Kveiborg & K.G. Therkelsen: Fjordfiskere, strandjægere, håndværkere og handelsmænd i jernalderens Seden. Fynske Minder 2009, s. 77-112.
