Oldsager kan komme frem i lyset på mange forskellige måder. De kan dukke op ved målrettede arkæologiske undersøgelser, ved havets erosion i kystskrænter, ved entreprenørens gravearbejde eller bag bondens plov. At dyr også kan gøre arkæologiske fund, tænker de færreste over, men faktisk kan man takke de gravende af slagsen for, at flere af vore vigtige fortidsskatte er kommet frem fra mulden. Ikke mindst muldvarpen har gjort arkæologerne mange tjenester i tidens løb, og det er vel årsagen til, at arkæologer ofte bliver sammenlignet med netop muldvarpe!
I kanten af et nu udtørret og opdyrket moseområde ved Balslev på Vestfyn gik gårdejer Gorm Jessen en tur blandt sine græssende kvier, og i et af engens mange muldvarpeskud bemærkede han en mærkeligt udseende genstand, som efter aftørring viste sig at være en bearbejdet knogle. Gorm Jessen kontaktede Odense Bys Museer, hvis udsendte hurtigt kunne konstatere, at her havde landmanden – hjulpet af den lille gravende fyr – gjort et godt fund. Der var tale om et ca. 15 cm langt stykke af en såkaldt stortandet harpun. Spidsen er udskåret af en urokse- eller elgknogle for omkring 10.000 år siden (Maglemosekulturen). Harpunspidsen er knækket, antagelig under forsøget på at spidde en stor gedde eller måske endda en af de kæmpe europæiske maller, som vides at have levet i de vestfynske søer i ældre stenalder. Der er ikke registreret samtidige bopladser i umiddelbar nærhed af harpunens findested; det er der derimod i de store moseområder ved Ejby, så måske kom jægeren fra dette område.
De stortandede harpuner er ganske sjældne; der kendes ca. et dusin fra Fyn, herunder et velbevaret eksemplar fra Ejby Mose. Harpunerne tilhører omtrent samme tid som Koelbjerg-kvinden – et moselig fra Vissenbjerg-egnen, der har titlen som det ældste skelet fra Danmarks oldtid.
orm Jessen har fundet flere oldsager på sine marker, men de er alle langt yngre end harpunen – “blot” 5-6000 år. Harpunen er det hidtil bedste fund fra gårdens jord, og som Gorm Jessen sagde: “Det er næsten som at få en fax fra fortiden”. En kærkommen hilsen fra en tid vi ikke ved så meget om er det i hvert fald. Nu bliver spidsen sendt til Nationalmuseet, hvor specialister vil studere den nærmere og udtage prøver til kulstof 14-datering. Herefter bliver det forhåbentligt muligt at præsentere harpunen i det åbne magasin på Hollufgård.
