Odense Bys Museer har netop fået indleveret en massiv og ikke mindre end 481 gram tung guldarmring fra yngre bronzealder (ca. 800 f.Kr.).
Det er næsten 100 år siden, at en ring af denne type sidst fremkom på Fyn, så fundet må betegnes som lidt af en sensation. Nok så interessant er imidlertid den måde, som ringen er fundet på!
Oldsager har det med at dukke op på de mærkeligste steder – og det sker ikke sjældent, at spændende levn fra fortiden kommer for en dag, når der ryddes op i dødsboer og udhuse. Arkæologer bruger de lidt skæmtende betegnelser “skuffefund” eller “cigarkassefund” om oldsager, der findes – eller rettere genfindes – under disse omstændigheder.
Guldarmringen tilhører kategorien af “skuffefund” – altså glemte, men genfundne genstande. Personen, som har indleveret ringen til museet, købte for ca. 20 år siden nogle kasser med gamle beslag på et loppemarked på Sydfyn. Kasserne blev sat ud i et værksted uden nærmere granskning, og her stod de indtil oktober 2009, hvor kassernes indhold blev sorteret. Nederst i en kasse med rustne jernbeslag lå en mørnet plastpose – og den indeholdt en gammel klud, som viste sig at være viklet omkring den flot skinnende guldring. “Finderen” kunne straks se, at der var tale om en oldsag, og at den var lavet af guld. Han var dermed klar over, at ringen var Danefæ, som man har pligt til at indlevere til et museum. Derfor kontaktede han omgående Odense Bys Museer.
Den nyindkomne guldarmring tilhører en type, der betegnes “edsring”. Betegnelsen skyldes, at man i starten af 1800-tallet troede, at disse svære armringe var identiske med de guldarmringe, som vikingerne ifølge sagaerne brugte, når der skulle aflægges løfter og eder. I dag ved vi, at ringene ikke er fra vikingetiden, men ca. 1500 år ældre og dermed fra yngre bronzealder (ca. 800 f. Kr.).
På grund af fundomstændighederne kender vi desværre ikke ringens oprindelige findested, men typen er karakteristisk for det danske område. Fra hele landet kendes ca. 60 edsringe, heraf er det nyfundne stykke nr. 16 fra Fyn – og det er tillige blandt de største. I forhold til øens størrelse er det påfaldende, at den fynske muld har leveret en fjerdedel af de edsringe, der kendes fra Danmark. Hovedparten af de fynske ringe – især de største stykker – er fremkommet på øens sydlige og sydvestlige del. Derfor er det ikke utænkeligt, at ringen faktisk stammer fra Sydfyn! Koncentrationen af edsringe i det sydfynske landskab må indikere, at dette område har haft en særlig betydning. Det understreges da også af, at der kendes en lang række andre bemærkelsesværdige fund fra yngre bronzealder fra denne egn.
Især må man nævne mange rigt udstyrede gravfund med importerede bronzekar og guldsmykker, ofringer af våben og importerede bronzekar samt nogle af landets største gravhøje.
Edsringene såvel som de andre højstatusfund viser, at der i tiden omkring 800 f.Kr. eksisterede et magtcenter på Sydvestfyn med udgangspunkt i det område, hvor landsbyen Voldtofte ligger i dag. Måske var det en høvding fra dette center, der i sin tid ofrede ringen, som siden blev fundet, gemt, glemt, solgt på et loppemarked – og endelig genfundet og indleveret til Odense Bys Museer.
