I flere omgange har Odense Bys Museer foretaget udgravninger i et område, der nu er dækket af bolig- og kolonihaveområdet Hedvigslund i Skibshusene i Odenses nordlige udkant. Udgravningerne har bl.a. afsløret, at der lå en landsby på arealet i den tidlige del af middelalderen. I løbet af 1300-årene måtte den lade livet til fordel for en ladegård – en avlsgård, som blev opført for at forsyne beboerne i det store borganlæg på Næsbyhoved med fødevarer. I løbet af 1500-årene blev der endvidere opført en stenbygning på stedet, og den tolkes som et kongeligt lysthus, der kan være bygget af Frederik II.
Da udgravningen var afsluttet og jorden lagt tilbage i udgravningsfelterne, bistod en flok flittige detektorfolk med afsøgning af den tunge jord. De fandt en mængde beslag, stumper af malmgryder og enkelte mønter, som vidner om dagligdagsaktiviteter på stedet i middelalder og rensæssance. En lille blygenstand påkaldte sig imidlertid særlig opmærksomhed. Der er tale om en 5 cm høj ampul – nærmest en lille flaske – som var deformeret med slag, så den nu fremtræder helt fladmast. Før deformeringen har den haft en kugleformet krop og en tragtformet hals, og på hver side – lige hvor kroppen går over i halsen – et øje, således at den har kunnet hænge i en strop. På kroppen ses spor af en ikke helt gennemskuelig ornamentik, som nok omfatter et simpelt korsmotiv. Ornamentikken er antagelig slidt ned, fordi ampullen har hængt og dinglet i bæltet eller om halsen på en person og derfor gnedet mod groft klæde.
Lignende ampuller er kun fundet få gange tidligere ved detektorafsøgning i Danmark, mens de kendes i stort antal fra bl.a. England. Ampullerne dateres til senmiddelalderen (ca. 1400-1550), og de har indeholdt vand fra hellige kilder; det var en udbredt handelsvare i senmiddelalderens blomstrede kildekult. I Danmark valfartede man til kildebrøndene på bestemte dage i året og drak af eller overøste sig med vandet, som man tillagde særlige helende kræfter. Det må antages, at ampullen med kildevand er kommet til avlsgården med få deciliter mere eller mindre kraftfuldt vand. Om den kom fra en af de fynske kilder – f.eks. Carolinekilden nær Tarup ca. 5 km sydvest for Hedvigslund, eller fra Regisse Kilde på Østfyn – kan vi selvsagt ikke vide. Ligeledes ved vi ikke, om vandet skulle anvendes til at helbrede en skrantende konge, eller var det skulle bruges til at velsigne afgrøder, marker eller avlsgårdens besætning. Under alle omstændigheder må vi håbe, at troen på vandets kraft har haft større betydning end de skadelige stoffer, der kom fra blybeholderen!
Amatørarkæologen Benny Pennerups fine fund fra Hedvigslund er et eksempel på, at de detektorfund, som rummer den bedste historie, ikke altid er lavet af guld og sølv. Bly kan også gøre det!
Blyampullen fra Hedvigslund. Foto: Nermin Hasic.
Læs mere:
om blyampuller:
– Vellev, J. 2016: Ampullen fra Grathe. Skalk 2016:3, s. 22-24.
om helligkilder:
– Henriksen, M.B. 2003: Regisse kilde ved Frørup – om kombinationen af skriftlige, arkæologiske og hellige kilder. Nyborg – før og nu 2002, s. 3-30.
om udgravningerne ved Hedvigslund:
– Bonde, J. & J.T. Christensen 2015: Når brikkerne falder på plads – Næsbyhoveds historie belyst arkæologisk gennem tre århundreder. Odense Bys Museer 2015, s. 53-65.
– Bonde, J. & J.T. Christensen 2016: Lensslot, landsby og ladegård – arkæologiske udgravninger omkring Næsbyhoved Slot 1899-2012. I: I. Gustin, M. Hansson, M. Roslund & J. Wienberg (red.): Mellan slott och slagg : vänbok till Anders Ödman. Lund Studies in Historical Archaeology 17, s. 29-37. Lund.
