en

”Midlertidige” universitetsbarakker fik levetid på 40 år

En epoke i Syddansk Universitets historie er ved at være endegyldigt forbi. Universitets første egne bygninger er under nedrivning.

Da det daværende Odense Universitet i 1966 slog dørene op for de første knapt 200 studerende, skete det i lånte lokaler på Odense Teknikum. Ca. halvdelen af de studerende havde valgt lægestudiet, og det var da også egnede lokaler til kemi- og fysikøvelser og undervisning i anatomi, der stod øverst på ønskelisten for det nye universitet.
Studerende på de humanistiske studier måtte nøjes med lokaler rundt om i byen. Bl.a. stillede Dalum landbrugsskole beredvilligt undervisningslokaler til rådighed.

I de kommende år voksede studenterårgangene eksplosivt, og lokaleforholdene blev snart et mareridt både for undervisere, studenter og personale. Virkeliggørelse af det permanente byggeri, Knud Holschers vinderprojekt, lå langt ude i fremtiden, og der måtte på en billig og hurtig måde skaffes lokaler.
Den ukuelige universitetsadministrator Bengt Bengtson skrev kontrakt med Birkerød-firmaet Reska, der kunne levere billige Terrapin-pavilloner til byggeriet.
Den 16. maj 1968 stod byggeriet færdigt. Et prunkløst byggeri, der af brugerne straks fik navnet “barakkerne”. I førsteomgang blev der bygget to fløje, i de følgende år blev det til syv i alt.

Barakkerne

cc by-sa
Barakkerne ved Syddansk Universitet

Det kan i dag synes uforklarligt, at disse bygninger fra slutningen af tresserne og ti år frem faktisk var Odense Universitet. Barakkerne rummede undervisningslokaler, kontorer, laboratorier, forsøgsdyrestald, trykkeri, universitetsbibliotek, børnehave og kantine.
Både studenter og personale fandt sig godt til rette i de jordnære bygninger, der havde nogle dejlige gårdhaver. I de følgende år skete der en gradvis udflytning til Campus, og mange var ikke helt glade for byttet til Campus’ dystre gange. En levetid på 10 år havde man spået barakkerne, det blev til 40.

Da Odense Bys Museer for en måned siden forevigede bygningerne kort før nedrivningen, herskede der en næsten “øststatsagtig” stemning over stedet, der straks ledte tankerne hen på studenteroprørets hede dage. Her udkæmpedes de store slag i 1970-erne med bannere og dagsedler, der opfordrede til nedbrydning af klassesamfundet og autoriteterne, besættelse af rektors kontor og meget andet.

Indimellem alt dette passede de fleste bare deres studier og undervisning. Talrige kandidater og god forskning blev det til i de gamle barakker. Mon ikke flere gamle studenter og ansatte vil lægge søndagsturen om ad Munkebjergvænget og mindes en tid, der i dag synes at ligge lysår fra dengang, både ideologisk og teknologisk.

Mere 'Historie'

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...