I januar 2021 fik Odense Bys Museer indleveret to økseblade af jern. Dem havde Jesper Carstensen fundet i sand, der var opgravet fra Odense Å ved Dalum. Sandbunkerne var opgravet fra åen, da man havde fjernet faunaspærringer omkring det sted, der på ældre kort benævnes Dalum Bro. På Brauns prospekt over Odense og omegn fra 1593 ser man en solidt bygget plankebro, som krydser åen på et sted, hvor bredderne ligger forholdsvis tæt på hinanden. Denne passage var et vigtigt knudepunkt for rejsende fra Odense mod øens sydlige del – og omvendt.
Vandstandssænkningen i Odense Å afslørede et par stenkonstruktioner, der antagelig er rester af fundamenter til tidligere brooverføringer. Foto: Jacob Tue Christensen.
Øksernes størrelse og form viser, at der er tale om kraftige tømrerøkser, der har været anvendt til træfældning og tilhugning af tømmer. Dalum-økserne kan bredt dateres til den ældre del af middelalderen, ca. 1100-1300. Det ene eksemplar har en meget nær parallel i en økse, der er fundet på Grathe Hede i Midtjylland. Her antages øksen – sammen med mange andre – at være mistet i forbindelse med slaget mellem Svend og Valdemar den Store i 1157. Det er således ikke utænkeligt, at de to økser fra åen er samtidige med de ældste faser af Dalum Kloster, der antages at være anlagt omkring 1200.
Kraftig tømrerøkse med rester af træskaftet. 21 cm lang. Vægt: 1500 gram. Vægt: Nermin Hasic.
Kraftig tømrerøkse med rester af træskaft siddende i skafthul.22 cm lang og 1303 gram tung. Foto: Nermin Hasic.Da man uddybede Odense Å mellem Klaregadebroen og den nu nedlagte Munke Mølle i Odense centrum i 1908 fandt man fire økseblade. Tre eksemplarer var arbejdsøkser fra ældre middelalder, og to af disse har også paralleller blandt økserne fra Grathe Hede. Yderlige fandtes en pragtøkse med messingindlægninger – en såkaldt bjergmandsøkse – fra en senere del af middelalderen. Denne har ikke været til praktisk arbejdsbrug, men snarere et værdighedssymbol.
Røntgenfoto af de to øksers smalsider. Bemærk rester af skaftet i den øverste. Selv om økserne ser velbevarede ud, kan man godt fornemme, at dele af overfladen er opløst. Før de endte i åen, har de således været endnu tungere. Foto: Jannie Amsgaard Ebsen.
Vi får aldrig klarhed over, hvordan økserne endte i vandet ved to af de centrale overfartssteder over Odense Å. Den helt enkle forklaring kunne være, at uheldige (eller klodsede?) tømrere mistede deres vigtigste redskaber, da tømmeret til broerne eller til mølleanlæggene skulle tilpasses. Man kan i så fald forestille sig de eder og forbandelser, der har lydt, da de dyrebare redskaber forsvandt med et kæmpe plump i det mørke åvand.
Tre af de fire økser, der er fundet i Odense Å ved Klaregadebroen i midten af byen. Foto: Nermin Hasic.
Det kan dog ikke udelukkes, at der også kan være en anden forklaring. I hedensk tid var passagen af større vandløb ingen spøg, og i det hele taget var overgangssteder i landskabet forbundet med utryghed og overtro. Her bevægede man sig fra det kendte og nogenlunde trygge til det ukendte og potentielt farlige, og det var lige gyldigt, om man sejlede ud på havet, gik over en dørtærskel eller passerede en å. Talrige fund af smykker, våben og redskaber fra vandløb og andre vådområder viser, at man i oldtiden løb har givet ofre for at sikre god kontakt til de højere magter og dermed deres beskyttelse ved passager. Denne praksis forsvandt ikke som et støvfnug for et vindpust ved kristendommens indførelse i sen vikingetid. Over hele landet er der fundet en mængde middelalderlige våben, men også redskaber og smykker, i søer, moser og endda i havet. Ganske mange af disse er fremkommet i tilknytning til broer og vadesteder, som det er tilfældet med de to fynske fund.
Det er vanskeligt at forklare alle disse fund udelukkende som et resultat af uheld og tilfældige tab. En del af dem kan antages at afspejle ældgamle ritualer, hvis oprindelse i hedenske offerskikke, man for længst havde glemt, når man kastede en økse i åen eller et sværd i søen.
Hvis du vil vide mere
Henriksen, M.B. 2022: Nye og gamle fund fra Dalums middelalder. Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening. Årsskrift 2021, s. 10-16.
Liebgott, N.K. 1976: Middelalderens våben. København. (her afbildes paralleller til økserne fra Odense Å – og side 20 bjergmandsøksen fra Klaregadebroen).
Lund, J. 2004: Våben i vand. Om deponeringer i vikingetiden. Kuml 2004, s. 197-228.
