Det er ved at være tæt på, at arkæologerne fra Odense Bys Museer kan erklære, at de tager det sidste spadestik til motorvejen – eller i hvert fald til de arkæologiske undersøgelser.
Der var stor fokus fra pressens side, da amtsborgmester Jan Boye den 2. oktober 2002 tog det “første” spadestik til motorvejen mellem Odense og Svendborg. Allerede ugen forinden havde arkæologer fra Odense Bys Museer imidlertid sat skovlen i jorden for at undersøge, om det kommende vejspor rummede fortidsminder, som skulle udgraves, inden entreprenørmaskinerne tromlede ind over området. Stort set uafbrudt siden dette tidspunkt har arkæologerne gravet sig gennem vejsporet fra Ørbækvej i nord til grænsen mellem Ringe og Kværndrup kommuner i syd – en strækning på i alt ca. 18 km. På forløbet fra Kværndrup til Svendborg overtager arkæologer fra Svendborg og Omegns Museum arbejdet. Det er således ved at være tæt på, at Odense-arkæologerne kan erklære, at de tager det sidste spadestik til motorvejen – eller i hvert fald til de arkæologiske undersøgelser. Trods decembers kulde og slud graves der dog stadig et enkelt sted, men inden jul (2004) skulle arbejdet være færdigt.
Og hvad kom der så ud af to års intensive undersøgelser i vejsporet? Som forventet har der vist sig at være mange fortidsminder på strækningen, og ca. 35 hidtil ukendte bopladser og gravpladser er registreret. Ca. et dusin pladser har vist sig at være så interessante, at der er gennemført større udgravninger.
Det ældste fund fra motorvejsudgravningerne er et ca. 12.000 år gammelt rensdyrgevir, som er fremkommet i et mosehul ved Sdr. Højrup. Geviret er tabt af en ung rentyr en forårsdag i slutningen af sidste istid. Fra yngre bronzealder (ca. 800 f.Kr.) stammer en række af ildsteder sydøst for Højby. Ildstedsrækken strækker sig muligvis over ca. 140 m, og den formodes at være dele af et rituelt anlæg – måske et sted, hvor man afholdt offerceremonier og lavede danseoptog, som man ser det afbildet på de samtidige helleristninger.
Helt unikt og meget mystisk er et op mod 900 m langt grøftforløb, som er afdækket vest for Årslev. Forløbet dateres til tiden omkring 300 f.Kr. fødsel (førromersk jernalder), og der kendes ikke tilsvarende anlæg fra Danmark eller vore nabolande. Funktionen er indtil videre helt ukendt, men det kan ikke udelukkes, at der også her er tale om noget kultisk.
Ligeledes ved Årslev er der undersøgt en gravplads fra sen vikingetid eller tidlig middelalder – tiden omkring år 1000 e.Kr. Gravene har kristent præg, så egentlig ville man have forventet, at de døde var stedt til hvile på den nærliggende kirkegård i Årslev. Måske står vi simpelthen overfor den første generation af kristne midtfynboer – mennesker fra en brydningstid mellem hedenskab og Kristendom, hvor man endnu ikke havde fået rejst kirkebygninger?
Vikingernes huse og værkstedshytter er fundet på en mark vest for Allerup. På denne boplads, viser fundene, arbejdede bl.a. en smed og måske en bronzestøber. Måske er det simpelthen Allerups forgænger, vi er stødt på?
Netop i disse dage gennemføres så den sidste, større undersøgelse syd for Højby. Her blotlægges helt usædvanligt velbevarede huse fra 6.-7. årh. e.Kr. (germansk jernalder). Husene er så klart aftegnede, at vægge og tildels skillerum er bevaret, og vi kan således få et meget detaljeret indblik i husindretningen på den tid, hvor Gudme-kongen havde sin storhedstid på Fyn.
Som en sidegevinst til motorvejsanlægget skal der laves naturgenopretnings-projekter, og et af disse er gennemført ved Brangstrup syd for Ringe – lige på det sted, hvor der i 1865 er fundet en guldskat på næsten 1,7 kg. Selvfølgelig rykkede arkæologerne ud sammen med gravemaskinerne for at se, om der skulle være mere tilbage – og heldet var med! En romersk guldmønt, en såkaldt solidus fra Constantin den Stores tid (præget 332-333 e.Kr.), blev resultatet af undersøgelsen, og med dette fund må vi tro, at Danmarks tredjestørste guldskat med i alt 82 genstande endelig er færdigudgravet.
Selv om det sidste spadestik er taget, resterer der endnu lang vej, før arkæologerne fra Odense Bys Museer kan afslutte deres del af arbejdet med Svendborg-motorvejen. Den omfattende mængde af fund og data skal bearbejdes, rapporter skal udfærdiges og artikler skal skrives. Når det er gjort, er der ingen tvivl om, at vi har fået øget vores viden om de tidlige fynboers færden ganske betragteligt.
