en

Små huller med stor betydning

Bronzealderens helleristninger blev især udført på store klippeflader, men i landskaber uden klipper brugte man løse blokke til at hugge tegn og billeder i. Den mest almindelige form for helleristninger er såkaldte skåltegn, små halvkugleformede gruber med en diameter på 2-10 cm og en dybde fra få mm til flere cm. Skåltegnene kan være ru med tydelige huggespor – eller de kan være efterslebet og helt glatte i bunden.

Jordløse-stenen. Det er vanskeligt at se skåltegnene før opmaling. I mørke med skrålys står de imidlertid knivskarpt frem. Foto: Mogens Bo Henriksen.

Egentlige helleristningsbilleder dukker sjældent op uden for Bornholm, men nu og da får museerne oplysninger om fund af sten med et eller få skåltegn – og en sjælden gang sten med flere gruber. Det var derfor helt usædvanligt, da Odense Bys Museer modtog billeder af en sten, hvis overflade så ud til at være helt dækket af skåltegn. Stenen var fundet sammen med andre store sten ved nedgravning af en elledning på en ejendom ved Jordløse på Sydvestfyn. Det var et rent tilfælde, at ejeren opdagede skåltegnene og dermed reddede et vigtigt fortidsminde.

Museumsinspektør Michael Borre Lundø er i færd med at opmale skåltegnene med kridt. Foto: Mogens Bo Henriksen.

Skåltegnene er indhugget på en ca. 145x95x55 cm stor blok af gnejs. Stenen har nærmest dråbeformet omrids og en jævn overflade på ca. 85×45 cm. På denne flade er der indhugget ikke mindre end 60 skåltegn. De enkelte huller er 4-6 cm i diameter og indtil 1,5 cm dybe. De har ru bund med tydelige knusemærker fra den kvartsitsten, som blev brugt til at hugge fordybningerne. Et par af de dybere huller er skrå i forhold til stenens overflade – men dog lodret i forhold til stenens nuværende leje. Det kan indikere, at den måde, som stenen ligger på nu, svarer til den oprindelige. Det samlede billede, som skåltegnene danner, er nærmest ovalt med tendens til buede linjeforløb og mindre grupperinger. Skåltegnene synes dog ikke at danne nogle egentlige motiver, som det kendes fra andre sten.

Skåltegnene efter opmaling med kridt. Foto: Mogens Bo Henriksen.

Vi kender mere end 1000 skålsten fra Danmark, heraf ganske mange fra Fyn. Sten med mere end få håndfulde skåltegn er imidlertid meget sjældne, og derfor er Jordløse-stenen ekstra interessant. Selv om vi har et stort materiale at trække på, er skålstenenes egentlige funktion lidt af et mysterium. Nogen praktisk anvendelse kan de næppe have haft. Deres brug skal snarere søges i det religiøse univers, som spillede så stor en rolle i bronzealderen. Om det var skåltegnene selv, om det var det stenmel, man borede og huggede ud fra dem – eller om det var selve fremstillingsprocessen, der var det centrale, ved man ikke. Fra nyere tids folketro ved vi dog, at man har brugt skålgruberne til at ofre madvarer i, og derfor er det ikke utænkeligt, at bl.a. Jordløse-stenen kan have fungeret som et lille alter.

Denne skålsten blev fundet på Helnæs i 2007. De 34 skåltegn danner flere parallelle rækker. Måske afbilder de bronzealderens kultpladser, hvor man ofte finder bål organiseret i lignende rækker. Foto: Jørgen Nielsen.

Jordløse-stenen blev fundet i udkanten af en boplads fra yngre bronzealder og ca. 200 m fra den store bronzealdergravhøj Gisselhøj. Fundstedet er en lavning i terrænet, og netop lavninger (og højdedrag) har spillet en central rolle i bronzealderens religiøse praksis. Derfor kan vi ikke udelukke, at skålstenen og de andre store sten, som den blev fundet sammen med, har udgjort en samlet konstruktion. De kan have været centrum i et helligsted, hvor beboerne fra den nærliggende boplads samledes til religiøse ceremonier, som kunne bestå i, at man ofrede mad, drikke, blod mv. i de små gruber, mens man påkaldt sig højere magters gunst.

De arkæologiske fund fra bronzealderen viser indiskutabelt, at solen var centrum for datidens religiøse ceremonier. Tænk bare på Solvognen! Måske skal skåltegnene også betragtes som små solsymboler. Lad os derfor håbe, at fundet af skålstenen fra Jordløse varsler, at vi får en dejlig, solrig sommer.

God sommer!

 

Hvis du vil vide mere

Glob, P.V. 1969: Helleristninger i Danmark. Aarhus.

Nielsen, M.H. 2008: Skaghorn-stenen. En skålsten fra bronzealderen. Fynske Minder 2008, s. 145-157.

Svenstrup, J. & I.I. Dahl 2013: Skåltegn og bægermærker på Sydvestfyn. Feltarbejde og forsøg med hugning. Hvidbjørns rejser X. Ravnerock.

 

Mere 'Arkæologi og forskning'

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...