I 1888 rejste en forhåbningsfuld Thomas B. Thrige til USA. Han havde afsluttet sin maskinisteksamen og ønskede at udvide sin horisont. Han rejste også til de forenede stater med et håb om at arbejde for Thomas A. Edison. Det ønske skulle snart gå i opfyldelse.
Thomas B. Thrige rejste fra Danmark i juni 1888. Han beskriver selv, at han tog til Philadelphia hvor han havde en bekendt. Her fik han hurtigt arbejde på et lille mekanisk- og instrumentmager-værksted. Værkstedet lavede udelukkende forsøgsarbejde med elektriske maskiner såsom optiske og fotografiske apparater, ursystemer og meget andet. Efter et års tid på værkstedet trængte Thrige til nye udfordringer og rejste til Orange tæt på New York, hvor Edisons fabrik lå. Her fik han først arbejde på virksomhedens fonograffabrik. Thrige brød sig ikke synderligt om arbejdet på fonograffabrikken. I et brev til sine forældre skrev han, at han ikke blev betalt hvad han var lovet og at arbejdet var kedeligt og ensformigt. Dog var arbejdet ikke særlig anstrengende, og han morede sig ved at høre hvordan de andre medarbejdere talte og fløjtede ind i fonografen for at høre det gentaget. Allerede efter et par måneder efter ansættelsen, blev Thrige rykket til laboratoriet, hvor han kom til at arbejde under selveste Edison. Forskningscenteret Edison Papers har kigget i deres arkiv og fundet frem til Thomas B. Thriges stempelkort fra hans tid hos Edison. De viser bl.a., at han havde meget lange arbejdsdage.
I breve til familien skrev Thriges kone Ingeborg og berettede om hans lange arbejdsdage. Thrige selv skrev også, at hans arbejdsdage var lange. Det stemmer godt overens med hans stempelkort. Her kan man f.eks. se, at han i januar 1890 arbejde 63 timer om ugen. De fleste arbejdsdage lød på 10 timer, men kunne også godt komme op på 13 timer. De lange arbejdsdage skyldtes ikke kun tiden. Thrige var motiveret af at arbejde for Edison, som i perioder også selv arbejdede længe. Thrige skrev i et brev til sin familie: ”thi der arbejder de Dag og Nat for Tiden, og jeg har set, at hans Seng har været slaaet ud om Morgenen, saa han har altsaa ikke haft Tid til at gaa hjem, Der maa jo smedes, mens Jernet er varmt, og Edison plejer gerne at have flere Stykker varme ad Gangen”.
Thrige arbejdede på store og små projekter i sin tid på laboratoriet. Ud fra hans stempelkort, kan vi se at han har arbejdet på følgende projekter: Phonoplex, Motor Orange RR, Mach for sealing (lamp) carbons in bulbs, Press for toy cylinders, M’fg Musical Cylinders, Mailing Cylinder Tools, Ore Milling, Electrio Plating.
Af disse projekter, er der flere unikke og virkelig interessante:
Det såkaldte Motor Orange RR, var Edisons forsøg på, at lave toge, som kørte via ledninger i jorden og derved uden højspændingsledninger. Han testede første gang i 1880, men holdt fast i ideen. Da Thomas B. Thrige arbejdede på projektet, havde Edison fået bygget en kort jernbanestrækning i laboratoriet, som de kunne lave forsøg på.
Press for toy cylinders, var endnu et interessant projekt, som Thrige arbejdede på. Han var med til at udvikle voksecylindre til små fonografer, som skulle sidde i Edisons talende dukker. Markedsføringen af dukkerne stoppede dog allerede efter et par uger, da salget var en bragende fiasko.
Ore Milling, som Thrige kort arbejdede med, var Edisons forsøg på at finde en billigere måde at udvinde jern på. Han opfandt en maskine, som gennem elektromagnetisme, kunne separere jernmalm fra sand og/eller knust sten. Det knuste materiale løb gennem en tragt så det blev til en smal, bred strøm. Denne strøm faldt foran en elektromagnet, som på den måde udskilte jernet. Projektet lukkede dog, da der i slutningen af 1800-tallet blev fundet store mængder af ren jernmalm, af en af Edisons konkurrenter.
Mach for sealing var Edisons forsøg på at lave en maskine til produktion af glødepærer. Han ønskede en maskine, som kunne fortætte forsegle, da det tidligere skulle gøre i hånden af glaspustere.
Da Thrige havde arbejdet hos Edison i små tre år, ønskede han at prøve nogle nye udfordringer. Dette viste Edison forståelse for, og han gav Thrige en flot udtalelse med på vejen. Til hans kommende arbejdsgiver skrev han:
”The bearer of this letter, Mr. Thrige, has been with me at the Laboratory about two and a half years. He is a first class mechanic at the bench, and is also a good draughtsman. He wants something better than I can give him. Perhaps you can place him on the Schenectady Works.
Yours very truly, Thomas A. Edison.”
(Edison beskriver Thomas B. Thrige som en dygtig ”draughtsman”. Ordet betyder, hvad der i dag vil svare til at være ingeniør. Dvs. en som tegner tekniske tegninger over maskiner eller byggerier – i Thriges tilfælde det første)
Thomas B. Thrige var meget inspireret af Thomas Edison. Der er derfor ikke utænkeligt, at hans møde med Edison og hans virksomhed inspirerede den unge Thrige til at starte sit eget, da han vendte hjem til Danmark. F.eks. byggede Thomas Edison USA’s første kommercielle elværk, som lå på Manhattan i New York. Elværket var et nybrud, og banede vejen for udbredelsen af elektricitet til mange flere mennesker og virksomheder. Dette elværk, kan have inspireret Thomas B. Thrige til at give sig i kast med sit eget elværk, da han kom hjem til Odense. Her gik han i krig med det eksisterende elværk i byen samt med Odense Byråd, hvilket resulterede i, at han fik lov til at bygge en kraftcentral og levere strøm. Thriges tid hos Edison virker til at have været meget formativ og vigtige for den mand, som viste sig at blive en af de vigtigste personer for elektrificeringen af Danmark.
Det nye kildemateriale, som er Thriges stempelkort, er fundet i samarbejde med Thomas A. Edison Papers, som er et forskningscenter i USA, der forsker i Thomas Edison.
Litteratur:
Edison Papers (red.). https://edison.rutgers.edu/.
Egebjerg, Ivar. Thomas B. Thrige 1894-1934. København: Egmont H. Petersens Kgl. Hof-Bogtrykkeri, 1934.
Holbeck, H. ST. Thomas B. Thrige – Med særligt Henblik paa hans Lære- og Vandreaar. Odense: Fyens Stiftsbogtrykkeri, 1944.
Historictownsofamerica (red.). America’s, And World’s, First Power Plant Station: Pearl Street Station. https://historictownsofamerica.com/first-power-plant-station.
Jensen, P. Koch. Dansk Biografisk Leksikon. ”Thomas B. Thrige”. https://biografiskleksikon.lex.dk/Thomas_B._Thrige.
Kaarsted, Tage & Per Boje. Thomas B. Thrige primus motor – Fra el-industriens barndom. Odense: Fyens Stiftsbogtrykkeri, 1983.
Utrykt kildemateriale af forskellig art. Herunder: Stempelkort fra tiden hos Edison samt breve fra Thomas Thrige og Ingeborg Thrige til familien i Danmark.
