I forsommeren 2006 påbegyndte arkæologer fra Odense Bys Museer en prøvegravning i udkanten af Ferritslev by. Allerede ved forundersøgelsen blev det klart, at der kunne være tale om meget velbevarede gårdsanlæg fra jernalderen.
I august 2006 blev et areal på 5.000 m2 afdækket med gravemaskine og som formodet, fremkom flere velbevarede huse og delvise hegnsforløb, der knyttede husene sammen til regulære gårdsenheder. Der kunne i alt udskilles fem treskibede huse og en staklade fordelt på to gårdsenheder.
Det mest slående ved gårdsanlæggene fra Ferritslev er det yderst velbevarede gårdsanlæg, der ses sydvestligst i udgravningsfeltet. Hvor arkæologerne ofte må nøjes med de tagbærende stolper, var her et langhus med næsten komplette vægforløb, indgangsstolper, indre rumopdeling og ikke mindst båseskillerummene i den østlige del af huset. Endnu et interessant element blev tilføjet langhuset efter en nat med regn. Langs sydsiden af den østlige del af huset fremkom resterne af en grøft, og i denne grøft havde stået små tilspidsede, nedbankede pæle. Ved efterfølgende afrensning fremkom pælene langs hele sydsiden af huset – kun afbrudt af indgangspartiet. Pælene var banket op mod 60 cm. ned i undergrunden og antages at have udgjort et fletværkshegn eller risgærde. Hvorfor det har stået så tæt op af huset, og hvorfor det kun forekommer på sydsiden er endnu uvist.
Huset er 30m. langt, 6 m. bredt og bygget efter den i bronze- og jernalder velkendt konstruktion, hvor taget bæres af to rækker svære stolper. Huset har et indgangsparti centralt for hver langside; den vestlige ende har været forbeholdt beboerne, mens den østlige del har været forbeholdt husdyrene. Der kunne således udskilles 5-6 båseskillerum langs væggene i langhusets østlige del. Vest for husets stalddel synes der at have været et mindre rum inden indgangsrummet. Vest for indgangsrummet lå beboelsen. På et senere tidspunkt er husets stalddel blev udvidet med endnu et sæt tagbærende stolper og huset måler nu 34 m.
Foruden langhuset med beboelse og stalddel, kunne der til denne gårdsenhed udskilles tre mindre huse, der nok skal opfattes som økonomibygninger. Disse bygninger er generelt mindre og deres længde varierede fra 6-14 m. Den nordligste økonomibygning er blevet udskiftet på et tidspunkt, og den nye bygning placeret på nøjagtigt det samme sted som den gamle. Dette kunne ses i de tagbærende stolper, hvor nedgravningen til de nye stolper tydeligt var gravet ned i de ældre. Hegnsforløbet omkring gårdsanlægget omkranser ikke de to vestligste konstruktioner, men det kan næppe tages som udtryk for, at de ikke tilhører gården.
Et relativt nyt fænomen på Fyn er fremkomsten af kvadratiske bygninger bestående af 9,12 eller 15 stolper. En sådan konstruktion fremkom i den vestlige udkant af udgravningsfeltet og bestod af tre rækker stolper med fem stolper i hver. Hvorvidt der er tale om en “tårnkonstruktion” eller om bygningen har udgjort en lagerfunktion, hvor gulvet har været hævet eller bestået af flere etager er svært at bedømme. Dog tyder de kraftige stolper på, at konstruktionen har været særdeles robust. Denne form for konstruktion ses ofte i tæt tilknytning til gårdsenhederne og antages at have været en mere permanent struktur end de mere spinkle staklader, der kun består af 4 stolper.
Som det er normalt for denne periode af jernalderen, blev der kun gjort ganske få fund af oldsager. Fra enkelte af stolpehullerne fremkom en smule ornamenteret keramik, hvor især et stykke synes særlig fint ornamenteret. Foruden keramikken fortjener yderligere to fund en kort omtale. I det vestligste stolpepar, blev der i den sydlige stolpe fundet et stykke kugleflint, hvor den ene side var tydeligt poleret. Denne sten antages at have fungeret som glittesten – en sten man har brugt til at glatte ydersiden af lerkarrene med, inden de er blevet ornamenteret og efterfølgende brændt. Det er muligt at stenen skal ses som en form for husoffer, og som det oftest er med disse, er de tilknyttet den sfære i huset, som de har været i brug i – i dette tilfælde beboelsesdelen. Et tilsvarende fund blev gjort i staldenden, hvor der i en lille grube ved det sidste sæt tagbærende stolper fremkom et større kraniefragment af et dyr. Det virker næppe som en tilfældighed, at dyreknoglerne netop er fundet i stalddelen af huset.
Dateringen af husene fra Ferritslev er foretaget dels på baggrund af selve husets udformning og grundplan, og på keramik fundet i husets stolpehuller. Datering alene ud fra selve udformningen af huset har i den senere tid vist sig problematisk for de fynske huse. Husene fra Ferritslev var således på baggrund af hustypologien indledningsvist dateret til sen yngre romersk- eller ældre germansk jernalder (ca. 310-550 e.Kr.), men keramikken i stolperne viste, at der nok snarere er tale om den første halvdel af yngre romersk jernalder (ca. 150-300 e.Kr). Denne tidlige datering er for nylig blevet understøttet af C-14 dateringer fra lignende huse i Seden.
Ferritslev: -lev endelsen i bynavne tolkes normalt som et udtryk for arvegodsbetegnelser, og kan muligvis tilbageføres til den yngre jernalder eller vikingetid. Det var derfor meget interessant netop at støde på en bebyggelse fra denne periode i den umiddelbare udkant af Ferritslev, og videre udgravninger i området vil uden tvivl kunne hjælpe til at belyse bebyggelseshistorikken omkring det nuværende Ferritslev.
