Om

Kirstine Haase

Kirstine Haase er middelalderarkæolog og erhvervede sin Ph.d.-grad i august 2019. Afhandlingen bærer titlen: An Urban Way of Life. Social Practices, networks and identities in Odense, 1000-1500 AD og er hovedsageligt baseret på udgravningerne i forbindelse med byomdannelsesprojektet i Odense, der fandt sted fra 2013 til 2015, i Odenses middelalderlige centrum. KH har desuden beskæftiget sig med det kirkelige aspekt af byen gennem sit kandidatspeciale om Skt. Knuds Kloster i Odense og forskningsprojektet Albani Kirke i det tidlige Odense, støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg. KH har udgivet flere artikler om Odense i middelalderen, og hendes forskning har kredset om de sociale aspekter af bylivet samt integrationen af naturvidenskabelige analysemetoder i arkæologien.

I perioden 2022-23 er KH også tilknyttet Grundforskningscentret Urban Network Evolutions på Aarhus Universitet som postdoc. Her undersøger hun, hvordan brugen af 3D modellering af middelalderbyernes kulturlag kan belyse byernes oprindelse og udvikling under titlen Kortlægning af middelalderbyens kulturlag – trusler og potentialer.

 

Forskere