en
Forfattere

Prøv dine egne ord af

Den prisbelønnede forfatter Rasmus Daubjerg er fast underviser.

Unge og voksne skrivende, der har ambitioner med deres tekster og litteratur, har mulighed for at komme med på det eksklusive skrivehold, som åbner i H.C. Andersens Hus.

Den prisbelønnede forfatter Rasmus Daubjerg er fast underviser på forløbet, som derudover vil have en række andre forfattere tilknyttet som gæsteundervisere – Fine Gråbøl, Sabitha Söderholm og Joan Rang Christensen, der kommer og underviser en gang.

Rasmus Daubjerg debuterede i 2021 med romanen Rygtet, fulgte op med romanen Trold i år, hvor han også modtog årets Michael Strunge-pris.

Rasmus Daubjerg er uddannet fra Den svenske forfatterskole Biskops Arnö i 2018. Han har tidligere stået i spidsesn for et lignende forløb, Skrivekredsen, der tidligere holdt til på Teater Momentum.

Rasmus Daugbjerg siger om Skrivekredsen, at ”uanset hvor lang eller kort tid, man har skrevet, er man velkommen. Og man behøver heller ikke skrive på nogen særlig måde. Det er deltagernes egne skønlitterære udtryk, som er i fokus. Det vigtige er, at man er interesseret i at skrive, læse og samtale om skønlitteratur i et fællesskab.”

Skriveforløbet er støttet af Statens Kunstfond og afvikles i september og oktober i H.C. Andersens Hus.

Det koster 500 kroner at deltage, og der er alene 10 pladser.

Tilmelding til Skrivekredsen