en
Forfattere

Det skete aldrig i virkeligheden

Joakim Garff anmelderroste roman, Solisterne.

Det er et umage par, der udveksler tanker om kærligheden, kunsten, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter på deres fælles rejse ned gennem Europa i den nye og anmelderroste roman, Solisterne. Hovedpersonerne er Danmarkshistoriens mest kendte kulturpersonligheder, H.C. Andersen og Søren Kirkegaard. Forfatteren og filosoffen, der var samtidige, men som mildt sagt havde et anstrengt forhold til hinanden.

Et forhold, som forfatteren og Kierkegaard-ekspert, Joakim Garff, vender på hovedet i sin nye roman, der som et livfuldt og sansemættet rejseeventyr bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker og samtidig dybere ind i sig selv.

Joakim Garff taler med direktør for Carlsbergfondet Lasse Horne Kjældgaard om sin nye roman, og om hvorfor han har valgt at sætte H.C. Andersen og Søren Kierkegaard i rejsevogn sammen – noget, der som bekendt aldrig skete i virkeligheden.

Joakim Garff er lic.theol og leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet og medredaktør af Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind. Han er forfatter til bl.a. SAK. Søren Aabye Kirkegaard. En biografi (2000) og til Regines gåde. Historien om Kierkegaards forlovede og Schlegels hustru (2013).

Lasse Horne Kjeldgaard er dr.phil, direktør for Carlsbergfondet og medlem af Det Danske Akademi. Han er tidligere leder af H.C. Andersen Centret, og har bl.a. skrevet Sjælen efter Døden. Guldalderens moderne gennembrud (2007).

 

Romanen Solisterne. Et rejseeventyr om H.C. Andersen og Søren Kierkegaard (2023) er netop udkommet hos Gyldendal.

 

 

Fakta:

Dato: 27.09.2023

Sted: Café Deilig (v. H.C. Andersens Hus), H.C. Andersen Haven 3, 5000 Odense C

Billet: indsæt link (50 kr. årskort / 75 for alm.)

https://shop.museumodense.dk/dk/med-h-c-andersen-og-kierkegaard-pa-rejse