Museum Odense fører tilsyn med de beskyttede diger på Fyn og de omkringliggende øer.
Der føres ikke løbende tilsyn med de beskyttede diger på samme måde som med de fredede fortidsminder. I stedet foretager Museum Odense et ad hoc tilsyn, når et dige skal vurderes kulturhistorisk samt i tilfælde af lovovertrædelser.
Et dige er en menneskeskabt vold af sten, jord eller tang. Det mest almindelige er jorddiger. Digerne er lavet for at danne skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme samt for at holde kreaturer ude fra dyrkede arealer.
Digerne giver det fynske landskab karakter. På herregårdene findes de majestætiske stendiger, og overalt i landskabet findes de bugtede diger, der er de ældste diger fra middelalderen og måske endda før, samt de ofte snorlige diger fra udskiftningen omkring år 1800 og senere perioder.
Bevoksningen på digerne er forskellig fra egn til egn. På Hindsholm og Nordfyn er det de stynede piletræer, der dominerer, på Sydfyn syrener, på Vestfyn hvidtjørn, men slåen, hæg og vild æble er også almindelig på digerne. Mange diger har dog ingen bevoksning af træer eller buske.
Digerne, der omgiver gårdene i en landsby, bevarede vangeskelsdiger og ejerlavsdiger kan være anlagt i middelalderen (de bugtede diger). Udskiftningens diger (de lige diger) er ofte anlagt omkring år 1800 i forbindelse med, at gårdene fik udskilt hver deres individuelle og sammenhængende matrikler. I løbet af 1800-tallet kom flere diger til, efterhånden som nye gårde og nye husmandssteder blev udparcelleret. Udskiftningstidens diger og andre senere diger blev ofte anlagt med en grøft langs diget. Efter opfindelsen af pigtråd i slutningen af 1800-tallet og introduktionen af elhegnet i 1900-tallet blev digerne unødvendige i forholdt til dyredrift, og da der igennem mange år mange steder er pløjet igennem eventuelle grøfter og helt indtil digerne før beskyttelse blev vedtaget i 1992, er digerne i dag mange steder ikke særligt høje, typisk 10-100 cm.
Ovenstående diger er beskyttede af museumslovens § 29 a stk. 1. Disse diger blev generelt beskyttet ved lov i 1992. Kommunen har oplysningspligt, hvis du er i tvivl om et dige er beskyttet.
Digerne er beskyttede af tre grunde
Hvis der er beskyttede diger på din ejendom, bør du vide noget om den lovgivning, der omfatter digerne. Bevoksningen på digerne er ikke beskyttet. Bevoksningen må gerne skæres ned, men rødder og stød må ikke rives op. Digerne må ikke sprøjtes, men der er ingen beskyttelseszone op til diget.
Hvis du ønsker at foretage en ændring, gennemkørsel eller lignende i et beskyttet dige, skal du ansøge din kommune herom.
Du kan se, hvor der er registreret beskyttede diger på geofyn.dk eller arealinfo.dk. Vær opmærksom på, at kortene over de beskyttede diger her kun er vejledende. Er du i tvivl, så kontakt din kommune.
Er der fredede, det vil sige tinglyste, diger på din ejendom, kan du i tvivlstilfælde kontakte Fredningsnævnet eller din kommune. Herudover er enkelte diger beskyttet af anden lovgivning, for eksempel kirkegårdsdiger administreret under Kirkeministeriet, samt nogle diger på naturfredede områder, administreret under Miljøministeriet. Museum Odense er ikke involveret direkte i disse lovgivninger.
