Rapport fra seminaret “Metalhåndværk og håndværkspladser fra yngre germansk jernalder, vikingetid og tidlig middelalder”. Seminaret, som blev afholdt på Hollufgård – Arkæologi og landskab den 22. oktober 2001, skal ses som en udløber af det publikationsprojekt vedr. fynske jernalderbopladser, som arkæologifunktionen ved Odense Bys Museer har arbejdet med i en årrække.
På flere fynske bopladser er der gjort fund, som kan anvendes til at belyse forskellige håndværk i jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Mange af disse pladser er allerede fremlagt i de første to bind i serien “Fynske jernalderbopladser”.