Stuehuset på den gamle Fjelstedgård har fået nyt stråtag takket være alle vores gæster og venner, der har hjulpet os. Hjælpen bestod af donationer på 200 kroner – nok til at stuehuset nu står værdigt med et helt tæt, færdigt stråtag og håndværkerne er ved at lægge sidste hånd på vestlængen af gården, som vil være færdig, når Landsbyen åbner den 1. april.
Men vi er ikke færdige endnu. Vi mangler stadig den allersidste del af gården, nemlig sydlængen, som er hullet som en si.
Vi spørger derfor igen alle vores gæster, venner og andre, om I vil hjælpe med at få denne sidste del af Fjelstedgårdens tag tækket færdigt, så hele gården fremover vil være godt beskyttet mod vind og vejr og kan holde mange år endnu.
Hjælp Museum Odense med at tække taget på Fjelstedgård færdigt ved at støtte med et engangsbeløb på 200 kroner. Skriv dit navn, adresse og CPR-nummer og få fradrag fra dit bidrag.
Støt os via MobilePay på 766406 eller HER
Mange tak for støtten!
Hvert år er det nødvendigt for Museum Odense at modtage mindst 100 donationer på 200 kr., for at museet forbliver på Skats liste over godkendte, almennyttige foreninger og institutioner.
At stå på listen betyder fx, at vi kan få en væsentlig momskompensation og modtage arv uden at blive beskattet. Dit bidrag på 200 kr. har dermed uvurderlig betydning for os og kan hjælpe os med at udvikle gode kulturtilbud og oplevelser af høj kvalitet til alle.
Dit bidrag kan trækkes fra i skat. Derfor er det vigtigt at du tilføjer følgende oplysninger i beskedfeltet i MobilePay:
Med dit bidrag hjælper du både Museum Odense med momskompensationen og med at holde Landsbyen bedst muligt.