Under besøget i Odense mandag den 1. juni 2026 blev Kong Frederik 10. og Dronning Mary vist rundt i H.C. Andersens eventyrunivers.

 

Sommersæsonen blev skudt i gang på fineste vis mandag den 1. juni med et fantastisk besøg af kongeparret i Odense, hvor de besøgte både Carl Nielsen Museet og H.C. Andersens Hus. Sammen med Museum Odenses bestyrelsesformand Stefan Birkebjerg Andersen tog direktør Henrik Harnow mod Kong Frederik 10. og Dronning Mary i H.C. Andersen Haven, mens udviklingschef Mads Thagård Runge og chef for Børn & Unge Mette Kronborg Kiilerich Kristensen introducerede kongeparret til museets nyskabende udstilling og det enestående børneunivers.

Omvisningen begyndte i H.C. Andersens beskedne fødehjem, fortsatte gennem de smukke og stemningsmættede udstillingsrum og sluttede i museets legende eventyrunivers Ville Vau. Undervejs var der nedslag i både digterens vanskelige kærlighedsliv, H.C. Andersens mange rejser og hans tætte forhold til netop Kongehuset. Denne del stod seniorforsker i H.C. Andersens Hus, Ejnar Stig Askgaard, for. Efterfølgende fik kongeparret til Carl Nielsen Museet, hvor centerleder for Carl Nielsen Centret, Michael Fjeldsøe, viste kongeparret rundt i udstillingen om den fynske komponist, ligesom kongeparret fik mulighed for at lytte til af Danmarks mest fremtrædende komponist.

Udviklingschef Mads Thagård Runge siger:
”Kongeparret var interesserede og begejstrede, og de udviste en stor nysgerrighed over for H.C. Andersen og hans righoldige værk. Der var også tid og overskud til smil og grin, da vi først passerede eventyret Prinsessen på ærten og siden Klods-Hans og Kejserens nye Klæder.”

 

Besøgene i de to museer var fornemt koordineret af Odense Kommune sammen med Kongehuset.