en
Forfattere

2000 år gammelt lille lerkar med fine smykker fra jernalderen

 

Et lille lerkar dukkede op af den fynske muld under de sidste måneders arkæologiske undersøgelser ved Aarup og blev bragt ind til museets bevaringsafdeling. De indledende røntgenoptagelser afslørede til alles overraskelse en tredimensionel sammenkittet ‘mosaik’ af fine smykker fra jernalderen.

Nu har du muligheden for selv at se lerkaret i en lille montre i Møntergårdens forhal. Arkæologen og konservatoren fortæller i tekst, billeder og video om udgravningen af lerkaret og konserveringen af genstandene i den. Du får sat fundene ind i den faglige kontekst.

Vi glæder os til at byde dig indenfor fra onsdag den 1. juni. Der er gratis adgang til forhallen.