Året 2020 bød på ny viden om en af de mest spektakulære steder fra Danmarks vikingetid – Havsmarken på Ærø.
Siden foråret 2008 har de to metaldetektorførere Steen Agersø og Poul Andersen opsamlet tusinder af metalgenstande ved Havsmarken på Ærøs sydspids. Metalgenstandene, der kan dateres til store dele af første årtusinde e.Kr., er fundet langs ca. 700 m af den østvendte kyst i et 300 meter bredt bælte. Særligt dragtsmykker, vægtlodder, mønter og betalingssølv fra vikingetidens første århundreder (800/900-tallet) er indsamlet i stort tal, og disse fund er koncentreret på et 300×250 m. stort område.
Spredning af detektorfund fundet i perioden 2008-2019 af to lokale detektorførere, Steen Agersø og Poul Andersen (Figur: Langelands Museum).
Mens de tusinder af guld-, sølv-, bronze- og blygenstande tydeligt har vist, at der blev handlet i stor stil ved Havsmarken, så har det hidtil været anderledes uklart, hvilken type af handelsplads, der egentlig var tale om. Fra samtiden i 800/900-tallet kender vi Hedeby og Ribe som egentlige bydannelser, hvor handel og håndværk udspillede sig inden for regulerede og faste fysiske rammer med huse og handelsparceller, men hvordan har det forholdt sig ved Havsmarken, og hvad repræsenterer de mange spredte metalfund egentlig? De spørgsmål har vi til trods for det imponerende genstandsmateriale haft svært ved at få hul på med traditionelle arkæologiske redskaber.
Problemstillingen fra Havsmarken deles af en lang række store detektorlokaliteter i Danmark, og på den baggrund bevilgede Slots- og kulturstyrelsen midler til at undersøge en metode, hvormed vi hurtigt og effektivt kan få et bedre udgangspunkt for at undersøge de meget store arkæologiske lokaliteter.
I 2019 udførte Odense Bys Museer og Langelands Museer i samarbejde med eksperter fra det østrigske ‘Ludwig Boltzmann Institut for Arkæologisk Prospektion og Virtuel Arkæologi‘ (LBI ArchPro) opmålinger med magnetometer og georadar.
På blot tre dage dækkede vi ca. 15 ha. med de to målemetoder. Allerede imens målingerne stod på, kunne vi se, at der spredt over arealet var tusinder af såkaldte anomalier – dvs. udsving i målingerne der indicerer, at der under pløjelaget findes arkæologiske anlæg, fx stolpehuller, ildsteder, værkstedshytter, gruber og brønde. Ved afsøgningen blev der straks bemærket en markant samling af store ensartede og ovale nedgravninger, der umiddelbart kunne tolkes som nedgravede arbejdshytter, såkaldte grubehuse
Magnetisk opmåling ved Havsmarken fra 2019 (Målinger: LBI ArchPro). Undersøgelserne fra uge 38, 2020 var midt i billedet ved samlingen af markante sorte anomalier. Flere af de sorte anomalier ved vi nu er store ildgruber.
En foreløbig tolkning af de opmålte data i januar 2020 havde det formål at danne baggrund for udvælgelse af områder til de egentlige feltundersøgelser i 2020. Til trods for pludselig opståede Corona-udfordringer, så lykkedes det med stor velvilje fra den lokale gårdejer, Bent Juul, og med stedvis deltagelse af Steen Agersø, der opdagede lokaliteten i 2008, et hold arkæologer fra museerne på Langeland og i Odense, at gennemføre en særdeles udbytterig udgravning i sensommeren 2020.
Udgravning på Havsmarken i uge 38, 2020, med Østersøen i baggrunden.
Undersøgelserne ved Havsmarken har først og fremmest givet fantastiske metodiske resultater, som kan få stor betydning for fremtidige undersøgelsesindsatser på fx jernalderens og vikingetidens store detektorpladser. Om vikingetidens aktiviteter på Havsmarken kan vi yderligere konkludere, at der endnu ikke er registreret sikre tegn på hverken fast bebyggelse, regulære arbejdshytter eller handelsparceller. Den samling af markante ovale anlæg som vi bemærkede ved opmålingen med magnetometer, viste sig ikke at være arbejdshytter, men derimod store og stenfyldte ildgruber, der formentlig har haft en funktion for et varmt håndværk af en slags.
Ildgrube med indhold af ildpåvirkede sten. Disse anlæg laver en kraftig og sort signatur på opmålingerne, og er fundet i et område med en særlig koncentration af jernnagler og sølvstykker.
Undersøgelserne antyder således at Havsmarken var et regulært strandmarked, der dog særligt i 800/900-tallet antog et så betydeligt omfang, at det var i en klasse for sig selv. Vi må således forestille os, at der har været betydelig aktivitet i store dele af sommerhalvåret, hvor håndværk og handel kunne foregå under åben himmel eller fra lette konstruktioner/boder. Om en egentlig tidlig by, som vi kender det fra Hedeby og Ribe, er der nok ikke tale om ved Havsmarken.
Nagler, våben, klæbersten, smykker, mønter og vægtlodder fra undersøgelsen i 2020. Fundene vidner om, at der på lokaliteten ikke alene er foregået en betydelig østersøhandel, men at også grovsmedens og skibsbyggerens håndværk spillede en markant rolle.
Foruden de omfattende fund af hjemlige og mere eksotiske varegrupper som smykker, knogler, keramik og norsk klæbersten samt vægtlodder og kontinentale mønter, der i imponerende antal vidner om lokalitetens handel, og det internationale netværk den indgik i, så viser resultaterne fra årets undersøgelse som noget nyt, at smedearbejder i jern blev udført i stor stil, og at det må have spillet en vigtig rolle for Havsmarken. Ved undersøgelserne indsamledes dele af redskaber foruden våben (sværd og pil), men særlig fremtrædende er utallige jernnagler spredt ud over lokaliteten, og hvor vi inden for blot 25 m2 opsamlede flere hundrede hele og halve stykker. Her ligger det lige for at foreslå reparation og evt. nybygning af vikingetidens klinkbyggede skibe, der i ly for vestenvinden enten kunne trækkes på land ved den lave strandlinje således skader kunne udbedres eller nye skibe søsættes
Frankisk tempeldenar fundet på udgravningen i 2020. Disse mønter, der stammer fra 800-tallets første halvdel, er ekstremt sjældne, men alene på Havsmarken er der nu fundet 75 stk., hvilket uden sammenligning er den største koncentration i Sydskandinavien.
