en
Forfattere

Juletræet med sin pynt

 

DET SØRME, DET SANDT…

I H.C. Andersens Hus har vi pyntet et træ i bedste Andersen-stil – og det står, så I alle kan se det i vores smukke Mindehal.

Træet har vi pyntet med papirklip og julehjerter, flag, stjerner og ikke mindst små “til- og fra-kort” med vers, som Andersen selv skrev til sine pakker – måske der er inspiration at hente?

Andersens juletræ
Eventyrdigteren holdt meget af julen – og af juletræet. Når som helst han havde mulighed for det, var han med til at pynte træet hos sine jule-værtsfolk. Årets juletræ i H.C. Andersens Hus er pyntet, således som digteren dels har beskrevet juletræerne i sine eventyr og dels omtalt sin egen pynt i de udførlige dagbøger. Han fremstillede papirklip og klistrede både papirdukker og flag til at hænge på træet.

Flettet julehjerte
Det flettede julehjerte, som selvfølgelig også hænger på træet, mener man, at H.C. Andersen er ophavsmand til i Danmark omkring 1860’erne. Vi ved dog ikke, om han har overtaget hjertet fra andre, eller om han ligefrem selv har opfundet det i forbindelse med sine mange andre klipperier.

Glædelig jul!