Det pipper og pibler hele påskeferien i Ville Vau.
Hver dag er der et varieret dagsprogram med levende fortælling, spændende workshops og masser af mulighed for påskeklipperier i vores atelier. Her er materialer lagt frem til påskepynt med fine kyllinger og farvede æg. I vores kreative workshop kan du lave en flot dekoreret påskeskål til højtidens godterier – skålen kan fx pyntes med pippende kyllinger eller bløde harer …
En anden af vores workshops hedder Klip og Stræk. Her undersøger vi H. C. Andersens papirklip og går på opdagelse i en klippet verden af bevægelse og udtryk. Workshoppen er for hele familien, og vores formidler guider jer trygt afsted.
I Eventyrlandet kan du fordybe dig i mange timers leg, boltre dig i bløde puder og spændende rekvisitter eller sidde som en lille svane i din helt egen rede.
Ville Vau i H. C. Andersens Hus har åbent hver dag fra kl. 10.-17.
For aktuelt dagsprogram se her.