Dyk ned i vores vidtrækkende samlinger, som rummer alt fra unikke arkæologiske fund til mønter og medaljer med hver sin historie.
Museum Odense råder over syv samlinger, en billeddatabase og en samling af oldsagsprotokoller, som til sammen giver et fantastisk indblik i Museum Odense historie. Samlingerne omfatter materielle levn fra fortiden, som er indsamlet for at bevare eksempler på fortidens liv, tanker, opfindsomhed og kunstneriske udfoldelser.
Kan du ikke finde det, du leder efter, er vi klar til at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte os på museum@odense.dk.
Anne Marie Carl-Nielsen
![Danmark, vor altid unge moder med sin døde søn. Udkast til et monument over de i verdenskrigen faldne danske mænd[II]. 1926 Gips, CNM/1984/2221](https://museumodense.dk/wp-content/uploads/2025/09/AMC-N1-scaled.jpg)
Danmark, vor altid unge moder med sin døde søn. Udkast til et monument over de i verdenskrigen faldne danske mænd[II]. 1926 Gips, CNM/1984/2221
Motivet for denne skulptur er afledt af den klassisk kristne pietá-scene. Men i stedet for Jomfru Maria og Kristus er her en sekulær moderfigur, der sørger over sin søn, som en metafor over de mænd, der faldt i Første Verdenskrig.
Typhon/Blåskæg, 1905. Gips, CNM/1984/1321
Anne Marie Carl-Nielsens Blåskæg udspringer af hendes studier af græske arkaiske skulpturer, som hun kopierede på Akropolis i Athen.
Kentaurpige, 1902. Bronze, CNM/1984/2120
Den mytiske kentaur er symbolet på det vilde, utæmmede og instinktive. Kentaurpige viser Anne Marie Carl-Nielsens fascination af den hybride skikkelse, der forener menneske og dyr i ét væsen.
Bryder/To brydere, 1920-30
Sportsfigurerne viser Anne Marie Carl-Nielsens optagethed af energi og bevægelse. Hver en muskel spændes, og hver krop vises i sin fulde styrke.
Rytmisk dans, 1915. Sølv, CNM/1984/1201
Anne Marie Carl-Nielsen omsætter i denne statuette sportsudøvernes udfoldelser i det øjeblik, hvor anatomien spændes og udløser energien til skulpturelle udtryk.
Havfrue, 1919. Gips, AMCN /1988/0099
Anne Marie Carl-Nielsens Havfrue er ikke en romantiseret skikkelse fra eventyrets verden, men i stedet afbildet som en kraftfuld, nærmest angrebsparat amazone.
Fløjtespiller/Skalmejespiller, ca. 1931. Bronze, AMCN/1984/0952
Skulpturen er et monument over Carl Nielsen som vital spillemand.
Kalv, der klør sig, 1887. Bronze, AMCN/1984/2114
Kalven er fanget i et øjeblik af ubesværet dynamik, modelleret med en usædvanlig fornemmelse for bevægelse og anatomi. Skulpturen blev udstillet på Verdensudstillingen i Paris i 1889.
Liggende hoppe med føl, 1887. Gips, AMCN/1984/1802
Anne Marie Carl-Nielsen modellerede mennesker og dyr gennem hele sin karriere – fra de mindre skitser, som vi ser her, til større bestillingsværker.
Lugekone, 1907. Bronze, AMCN/2013/0002
Anne Marie Carl-Nielsen deltog med værket i Neuhausens konkurrence ved Det Kongelige Danske Kunstakademi under emnet ’En Arbejderske’. Skulpturen vandt førstepræmien.
Dronning Margrete I, 1897. Bronze, CAMCN/1984/2127
Statuetten er et udkast til et monument over dronning Margrete I. En afstøbning i bronze heraf blev rejst foran Den Frie i København i 2025.
Sokkelrelief/C.F.Tietgen og en dykker, 1908-1918. Gips, CNM/CHR357
Skulpturen er en del af det urealiserede sokkelrelief til Rytterstatuen af Christian IX og viser industrimanden C.F. Tietgen og en dykker.
Arkæologisk samling
Slagvåben fra Arreskov Sø
Med en alder på ca. 12.500 år er et slagvåben af rentak fra Sebbelung ved Arreskov Sø blandt de første spor af mennesker fra Fyn. Mod slutningen af istiden blev redskabet måske anvendt til at aflive anskudte dyr.
Hugormen fra Bred på Vestfyn
Mod slutningen af sidste istid, for ca. 12.500 år siden, udsmykkede man en knogle fra en elg, så den lignede en hugorm. Måske er der tale om en shamans udstyr, der skal beskytte mod slangebid?
Koelbjerg-manden – det ældste skelet
Det ca. 10.500 år gamle skelet af en mand på ca. 25 år er det ældste menneskeskelet fra Norden. Manden endte sine dage i en sø på Vestfyn, måske som følge af en drukneulykke under jagt.
Amulet af skildpaddeskjold fra Agernæs
For ca. 6500 år siden var klimaet så varmt, at sumpskildpadden levede i fynske søer. Stenalderjægerne borede huller i dyrenes smukke skjold, så det kunne pryde dragten og måske virke som en beskyttende amulet.
Pragtøksen fra Sarup
På en rituel samlingsplads fra bondestenalderen fandtes øksen i en grube, hvor den antagelig er nedlagt som en rituel gave til guderne omkring 3200 f.Kr. Den smukke, men bløde sandsten har ikke tålt slag, så øksen er lavet som et statusobjekt.
Paradeøkser og guldknapper fra Voldtofte
Omkring 800 f.Kr. blev tre bronzeøkser med indridsede skibsmotiver og otte knapper af guld samt andre statusobjekter nedgravet i en gravhøj på Sydvestfyn. Der er antagelig tale om udstyr, der har været anvendt af kultledere i religiøse ceremonier.
Højby-manden – en gud fra jernalderen?
Den 15 cm høje mandsfigur af bronze forestiller muligvis en af jernalderens ukendte guder. Figuren må have siddet på en genstand af træ og holdt redskaber eller våben i hænderne. Omkring 500 e.Kr. blev figuren nedlagt ved et vandløb.
Blidegn-kvinden – en dame med særlige evner?
Omkring 150 e.Kr. blev en sydfynsk kvinde gravlagt med romerske bronzekar og glasperler. Graven rummede også en samling af stenoldsager, forsteninger, planterester og dyreknogler, som viser, at kvinden måske også udøvede magiske ritualer.
Den beredne kriger fra Rosenlund
Omkring år 900 blev en kriger gravlagt med sværd, stridsøkse, lanse og skjold i et træbygget kammer nær Langeskov. Med i kammeret var også hest og rideudstyr samt mad og drikke til rejsen mod det hinsides. I sværdklingen står mesternavnet Ulferth.
Pragtsmykket fra Nonnebakken
På Nonnebakken nedgravede vikingerne flere skatte med fantastiske sølvsmykker, der har detaljerede mønstre på både for- og bagside. Smykkerne er fremstillet med avancerede teknikker og simpelt værktøj omkring år 975.
Den rige købmands guldfingerring
I starten af 1300-tallet mistede en betydningsfuld person sin guldfingerring med indlagt granat på Albani Torv. Ringens størrelse viser, at den har tilhørt en mand – måske en af byens rige købmænd.
Bispens kalk og disk
Ved den i 1500-tallet nedrevne Albani Kirke er udgravet en kiste bygget af frådsten, og heri var gravlagt en person med et altersæt af sølv. Der er utvivlsomt tale om en biskop, der måske kan identificeres som biskop Eilbert, der døde i 1072.
Historisk samling
Klinket fad
I køkkenet var lerfade en værdifuld ting, man ikke selv kunne fremstille. Gik de i stykker, blev de ikke kasseret, men blev ”klinket” med små metalstifter, så de kunne bruges igen.
Sennepskværn
Før 1900 havde man næsten altid en sennepskværn i køkkenet. Vi dyrkede meget sennep og spiste den med ofte til den salte kødmad, før vi begyndte at importere stærke krydderier.
Den dansende reklamehat
Mange odenseanere husker den dansende hat, der var en del af Odense Kommunes vision ”At lege er at leve” fra 2007. Målet var at bryde med billedet af Odense som en kedelig by og skabe et nyt image som en moderne oplevelses- og kulturby.
Løbbunden bikube
I århundreder var bier bondens mindste husdyr. De gav honning til mad og voks til lys. Bonden lavede selv bikuber af naturmaterialer i ’løbbinding’, der også blev brugt til kurve.
Roesåmaskine
Maskiner til såning af nye afgrøder som foderroer bærer historien om et dansk landbrug, der fra slutningen af 1800-tallet blev forandret med større fokus på husdyrproduktion.
Prototype på svejserobot fra Lindøværftet
I de sidste år inden værftets lukning samarbejdede ingeniører fra Lindø med forskere på universitetet om at udvikle avancerede svejserobotter til skibsbygning. Samarbejdet blev startskuddet til Odenses robotindustri.
Hørskætte
Hørskætten blev brugt ved forarbejdning af plantefibre til tekstil. Både tøj og redskaber blev passet på og givet i arv. Smukt dekorerede redskaber blev givet som kærestegaver.
Vildmanden fra Odenses Vesterport
Figuren er ca. 75 cm høj og forestiller en vildmand. Den skal stamme fra Vesterport, en port der markerede bygrænsen mod vest. Den blev nedrevet i 1851.
Pølsehorn
Før opfindelsen af kødhakkemaskinen ca. 1850, tog pølser rigtig lang tid at lave og var derfor en luksusspise. I 1900-tallet kom kød til at fylde mere og mere på tallerkenen.
Mursten, genbrugt
Murstenen er fra en gård på Sydfyn, der blev bygget af genbrugsmaterialer fra Hagenskov Gods. Genbrug af byggematerialer var muligt pga. god kvalitet og datidens byggemetoder.
Modstandsbevægelsens pengekasse
I månederne efter Befrielsen 5. maj 1945 passerede en formidabel sum af 2.768.111,81. kroner gennem denne pengekasse. Den stod i modstandsbevægelsens kontor på Odense Slot og blev brugt til at udbetale løn til byens modstandsfolk.
Lysavis med teksten ”Bevar Industripalæet”
Da Industripalæet på Albani Torv i 1983 blev nedrevet, skete det under store protest fra Odenses indbyggere, der blandt andet havde forsøgt at redde huset ved at besætte det. Inden murene faldt reddede aktivister denne sidste strimmel fra bygningens lysavis.
Boreprøve fra Thomas B. Thriges Gade
Gaden, der i årtier delte byen – både fysisk og mentalt – er en uomgængelig del af Odenses moderne historie. Efter lukningen i 2014 er der da også skrevet indtil flere bøger og et teaterstykke om vejen og dens korte liv.
H.C. Andersen samlingen
Digt til Madam Bertelsen, 1819
Det ældst bevarede manuskript af H.C. Andersen, som museet ejer, er dette digt til Madam Bertelsen fra den 9. maj 1819, hvor skomagersønnen også har påsyet en lok af sit hår.
Blomsterbuket til Riborg Voigt, 7. august 1830
Denne lille buket bandt H.C. Andersen til Riborg Voigt under en udflugt til Dyreborg den 7. august 1830. Den unge Riborg, som var Andersens første store kærlighed, gemte buketten til sin død.
Papirklip: Hjertetyv, 1856
H.C. Andersen kaldte dette papirklip for ”Hjertetyven”. Det var hans ord for kærlighedsguden Amor. På klippet kan man se to hængte mænd: Den ene er tyven, som har taget et hjerte, den anden er én, som har tabt sit hjerte.
Eventyr fortalte for Børn, 1835
Den 8. maj 1835 udkom det første hæfte med H.C. Andersens eventyr og med soldatens ”een, to! een, to!” i ”Fyrtøiet” marcherede H.C. Andersen med sine eventyr mod verdensberømmelsen.
H.C. Andersens pen og blækhus
H.C. Andersens vigtigste arbejdsredskaber var hans pen og blækhus. I 1859 skrev H.C. Andersen endog et eventyr om dem, nemlig ”Pen og Blækhuus”. Her strides de to redskaber om, hvem der er mester for digtekunsten.
Saks
H.C. Andersen havde altid sin saks på sig, og ved besøg plejede han at underholde familier og særligt familiers børn med at klippe papirklip.
Daguerreotypi, ca. 1847
Dette er det ældste fotografi, der findes af H.C. Andersen. Det er et daguerreotypi, og motivet af Andersen er derfor spejlvendt. Andersen var en af de mest portrætterede personer i fotografiets barndom.
Manuskript til Mit Livs Eventyr, 1855
H.C. Andersens selvbiografi, Mit Livs Eventyr, udkom kort efter hans 50-års fødselsdag i 1855. Efter æresborgerfesten for ham i Odense 1867 skrev Andersen en fortsættelse, således erindringerne begynder og afsluttes i fødebyen.
Reb
Hver femte dag i hele sit voksenliv rejste H.C. Andersen uden for landets grænser og med sig havde han dette ni-meter lange reb. Skulle hotellet, han boede i, bryde i brand, kunne han fire sig ud ad vinduet.
Champagneglas, 1845
H.C. Andersens sidste, store kærlighed var den svenske sopran Jenny Lind. Under et selskab i København erklærede hun, at hun blandt de danske ville have Andersen som sin broder, og med dette champagneglas blev broderens skål drukket.
H.C. Andersens skærmbræt, 1874.
I vinteren 1873-74 lavede H.C. Andersen dette skærmbræt med otte store decoupager, der tilsammen fylder ca. 6 m2. Det blev H.C. Andersens største, men også sidste billedkunstneriske værk.
H.C. Andersens testamente, den 18. februar 1860.
I sit testamente oprettede H.C. Andersens et legat til en flittig elev på fattigskolen i Odense. ”H.C. Andersens Hjælp” hedder hans legat, der stadig hvert år uddeles i museet på Andersens fødselsdag.
Mønt- og medaljesamlingen
Verdens ældste mønter
Ikke alle mønter var runde, som vi kender dem i dag. I oldtidens Kina under Tschou-dynastiet (ca. 600-100 f.Kr.) brugte man for eksempel spade- og knivformede mønter. I dag regnes de blandt nogle af verdens ældste.
Driftige islændere
Desværre døde Eirikur Bjarnarson, før han i 1868 skulle modtage sin kongelige sølvmedalje, indstiftet til ’opmuntring og belønning for driftige islændere’. Ad snørklede omveje befinder medaljen sig nu på Museum Odense.
Da Flora fik sit hæderstegn
Efter en træfning i krigen 1864 lykkedes det den hårdt sårede regimentshund Flora at finde tilbage til sit kompagni. Den blev senere tildelt den eneste hædersbevisning, der nogensinde er tildelt en hund i Danmark.
Portugaløsere
Omkring år 1600 udmøntede Christian IV og hans mor, Dronning Sofie en række smukke og meget detaljerede mønter – portugaløsere – efter portugisisk forbillede. I dag er de blandt samlingens fineste guldmønter.
Hågerupskatten
Allerede for 1500 år siden var der livlig handel med lande omkring os. Hågerupfundets rige fynske sølvskat med over 1400 nedgravede mønter fra England, Tyskland, Italien og Arabien taler sit tydelige sprog om dette.
Falskmøntneri
I 1855 blev Hans Hansen fra Stige, også kaldet Stik-i-rend-skrædderen, idømt 10 års tugthus for bl.a. falskmøntneri. Denne falske 2/3 speciedaler var en del af bevismaterialet imod ham.
Judas’ 30 sølvmønter
Judas modtog ifølge Det nye Testamente 30 sølvpenge som betaling, da han forrådte Jesus. Mønterne var shekler som denne, præget i Tyrus i Fønikien, og de var eftertragtede på grund af deres usædvanligt høje sølvindhold.
Illegale mønter
Den illegale tys-tys-mønt fra 1944-45 bar opfordringen Gaa stille med dørene som en advarsel mod at tale om modstandsarbejdet. Den fungerede som propagandamønt og blev solgt til fordel for modstandsbevægelsen.
Stauning
Stauning-kronen blev fremstillet i 1933 til de konservatives valgkamp. Mønten skulle vise kronens reelle værdi som protest mod dén devaluering, statsminister Th. Stauning havde gennemført tidligere på året.
Pengesedler
Ved Genforeningen i 1920 opstod der akut mangel på kontanter i Sønderjylland. Mange byer udstedte derfor egne nødpengesedler, ofte med stærke nationale symboler og motiver – som denne smukke seddel fra Gråsten.
H.C. Andersen
En funklende skilling ”af godt Sølv, god Klang og med ægte Præg” spiller hovedrollen i H. C. Andersens eventyr Sølvskillingen – på rejse ud i verden og tilbage igen. Måske var det netop dén, der endte i museets skatkammer?
Fyens Industri- og Landbrugsudstilling 1885
I 1885 præsenterede det fynske erhvervsliv sit ypperste på den store Fyens Industri- og Landbrugsudstilling i Odense. Medaljer, udstedt af Kong Christian IX, blev uddelt som hædersbevisninger.
Oldsagsprotokollerne
Museum Odenses oldsagssamling fra 1860-1972 er omhyggeligt indført i protokoller – en regulær guldgrube af viden om pilespidser, bronzesværd, urnegrave, guldringe, flintøkser, skeletter og meget mere, som er indgået til museet. Er de gamle blækskrifter vanskelige at læse, er protokollernes vigtigste data indtastet i et excelark med link til, så man kan søge i dem.
