Dyk ned i vores vidtrækkende samlinger, som rummer alt fra unikke arkæologiske fund til mønter og medaljer med hver sin historie.
Museum Odense råder over syv samlinger, en billeddatabase og en samling af oldsagsprotokoller, som til sammen giver et fantastisk indblik i Museum Odense historie. Samlingerne omfatter materielle levn fra fortiden, som er indsamlet for at bevare eksempler på fortidens liv, tanker, opfindsomhed og kunstneriske udfoldelser.
Kan du ikke finde det, du leder efter, er vi klar til at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte os på museum@odense.dk.
Anne Marie Carl-Nielsen
![Danmark, vor altid unge moder med sin døde søn. Udkast til et monument over de i verdenskrigen faldne danske mænd[II]. 1926](https://museumodense.dk/wp-content/uploads/2025/09/AMC-N1-scaled.jpg)
Danmark, vor altid unge moder med sin døde søn. Udkast til et monument over de i verdenskrigen faldne danske mænd[II]. 1926
Motivet er afledt af den klassisk kristne pietá-scene. I stedet for Jomfru Maria og Kristus er her en sekulær moderfigur, der sørger over de mænd, der faldt i Første Verdenskrig.
Typhon/Blåskæg, 1905
Anne Marie Carl-Nielsens Blåskæg udspringer af hendes studier af græske arkaiske skulpturer hun kopierede på Akropolis i Athen.
Kentaurpige, 1902
Den mytiske kentaur er symbolet på det vilde, utæmmede og instinktive. Kentaurpige viser billedhuggerens fascination af den hybride skikkelse, der forener menneske og dyr i ét væsen.
Bryder/To brydere, 1920-30
Sportsfigurerne viser kunstnerens optagethed af energi og bevægelse. Hver muskel spændes og hver krop vises i sin fulde styrke.
Rytmisk dans, 1915
Anne Marie Carl-Nielsen omsætter sportsudøvernes udfoldelser i det øjeblik, hvor anatomien spændes og udløser energien til skulpturelle udtryk.
Havfrue, 1919
Anne Marie Carl-Nielsens Havfrue er ikke en romantiseret skikkelse fra eventyrets verden, men en kraftfuld, nærmest angrebsparat amazone.
Fløjtespiller/Skalmejespiller, ca. 1931
Monument over Carl Nielsen som vital spillemand.
Kalv, der klør sig, 1887
Kalven er fanget i et øjeblik af ubesværet dynamik, modelleret med en usædvanlig fornemmelse for bevægelse og anatomi. Blandt andet udstillet på Verdensudstillingen i Paris i 1889.
Liggende hoppe med føl, 1887
Anne Marie Carl-Nielsen modellerede mennesker og dyr gennem hele sin karriere – fra de mindste skitser til større bestillingsværker.
Lugekone, 1907
Anne Marie Carl-Nielsen deltog med værket i Neuhausens konkurrence ved Det kongelige danske kunstakademi under emnet ’En Arbejderske’. Værket vandt førstepræmien.
Dronning Margrete I, 1897
Udkast til monument over dronning Margrete I. Rejst foran Den Frie i København i 2025.
Sokkelrelief/C.F.Tietgen og en dykker, 1908-1918
Del af det urealiserede sokkelrelief til Rytterstatuen af Christian IX. Brudstykket viser industrimanden C.F. Tietgen og en dykker.
Arkæologisk samling
Slagvåben fra Arreskov Sø
Med en alder på ca. 12.500 år er et slagvåben af rentak fra Sebbelung ved Arreskov Sø blandt de første spor af mennesker fra Fyn. Mod slutningen af istiden blev redskabet måske anvendt til at aflive anskudte dyr.
Hugormen fra Bred på Vestfyn
Mod slutningen af sidste istid, for ca. 12.500 år siden, udsmykkede man en knogle fra en elg, så den lignede en hugorm. Måske er der tale om en shamans udstyr, der skal beskytte mod slangebid?
Koelbjerg-manden – det ældste skelet
Det ca. 10.500 år gamle skelet af en mand på ca. 25 år er det ældste menneskeskelet fra Norden. Manden endte sine dage i en sø på Vestfyn, måske som følge af en drukneulykke under jagt.
Amulet af skildpaddeskjold fra Agernæs
For ca. 6500 år siden var klimaet så varmt, at sumpskildpadden levede i fynske søer. Stenalderjægerne borede huller i dyrenes smukke skjold, så det kunne pryde dragten og måske virke som en beskyttende amulet.
Pragtøksen fra Sarup
På en rituel samlingsplads fra bondestenalderen fandtes øksen i en grube, hvor den antagelig er nedlagt som en rituel gave til guderne omkring 3200 f.Kr. Den smukke, men bløde sandsten har ikke tålt slag, så øksen er lavet som et statusobjekt.
Paradeøkser og guldknapper fra Voldtofte
Omkring 800 f.Kr. blev tre bronzeøkser med indridsede skibsmotiver og otte knapper af guld samt andre statusobjekter nedgravet i en gravhøj på Sydvestfyn. Der er antagelig tale om udstyr, der har været anvendt af kultledere i religiøse ceremonier.
Højby-manden – en gud fra jernalderen?
Den 15 cm høje mandsfigur af bronze forestiller muligvis en af jernalderens ukendte guder. Figuren må have siddet på en genstand af træ og holdt redskaber eller våben i hænderne. Omkring 500 e.Kr. blev figuren nedlagt ved et vandløb.
Blidegn-kvinden – en dame med særlige evner?
Omkring 150 e.Kr. blev en sydfynsk kvinde gravlagt med romerske bronzekar og glasperler. Graven rummede også en samling af stenoldsager, forsteninger, planterester og dyreknogler, som viser, at kvinden måske også udøvede magiske ritualer.
Den beredne kriger fra Rosenlund
Omkring år 900 blev en kriger gravlagt med sværd, stridsøkse, lanse og skjold i et træbygget kammer nær Langeskov. Med i kammeret var også hest og rideudstyr samt mad og drikke til rejsen mod det hinsides. I sværdklingen står mesternavnet Ulferth.
Pragtsmykket fra Nonnebakken
På Nonnebakken nedgravede vikingerne flere skatte med fantastiske sølvsmykker, der har detaljerede mønstre på både for- og bagside. Smykkerne er fremstillet med avancerede teknikker og simpelt værktøj omkring år 975.
Den rige købmands guldfingerring
I starten af 1300-tallet mistede en betydningsfuld person sin guldfingerring med indlagt granat på Albani Torv. Ringens størrelse viser, at den har tilhørt en mand – måske en af byens rige købmænd.
Bispens kalk og disk
Ved den i 1500-tallet nedrevne Albani Kirke er udgravet en kiste bygget af frådsten, og heri var gravlagt en person med et altersæt af sølv. Der er utvivlsomt tale om en biskop, der måske kan identificeres som biskop Eilbert, der døde i 1072.
H.C. Andersen samlingen
Digt til Madam Bertelsen, 1819
Det ældst bevarede manuskript af H.C. Andersen, som museet ejer, er dette digt til Madam Bertelsen fra den 9. maj 1819, hvor skomagersønnen også har påsyet en lok af sit hår.
Blomsterbuket til Riborg Voigt, 7. august 1830
Denne lille buket bandt H.C. Andersen til Riborg Voigt under en udflugt til Dyreborg den 7. august 1830. Den unge Riborg, som var Andersens første store kærlighed, gemte buketten til sin død.
Papirklip: Hjertetyv, 1856
H.C. Andersen kaldte dette papirklip for ”Hjertetyven”. Det var hans ord for kærlighedsguden Amor. På klippet kan man se to hængte mænd: Den ene er tyven, som har taget et hjerte, den anden er én, som har tabt sit hjerte.
Eventyr fortalte for Børn, 1835
Den 8. maj 1835 udkom det første hæfte med H.C. Andersens eventyr og med soldatens ”een, to! een, to!” i ”Fyrtøiet” marcherede H.C. Andersen med sine eventyr mod verdensberømmelsen.
H.C. Andersens pen og blækhus
H.C. Andersens vigtigste arbejdsredskaber var hans pen og blækhus. I 1859 skrev H.C. Andersen endog et eventyr om dem, nemlig ”Pen og Blækhuus”. Her strides de to redskaber om, hvem der er mester for digtekunsten.
Saks
H.C. Andersen havde altid sin saks på sig, og ved besøg plejede han at underholde familier og særligt familiers børn med at klippe papirklip.
Daguerreotypi, ca. 1847
Dette er det ældste fotografi, der findes af H.C. Andersen. Det er et daguerreotypi, og motivet af Andersen er derfor spejlvendt. Andersen var en af de mest portrætterede personer i fotografiets barndom.
Manuskript til Mit Livs Eventyr, 1855
H.C. Andersens selvbiografi, Mit Livs Eventyr, udkom kort efter hans 50-års fødselsdag i 1855. Efter æresborgerfesten for ham i Odense 1867 skrev Andersen en fortsættelse, således erindringerne begynder og afsluttes i fødebyen.
Reb
Hver femte dag i hele sit voksenliv rejste H.C. Andersen uden for landets grænser og med sig havde han dette ni-meter lange reb. Skulle hotellet, han boede i, bryde i brand, kunne han fire sig ud ad vinduet.
Champagneglas, 1845
H.C. Andersens sidste, store kærlighed var den svenske sopran Jenny Lind. Under et selskab i København erklærede hun, at hun blandt de danske ville have Andersen som sin broder, og med dette champagneglas blev broderens skål drukket.
H.C. Andersens skærmbræt, 1874.
I vinteren 1873-74 lavede H.C. Andersen dette skærmbræt med otte store decoupager, der tilsammen fylder ca. 6 m2. Det blev H.C. Andersens største, men også sidste billedkunstneriske værk.
H.C. Andersens testamente, den 18. februar 1860.
I sit testamente oprettede H.C. Andersens et legat til en flittig elev på fattigskolen i Odense. ”H.C. Andersens Hjælp” hedder hans legat, der stadig hvert år uddeles i museet på Andersens fødselsdag.
Oldsagsprotokollerne
Museum Odenses oldsagssamling omfatter omkring tusindvis af genstande fra oldtid og middelalder. Disse genstande, der spænder fra pilespidser over urnegrave til guldringe, sværd og skeletter, er vore vigtigste kilder til belysning af fynboernes liv i tiden fra istidens slutning og langt op i nyere tid.
