en
Forfattere

TID – Museum for Odense

TID er mere end et museum – det er en stemning og en oplevelse.

 

TID er Odenses bymuseum centralt i Odense. Her møder du fortiden i nutiden gennem udstillinger og events om Odense og Fyn lige fra de ældste tider og op til i dag.

TID er en hel karré af bygninger og udstillinger samlet omkring det charmerende Møntestræde. Gå på opdagelse i de mange forskellige bygninger, mød historien om byens fattige, leg på Børnemuseet og se tingene, som fortidens odenseanere har efterladt som små vidneudsagn om deres liv. Udstillingerne er en blanding af sanseudstillinger, legeudstillinger og traditionelle udstillinger.

Stemningen er uhøjtidelig, og der er flere timers oplevelser for både børn og voksne.

Aktiviteter og særudstillinger skifter løbende og i takt med dét, der rører sig i byen, så derfor er der hele tiden nyt at opleve på TID.

UDSTILLINGER

Anne Marie Carl-Nielsen. At forme liv

Åbner den 21. juni 2025

Oplev billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863–1945), en pioner i dansk kunsthistorie og den første kvinde til at skabe monumentale værker som rytterstatuer og domkirkedøre. Hendes skulpturer forener menneske og natur i organiske former, der vibrerer af liv, styrke og nærvær.
Udstillingen præsenterer ca. 200 værker og skitser og viser, hvordan Anne Marie Carl-Nielsen udfordrede datidens normer og skabte et sanseligt univers, hvor dyr og mennesker indgår i ligeværdigt fællesskab.
Kunstner Jesper Just giver nyt liv til Anne Marie Carl-Nielsen vitalisme i syv filmværker, der med lys, lyd og infrarød teknologi udforsker skulpturens kraft i vores digitale tidsalder.

Udstillingen er placeret i hovedbygningen, en moderne udstillingsbygning med elevator.

Læs mere om udstillingen her.

 

Fyn – midt i verden

Her får du verdenshistorien set fra Fyn. I udstillingen kan du se alt fra Danmarks ældste runer, Skandinaviens ældste menneske til den pistol, der satte gang i Augustoprøret under 2. Verdenskrig og fik Hitler til at rette blikket mod Danmark.

Udstillingen er placeret i hovedbygningen, en moderne udstillingsbygning med elevator.

 

Børnemuseet

I et gammelt hus med 3 etager findes en udstilling for nysgerrige børn. Her kan du hjælpe Historikeren, Arkæologen og Konservatoren (H-A-K) med at undersøge ægte, gamle museumsting i de ganske særlige HAK-O-METRE.
10 steder gemmer ormen Worm sig i et lille hul. Kan du finde ham!?!
Børnemuseet er i det gule hus overfor hovedbygningen.

Udstillingen er i en gammel bindingsværksbygning fra 1700-tallet. Der er er to trin op til bygningen og trapper i udstillingen.

 

Børnenes Baggård

I snedkermester Severinsens værksted, lejlighed og baggård fra 1890, må alt røres og bruges! Leg jer tilbage i tiden. Prøv vandpumpen, tag en lur i sengen, klæd om til te-selskab eller forestil jer, I er snedkerens lærlinge i værkstedet. Husk at værktøjet er skarpt!

Børnenes Baggård ligger med indgang fra Møntestræde.

Baggården er en brolagt gård med et indrettet snedkerværksted i stueplan og en snedkerlejlighed på 1. sal.

 

Nonnebakken – Odenses ringborg

Vikingeborgen Nonnebakken har en unik placering i centrum af Odense og i Danmarks vikingetid, da Harald Blåtand lod den opføre tæt op af byen Odins Vi, der udsprang af en kendt offerlund for Odin.
Nonnebakken ligger i dag – som den eneste af Harald Blåtands borge – midt i den pulserende by.
I Odense findes også skelettet af den sidste vikingekonge, Knud den Hellige, der i 1086 blev dræbt i den daværende Albani Kirke, og som i dag kan ses i krypten under Odense Domkirke.
Da ringborgen Nonnebakken stod færdig omkring år 980 var den Fyns største bygningsværk. Ovre på den anden side af åen havde byboerne nysgerrigt set til mens byggeriet stod på, og spekuleret på hvad det mon skulle blive til. I udstillingen kan du se de vigtigste fund fra borgen og opleve forholdet mellem by og borg.
Se udstillingen i hovedbygningen på TID og er tilgængelig med elevator.

Udstillingen er realiseret med støtte fra:

DEB-Logo

 

Pernille Lykkes Fattigboder, dør 1-4

Besøg adelsfrøken Pernille Lykkes fattigstiftelse, som husede fattige kvinder fra 1617 – 1955.
Bag de to første døre møder du kunstneriske installationer, der formidler husets historie og fattigdom i byen før og nu. Tag dig god tid og undersøg de mange løsrevne stumper af historien med både fantasi og sanser.
Bag de to sidste døre finder du interiør, der viser, hvordan kvinderne boede i 1600-tallet og omkring 1935.
Udstillingen ligger de små huse i Møntestræde.

Udstillingen er i en gammel bindingsværksbygning fra 1600-tallet. Der er er to trin op til bygningen.

 

Byens Liv

Tag med til Odense i vikingetid, middelalder og renæssance, hvor byen udviklede sig fra en lille landsby til en international handelsstad. Indrettet i en bygning fra renæssancen, viser udstillingen historiske genstande og arkæologiske fund fra Odense og fortæller om byens liv.

Udstillingen findes i den gamle, røde Møntergårdsbygning fra 1600-tallet. Der er er tre trin op til bygningen og trapper i udstillingen.

 

Thriges Kraftcentral

Den lille, fredede industribygning fra 1916 danner en stemningsfuld ramme om den store, gamle dieselmotor. Her finder du et unikt industrielt interiør med et mylder af historiske måleinstrumenter, ledninger og knapper fra en svunden tid.
Der er åbent første søndag i hver måned – med undtagelse af januar og juli.
Dørene åbner kl. 10 til en kort introduktion, hvorefter den store motor startes.
Udstillingen lukker kl. 12.
Thriges Kraftcentral ligger på Haubjergvej 1, 5000 Odense C.

KALENDER

Anne Marie Carl-Nielsen. At forme liv

21. juni.

Nærmere information følger om åbningen af udstillingen.

 

Sommerskole på TID

30. juni – 4. juli

Se mere i menuen herunder.

 

Thriges kraftcentral

Motorstart og rundvisning i kraftcentralen

Den 1. juni kl. 10:00 til 12:00
Den 4. august kl. 10:00 til 12:00

Haubergsvej 1, 5000 Odense C

SOMMERSKOLE PÅ TID

Sommerskole for børn på TID – Kom bag kulisserne på museet

Bliv en del af en uge fyldt med sjove opdagelser, gamle mysterier og kreative eksperimenter. Vi undersøger, undres, bygger og bevarer – alt sammen med historien og arkæologien i hænderne. Du kan være med én dag eller hele ugen, for der er nye aktiviteter hver dag.

Hvornår: Uge 27, mandag til fredag, kl. 9.30–15.00
Hvor: TID – Museum for Odense
Hvem: Alle børn i alderen 7-12 år.
Dagspris: 200 kr.

Program:

Mandag: Anne Marie Carl-Nielsen
Tag med opdagelse i den nye udstilling om Anne Marie Carl-Nielsen – en af Danmarks dygtigste billedhuggere. Vi hører historier om hendes liv og kunst, ser nærmere hendes værker og får selv lov til at være kreative. I vores workshop former vi figurer og eksperimenterer med forskellige materialer – og der bliver selvfølgelig også tid til leg og sjov.

Tirsdag: Livet i 1890’erne
Hvordan var det at være barn i Odense for over 130 år siden? Vi tænder op i det gamle brændekomfur og dykker ned i hverdagslivet i 1890’erne gennem leg, bevægelse, dialog og fortællinger. Sammen besøger vi museets historiske udstillinger og sætter gang i en kreativ workshop, hvor gammeldags håndarbejde får nyt liv i moderne former. Det bliver en dag fuld af dufte, fantasi og fællesskab.

Onsdag: Livet i 1890’erne – del 2
1890’erne gemmer stadig mange historier. Vi fortsætter rejsen i det gamle Odense – men med nye aktiviteter og vinkler, dagen er frisk og anderledes, også for de børn, der deltager tirsdag. Vi udforsker udstillingerne, tænder måske op i komfuret og kaster os ud i en ny kreativ workshop, hvor historisk håndarbejde møder nutidens fantasi. Som altid er der masser af leg, bevægelse og nysgerrighed programmet.

Torsdag: Anne Marie Carl-Nielsen – del 2
Vi dykker længere ned i Anne Marie Carl-Nielsens fascinerende univers – med nye øjne og aktiviteter. I dag udforsker vi andre dele af udstillingen og arbejder med nye kreative udtryk i vores workshop. Dagen er tilrettelagt, både børn der har været med mandag og nye deltagere kan være med. Og selvfølgelig er der også plads til leg, bevægelse og nysgerrighed.

Fredag: Vikingetiden og Nonnebakken
Hvordan Odense ud i vikingetiden – og hvad efterlod vikingerne i byen? Vi tager opdagelse og besøger steder, hvor vikingerne har sat deres spor – blandt andet Nonnebakken, hvor en stor vikingeborg engang lå. Undervejs samler vi inspiration, som vi bruger, når vi vender tilbage til museet og skaber vores egen lille vikingeudstilling. Vi skal også lave smykker, runer eller andre sjove vikingeting. En dag fyldt med eventyr, kreativitet og leg.

Husk madpakke og tøj efter vejret.
KØB BILLET

EVENTS & WORKSHOPS

21. juni 2025

Åbningsevent ifm. åbningen af Anne Marie Carl-Nielsen udstillingen.
Nærmere information følger.

UNDERVISNING

På TID kan I som skoleklasse gå på opdagelse i Odenses, Fyns og verdens historie. Vi står altid klar til at byde jer velkommen i vores faste udstillinger, særudstillinger og i Børnenes Baggård. Vi har undervisningsmaterialer, undervisningsforløb og rundvisninger til skoler, der besøger TID. Dyk ned i Odenses historie med jeres skoleklasser.

Find de spændende tilbud her.

 

Undervisningsforløb:

TID byder på flere forskellige læringsforløb.

Book jeres næste læringsforløb her

 

Hvis I besøger TID på egen hånd, skal I huske at melde jeres besøg.

MUSEUMSBUTIK

Tag lidt af oplevelsen med hjem

Måske kan en flaske mjød forlænge din oplevelse, eller hvad med en skøn bog om vikingetidens stærke kvinder? Eller måske en ny sofapude lavet af stof fra letbanen, eller et indkøbsnet lavet af badeforhæng?

Tag et smut forbi butikken og se de mange lækre varer.

 

ÅRSKORT

Årskort til alle tider

Besøg alle 6 museer lige så tit du vil året rundt!

Vi garanterer vi har et kort der passer til dig – Se vores årskorts-modeller her