en
Forfattere

Besøg Den Fynske Landsby på egen hånd

Der er meget at se og opleve i Den Fynske Landsby. Her er et par idéer og forslag, så I kan få den bedst mulige dag i museet.

Vi anbefaler, at I anmelder jeres besøg på forhånd, så vi kan sikre den bedst mulige oplevelse for alle. Det er muligt at se ledige dage og anmelde jeres besøg online i menuen til venstre.

 

Gratis adgang

Entréen til museet er gratis for børn og voksne, når besøget sker som et led i undervisningen eller institutionsbesøg.*

Den gratis entre gælder for følgende grupper og uddannelser:

  • Børn, pædagoger og dagplejere fra dagplejegrupper, vuggestuer, børnehaver og SFO’er.
  • Elever, studerende, lærere, undervisere og pædagogiske personale fra grundskoler, gymnasiale uddannelser, øvrige videregående uddannelser og VUC (voksen-undervisnings-centre).
  • Integrationsskoler (sprogskoler og sociale netværk under temaet integration i Odense Kommune).
  • Lærere og pædagogisk personale har ligeledes gratis adgang i forbindelse med forberedelse af et besøg. Lærere og undervisere skal medbringe dokumentation i forbindelse med forberedelse. Dokumentation kan være en udfyldt EAN-blanket eller en rekvisition fra skolens kontor.
  • Hjemmeundervisere, der ønsker at besøge museet, skal fremvise dokumentation. Dette kan være et skriv fra kommunen, hvor det bekræftes, at man hjemmeunderviser, eller et medlemsbevis fra foreningen ”Fri Læring”. Der gives gratis adgang til én hjemmeunderviser pr. barn.

*Der gives ikke gratis entre i weekender og skoleferier.

Gode råd til planlægning af besøget

Før besøget:

  • Forbered eleverne på, hvorfor de skal besøge museet, og hvad de skal arbejde med på museet.
  • Diskuter med eleverne, hvad et museum er, hvilke ting museet udstiller, og hvad et museumsbesøg er.
  • Giv eleverne mulighed for at lave arbejdsspørgsmål til besøget.
  • Afklar, hvordan eleverne skal arbejde på museet, og hvad de evt. skal gøre, hvis de får tid til overs.

Ved ankomsten:

  • Aftal fælles mødested og mødetid med eleverne.
  • Giv en kort introduktion til museet og hvordan eleverne kan finde rundt.
  • Gentag formålet med besøget for eleverne.

Undervejs:

  • Lad eleverne gå på opdagelse i museet – eleverne må gerne tage billeder og filme rundt på museerne.
  • Giv eleverne forskellige opgaver, de kan arbejde med under besøget, så de får mest ud af besøget. Brug enten nogle af de undervisningsmaterialer Odense Bys Museer har udviklet, lav dine egne opgaver eller lad eleverne lave spørgsmål hjemmefra.
  • Følg med eleverne rundt eller fordel jer rundt i museet, hvor eleverne arbejder.

Efter besøget:

  • Lav en opsamling med eleverne på de opgaver, de har løst på museet
  • Diskuter med eleverne, hvad de har oplevet og lært på museet