Den Fynske Landsby Undervisning stiller skarpt på bæredygtighed, fællesskab og cirkulær levevis i et historisk perspektiv. Igennem kropslige, sanselige og legende forløb får børnene vigtig viden fra 1800-tallets bondesamfund ind under huden – viden, der kan skabe refleksion og nye perspektiver på vor tids komplekse klima- og miljøudfordringer.
Alle undervisningsforløb er baseret på fire grundprincipper
De har rod i 1800-tallets historie
-
- Undervisningsforløbene tilbyder et nuanceret blik på 1800-tallets bondesamfund, landbrugets udvikling samt bøndernes levevis, verdenssyn og forhold til naturen.
De ruster til håb og handling
-
- Børnene forlader museet håbefulde og handlingsparate.
- Museets definition af håb er, at der er store udfordringer foran os, men at vi hver især har agens og mulighed for at bruge vores unikke evner, færdigheder og erfaringer til at skabe den verden, som vi gerne vil leve i.
De benytter stedets autenticitet
-
- Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i Den Fynske Landsbys unikke fysiske rammer og de viden-specifikke muligheder, som museet rummer.
Opfylder relevante fagmål
Teoretisk og metodisk grundlag
Undervisningen i Den Fynske Landsby Undervisning bygger på mange års erfaring med at udvikling og afvikle undervisningsforløb for børn og unge. Det er også baseret en række metoder og teorier, der er udvalgt med fokus på at skabe trygge og åbne møder samt at understøtte grundprincippet om at ruste eleverne til håb og handling.
Uddannelsesforsker Gert Biesta bruger begrebet ”verdensvendt uddannelse” til at fremhæve, at pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål først og fremmest er eksistentielle spørgsmål. Han peger på, at uddannelse med fokus på den verden, vi eksisterer i, fremfor mål for den enkelte elev, kan klæde børnene bedre på til at tilegne sig den viden og de færdigheder, som er rigtige for dem, deres omgivelser og deres fremtid. Verdensvendt uddannelse supplerer traditionel vidensoverførsel med handling, der retter elevernes blik mod verden, og det, børnene skal kunne, for at leve godt i den. I undervisningsforløbene tilbyder vi eleverne historisk viden og perspektiver, der giver næring til eksistentielle refleksioner om, hvad verden fordrer af dem lige nu og her – og i fremtiden.
Reference:
“Verdensvendt uddannelse – et perspektiv for nutiden”, Gert Biesta 2022
Open Questioning Mindset er en undervisningstænkemetode og et mindset udviklet af den engelske filosof Peter Worley til at engagere børn i forskellige emner, koncepter og historier. Metoden tilbyder håndgribelige spørge- og samtaleteknikker til voksne, der vil stille åbne og engagerende spørgsmål og hurtigt skabe et rum, hvor børn er trygge ved at bidrage. Det er et mindset, hvor man som formidler og underviser konsekvent reflekterer over spørgsmålenes hensigt og den bedste mulige facilitering af dialog.
Reference:
“Once upon an if”, Peter Worley, 2006
Samskabelse med børn er en deltagerorienteret tilgang, hvor børnene betragtes som aktive og ligeværdige partnere i skabelsen af viden, undervisning og formidling. Vi anerkender børnenes stemmer, perspektiver og bidrag som værdifulde og relevante i samskabelsesprocessen. Metoden er baseret på en omfattende undersøgelse af virkningen af at lade børnene have medbestemmelse i reelle samarbejder. Alle vores forløb bliver udviklet i samskabelse med samarbejdsklasser.
Reference:
“Co-create” (Coc Playful Minds research journal), Lene Tanggaard og Josefine Dilling, 2019
Når vi spiller spil, er vi i langt højere grad optimistiske, modige, beslutsomme og kreative i vores tilgang til at løse problemer, end vi typisk er i det virkelige liv. I spil er vi nysgerrige og åbne og leger med forskellige strategier, for at finde ud af, hvad der virker bedst.
Rollespil opstiller konstruerede rammer og regler for interaktion, hvor eleverne gennem deres valg og handlinger kan være med til at påvirke, det der sker her og nu. Det træner elevernes evne til at tænke i mulige scenarier og agere i komplekse sammenhænge. Rollespil giver deltageren mulighed for at skifte perspektiv og sætte sig ud over egen verdensopfattelse. Det giver konkrete, personlige erfaringer, der kan diskuteres og give stoffet relevans for den enkelte elev.
I undervisningsforløbene bruger vi både spil og rollespil til at forenkle og konkretisere komplekse sammenhænge og udfordringer gennem analogier og simuleringer. Gennem spillet dannes der fælles erfaringer, der kan bruges som udgangspunkt for perspektivering, refleksion og diskussion.
Referencer:
”Super Better”, Jane McGonigal, 2015
”Lyst, leg og læring” (Rollespil – i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng), Asta Wellejus og Ask Agger, 2006
Fiktion afspejler både et samfunds nutid, men kan også være med til at forme dets fremtid. Gennem små fortællinger fra 1800-tallet oplever eleverne, hvordan fortællingerne var med til at forme samfundet og afspejle den måde, man tænkte på. På samme måde giver vi også eleverne mulighed for at skabe deres egne fortællinger om fremtiden som et bidrag til at forme og udfordre den måde, vi tænker på i nutiden.
I undervisningsforløbene bruger vi Fremtidsforestilling som metode, hvor vi lader eleverne forestille sig mulige fremtider. Gennem sanselige forestillinger skal de tage stilling til følelsesfremkaldende dilemmaer, der hjælper dem med at afklare, og om den mulige fremtid er ønskværdig for dem eller ej. Og hvad de kan gøre for at få den mulige fremtid til at ske – eller omvendt.
Referencer:
“Hope Matters – Why Changing the Way We Think is Critical to Solving the Environmental Crisis”, Elin Kelsey, 2020
“Imaginable: How to See the Future Coming and Feel Ready for Anything, Even Things that Seem Impossible Today”, Jane McGonigal, 2019
Inspireret af Demokrati Fitness benytter vi i undervisningsforløbene fysiske øvelser, der træner færdigheder og kompetencer, der knytter sig til deltagelse i demokratiet, som f.eks. verbal selvtillid, mobilisering og argumentation. Øvelserne er både er sjove og udfordrende og er baseret på en grundtanke om, at demokrati er noget, vi kan træne og øve os i.
Reference:
Demokratifitness