Stedet ”Nonnebakken”, hvor Odd Fellow Palæet i dag befinder sig, er opkaldt efter det nonnekloster, der lå her i middelalderen. Disse nonner blev i middelalderen kaldt ”Nonnerne på Burgh”, måske fordi man endnu i middelalderen var bevidst om, at der havde ligget en borg på stedet. Vikingeborgen har i senere udgravninger og forskning fået meget opmærksomhed, men i den sammenhæng er nonnerne ofte blevet ”glemt”. I forbindelse med forskningsprojektet From Central Space to Urban Place, har vi derfor dykket ned i både historiske og arkæologiske kilder om nonneklostret for at få et overblik over, hvad man ved om nonnerne og selve klosteranlægget på Nonnebakken.
Nonnebakken er i dag svær at genkende i landskabet. Den omtrentlige udstrækning af borganlægget er her vist på et moderne kort over området ved Hunderupvej og Odense Å. Den ydre ring markerer voldgraven, den indre ring markerer borgvolden.
Desværre fortæller de skriftlige kilder ikke meget om de nonner, som har boet på Nonnebakken tilbage i anden halvdel af 1100-tallet. Vi ved, at de får skænket den nybyggede stenkirke i Hjallese og den tilhørende tiende af Biskop Simon (1157-1187), og her omtales de som nonnerne i borgen, altså har de på daværende tidspunkt et kloster på Nonnebakken. Tiende fik de tildelt, fordi de var fattige, til gengæld skulle de skaffe en præst til sjælesorgen i Hjallese. Nonnerne nævnes i det hele taget ikke ret meget i kilderne. Vi ved, at de hører ind under Skt. Knuds Kloster, hvilket vil sige, at de er benediktinernonner. Næste gang vi støder på nonnerne i kilderne, er til et møde i Nyborg. Her er der problemer omkring nonnernes brug af en ny vandmølle. Munkene mente, at nonnerne skulle betale afgift til dem, for at bruge møllen. Det bliver stedfæstet af kongen, at nonnerne har ret til gratis at male korn på munkenes mølle en gang om ugen. Derudover skulle de også have korn og mel regelmæssigt af munkene, mod at de overlod dem ”deres landsby Issuse” (nu en del af Hunderup) og ”det nærmeste vand, der strækker sig ind til byen”. Dette er beskrevet i Knud 6.s privilegiebekræftelse til Skt. Knuds Kloster i 1193. Udover landsbyen og vandet skal de også overdrage Nonneborg og Nonneborg fang (græsningsjord). Dette foregår omtrent samtidig med, at man mener, nonnerne flytter fra Nonnebakken til klostret i Dalum. Der foregår altså et mageskifte mellem Skt. Knuds Kloster og nonnerne på Nonnebakken, men der er uenighed om, hvem der får hvad. På den ene side er det tolket som nonnernes afgivelse af ejendommen, på den anden side er det tolket som en bekræftelse på nonnernes ret til Nonneborg. Ud fra de skriftlige kilder kan vi antage, at nonnerne flytter til Dalum mellem 1180-1250, og at de derfor har boet ca. 60-80 år på stedet. Der er dog ingen, der rigtig ved, hvorfor nonnerne flytter.
I en kilde fra 1325 bliver gods ved Nonnebjerget overdraget til en nonne i Dalum Kloster af Prioren fra Dalum Kloster, og her fremgår det, at jorden har været forpagtet. Senere ved vi, at Nonnebakken bliver opdyrket til landbrug. I 1835 bygger prokurator Rasmussen et landsted med haveanlæg på Nonnebakken, og i den forbindelse bliver dele af Nonnebakken afgravet. Her kommer også flere arkæologiske fund frem, men dette standser ikke byggeprocessen. I 1908 under lukkede byrådsforhandlinger bliver det besluttet, at Nonnebakken skal yderligere afgraves, da jorden skal bruges til et elektricitetsværk. Her er det tydeligt, at den historie, der er på Nonnebakken, er ligegyldig i forhold til de penge, der kan spares ved at tage jorden fra Nonnebakken frem for ved havnen.
Før Nonnebakken blev afgravet i 1909, var bakken stadig meget genkendelig i landskabet. Her set til højre i billedet. Farvelagt kobberstik fra 1840.
Der har været foretaget flere arkæologiske udgravninger på Nonnebakken fra 1834 til i dag, men få anlæg kan med sikkerhed siges at være fra middelalderen. De arkæologiske kilder, der vidner mest om, at der i middelalderen har ligget et kloster, er de talrige begravelser, der gennem tiden er fundet på Nonnebakken. Der kendes til 83 begravelser fra Nonnebakken, men der har sandsynligvis været flere begravelser. Det nævnes bl.a. i en avisartikel i Fyns Stiftstidende fra 1909, at arbejderne under afgravningen af Nonnebakken gentagne gange er stødt på velbevarede skeletter. Afgravningerne blev dog foretaget uden egentlige arkæologiske undersøgelser, hvorfor vi intet ved om disse grave. De grave man kender til, har bl.a. været kisteløse grave, men fund af kistesøm vidner om, at enkelte også var begravet i trækister. Derudover kendes der til 13 murede grave af teglsten, hvoraf flere har været trapezformede med et hovedrum, og enkelte har haft en overdækning på kisten.
I middelalderen har de fleste klosterkirker ved nonneklostre også fungeret som sognekirke, hvor menigheden gik til gudstjeneste i klostrets kirke og blev begravet på kirkegården. Flere af begravelserne kan derfor have tilhørt verdslige personer, mens nonnerne efter konventionen nok har været begravet i anonymitet på en særskilt kirkegård. Få skeletter er dog blevet bevaret, og kønsfordelingen kendes derfor ikke. I forhold til hvor kort tid nonnerne har befundet sig på Nonnebakken, er det bemærkelsesværdigt hvor mange grave, der er fundet. Flere grave har også ligget over andre grave, hvilket vidner om flere faser af gravlæggelser. Det er derfor meget muligt, at klostrets kirke og kirkegård stadig har været i brug, efter nonnerne er flyttet til Dalum.
Der er fundet flere murede grave af teglsten på Nonnebakken. Her ses et eksempel på en trapezformet teglstenskiste med hovedrum, udgravet i 1926.
Der er desværre ikke fundet mange bygningslevn fra middelalderen på Nonnebakken. Fundet af et fundament til en teglstensmur i den østlige del af Nonnebakken vidner om en muret bygning, som dog ikke med sikkerhed kan sættes i sammenhæng med nonneklostret, da tegl først for alvor tages i brug i Danmark i slutningen af 1100-tallet. Der er dog omkring midten af Nonnebakken fundet bygningsspor af, hvad der tolkes som en middelalderlig stavbygning samt flere stolpehuller, der vidner om træbygninger på stedet. Idet nonnerne har været der i forholdsvis kort tid og dertil omtales som fattige, skal man ikke forestille sig et fuldstændigt klosteranlæg. Man må forestille sig, at klosteranlægget ikke har været færdigudbygget, og flere bygninger har sandsynligvis været opført i træ. F.eks. blev der under den murede vestfløj ved Dalum nonnekloster fundet spor efter stolpehuller, hvilket vidner om, at der før den senmiddelalderlige murede fløj lå en træbygning. Udover de få bygningslevn, der ikke med sikkerhed kan siges at have tilhørt klostret, blev der i den vestlige del af Nonnebakken fundet en ovn, der er blevet dateret til 1025-1160, og som derfor med en vis sandsynlighed har været i brug, da nonnerne boede på Nonnebakken.
