Museum Odenses arkæologer har i Åsum øst for Odense fundet mere end 50 usædvanligt godt bevarede skeletter gravlagt med genstande, der rækker langt uden for landets grænser og som bekræfter, at vikingerne rejste langt for at handle.
Mere end 50 vikingegrave har arkæologer fra Museum Odense de seneste seks måneder gravet frem fra et område i Åsum øst for Odense. De velbevarede skeletter kan gøre forskerne klogere på, hvordan hverdagen så ud for de forfædre, der levede i området i 900-tallet, dengang Gorm og Thyra regerede i Jelling. Ifølge arkæolog og museumsinspektør Michael Borre Lundø fra Museum Odense kan de gravfundne skeletter hjælpe med at forklare mere præcist, hvad vikingerne levede af, og hvor langt de bevægede sig for at kunne handle med andre.
Michael Borre Lundø siger:
”Det er virkelig usædvanligt at finde så mange velbevarede skeletter på én gang som dem, der er fundet i Åsum, og sådan et fund giver ekstraordinære muligheder for at foretage en lang række naturvidenskabelige analyser, der kan sige mere om de gravlagtes generelle sundhedstilstand, kostvaner og hvor de stammer fra. Måske kan analyserne afsløre, om de gravfundne vikinger var i familie med hinanden, hvilket vil være ganske særligt, da det aldrig tidligere er blevet undersøgt i tilsvarende grave”.
Fundets væsentlighed bekræftes af Sarah Croix, der er lektor og ph.d. ved Institut for Kultur og Samfund i Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet. Sarah Croix siger:
”Gravene i Åsum er så velbevarede, at det formodentlig for første gang bliver muligt at foretage særlige aDNA-analyser på hovedparten af skeletterne – altså DNA-analyser på ældre materiale. Det bliver utroligt spændende at finde ud af, hvor disse mennesker kom fra og om det er de samme familier, der er gravlagt her over flere generationer”.
Ifølge Michael Borre Lundø har flere af skeletterne i Åsum haft højstatus i datidens samfund, hvilket ses af de gaver, de har fået med sig i graven. En af gravene er særligt fin. Her er en kvinde begravet i en vognfading – altså overdelen af en vikingevogn brugt som kiste.
Michael Borre Lundø siger:
”Kvinden er gravlagt i den vogn, som hun formentlig har rejst rundt i. Vi må forestille os, at hun har fået sine fineste klæder med i graven sammen med en hel del ting. Hun fik først og fremmest en meget flot glasperlehalskæde med, en jernnøgle, en kniv med et håndtag beviklet med sølvtråd og til sidst – som noget helt specielt – et mindre glasskår, der måske har fungeret som amulet. I fodenden af vognfadingen har stået et fint, pyntet træskrin, hvis indhold vi endnu ikke kender.”
En anden grav indeholder ud over den afdøde et fint, trefliget dragtspænde i bronze, en enkelt rød glasperle, som har hængt i en snor om halsen på den afdøde, en jernkniv og et lille stykke bjergkrystal. Michael Borre Lundø siger:
”Bjergkrystal er ikke naturligt forekommende i Danmark, men er formentlig blevet importeret fra Norge. Der er i det hele taget flere genstande fra de mange grave i Åsum, der viser, at de gravlagte vikinger var forbundet til internationale handelsnetværk, der udviklede sig i løbet af vikingetiden”.
Museum Odenses arkæologer vurderer desuden, at fundet af vikingegravpladsen tydeligt viser, at landsbyen Åsum har haft stor betydning i vikingetiden, og at området har været en af vikingetidens helt centrale bebyggelser i oplandet til det, der senere skulle blive til Odense.
Michael Borre Lundø siger:
”Det er fascinerende at forestille sig, at de gravlagte vikinger selvfølgelig har kendt til den begyndende bydannelse, der fandt sted kun fem kilometer vest for, hvor de boede, og som dengang hed Odins Vi. Deres efterkommere har været vidne til cementeringen af Odense som by, samtidig med at Harald Blåtand lod en af sine ringborge – ringborgen Nonnebakken – opføre syd for åen som et led i samlingen af riget”.
Fakta om vikingegravpladsen i Åsum
Vikingegravpladsen dækker omkring 2.000 m2 og befinder sig i den sydlige udkant af landsbyen Åsum øst for Odense.
Arkæologerne vurderer, at vikingegravpladsen er blevet benyttet i 800-900-tallet.
Museum Odenses arkæologer har gravet på stedet i seks måneder.
Der er i alt fundet 50 jordfæstegrave og fem brandgrave, hvilket placerer gravpladsen blandt de største vikingegravpladser fundet på Fyn.
Arkæologerne har gravet på stedet forud for Energinets arbejde med at renovere elnettet.
Med fundet slår arkæologerne fast, at Åsum var et vigtigt geografisk punkt for de tidligste bydannelser og frem til det, der siden er blevet til Odense.
Archaeologists from Museum Odense have discovered more than 50 exceptionally well-preserved skeletons in Åsum, east of Odense. These skeletons were buried with artifacts from far beyond Denmark’s borders, confirming that the Vikings traveled extensively for trade.
Over the past six months, archaeologists from Museum Odense have unearthed more than 50 viking graves in Åsum, east of Odense. The well-preserved skeletons may provide researchers with deeper insights into the daily lives of ancestors who lived in the area during the 10th century, when Gorm and Thyra ruled in Jelling. According to archaeologist and museum curator Michael Borre Lundø from Museum Odense, the skeletal remains could help explain more precisely what the Vikings lived on and how far they traveled to trade with others.
Michael Borre Lundø says:
“It is truly unusual to find so many well-preserved skeletons at once, like those discovered in Åsum. This discovery offers extraordinary opportunities to perform a wide range of scientific analyses, which can reveal more about the general health, diet, and origins of those buried. The analyses might even reveal whether the buried vikings were related, which would be particularly significant, as this has never been examined in similar graves.”
The importance of the find is confirmed by Sarah Croix, associate professor and PhD from the Department of Archaeology and Heritage Studies at Aarhus University.
Sarah Croix says:
“The graves in Åsum are so well-preserved that it may be possible, for the first time, to conduct special aDNA analyses on most of the skeletons—meaning DNA analyses on ancient material. It will be incredibly exciting to learn where these people came from and whether the same families were buried here across multiple generations.”
According to Michael Borre Lundø, several of the skeletons in Åsum belonged to high-status individuals in society, as seen from the grave goods they were buried with. One grave in particular stands out: A woman was buried in a wagon, the upper part of a Viking cart used as a coffin.
Michael Borre Lundø says:
“The woman was buried in the wagon she likely traveled in. We must imagine that she was buried with her finest clothes and belongings. She was given a beautiful glass bead necklace, an iron key, a knife with a silver-threaded handle, and, most notably, a small shard of glass that may have served as an amulet. At the foot of the wagon, there was a finely decorated wooden chest, the contents of which we still do not know.”
Another grave, besides the deceased, contains a fine bronze three-lobed brooch, a single red glass bead that hung on a cord around the deceased’s neck, an iron knife, and a small piece of rock crystal.
Michael Borre Lundø says:
“Rock crystal does not occur naturally in Denmark and was likely imported from Norway. Several items from the many graves in Åsum indicate that the buried Vikings were connected to international trade networks that developed during the Viking Age.”
Museum Odense’s archaeologists also assess that the discovery of the Viking burial ground clearly shows that the village of Åsum held great significance during the Viking Age and that the area was one of the central settlements in the hinterland of what would later become Odense.
Michael Borre Lundø says:
“It’s fascinating to imagine that the buried Vikings were undoubtedly aware of the nascent urban development that took place just five kilometers west of where they lived, then known as Odins Vi. Their descendants witnessed the cementing of Odense as a town, while Harald Bluetooth constructed one of his ring forts—Nonnebakken—south of the river as part of his effort to unify the kingdom.”
Facts about the Viking Burial Ground in Åsum:
– The Viking burial ground covers approximately 2,000 square meters and is located on the southern outskirts of the village of Åsum, east of Odense.
– Archaeologists estimate that the burial ground was used during the 9th and 10th centuries.
– Museum Odense’s archaeologists have been excavating the site for six months.
– A total of 50 inhumation graves and five cremation graves have been found, placing the burial ground among the largest Viking burial sites discovered on the island of Funen.
– The excavation took place in preparation for Energinet’s work to renovate the electrical grid.
– The discovery confirms that Åsum was a key geographical point for the earliest urban developments, which eventually led to the formation of Odense.