Undersøgelsen af Møllegårdsmarken startede i 1876 og er fortsat i to efterfølgende undersøgelser, se Fynske Minder 1992 (Lambertsen 1992).
Undersøgelsen i 1992 blev koncentreret om at afgrænse pladsen mod øst og syd, og den må nu anses for totalt afgrænset. Der blev undersøgt ialt 18 urnegrave, 12 brandgrave af varierende udformning og 7 jordfæstegrave, dermed er samlede antal grave nu 2255.
Da 4 af jordfæstegravene fandtes umiddelbart udenfor det felt, der var undersøgt i 1960’erne, blev en del af dette genåbnet. Herved fandtes endnu en jordfæstegrav, og der kan formodentlig findes flere med anvendelsen af nutidens afdækningsteknik med store flader. Herudover blev der undersøgt dele af en brolagt vej. En del af vejen fremstod med en dybde på ca. 30-40 cm. De nederste 15 cm. af fylden i vejen havde karakter af brandgravsfyld, d.v.s. trækulsholdigt muld med et indhold af brændte ben og fragmenter af keramik, glas, bronce, sølv og guld samt enkelte stykker bjergkrystal. Det er uvist om denne fyld er vasket ned i vejsporet ved erosion, om det er overskydende materiale fra grave, eller om selve ligbrændingen er foregået her. Med hensyn til det sidste skal det dog bemærkes, at der ikke kan iagttages spor efter kraftig varme. En forklaring på fyldens tilstedeværelse kan derfor ikke gives for øjeblikket.
Et vejforløb, der blev fundet i 1989, færdigundersøgtes, dels ved større feltundersøgelser mod nord og nordøst samt ved 4 tværgående søgegrøfter ned til vådområdet i nordøst.
Undersøgelsen afslørede hele to vejforløb. Den i 1989 fundne vej fandtes også intakt på pladsens sydlige del, den tidligere omtalte hulvej, der udgår fra Tange Å i syd og som kan følges 165 m. i en linie tæt ved gravpladsens østlige afgrænsning. På et tidspunkt synes hulvejen at være opgivet til fordel for et nyetableret kørespor parallelt med den gamle få m øst for denne. Den i 1989 formodede stenlagte plads viste sig at være et vejkryds, hvor den nord-sydgående vej krydses af en sydvest-nordøstgående vej, som via søgegrøfter kan påvises min. 110 m ned til vådområdet i nordøst. Denne vej synes at have afgrænset pladsen mod nordvest. Men de skrøbelige kørespor er formodentlig bortpløjet eller afgravet i dette område.
