Efter et hektisk år kunne Odense Bys Museer i juni 2005 åbne to nye spændende elementer i Den Fynske Landsby: Besøgscentret ud mod Sejerskovvej og det moderniserede sceneområde ved Odense Å.
Begge projekter er gennemført inden for meget stramme tidsfrister – takket være en målrettet og ihærdig indsats fra alle parter i forløbene – både alle de kolleger i Odense Bys Museer, der har været inddraget samt de mange samarbejdspartnere udefra der undervejs og i vekslende omfang deltager i sådanne byggeprojekter. En stor tak skal også her lyde til vore sponsorer: Odense Kommune, Fyns Amt, Augustinusfonden og Kulturministeriet, som i helt bogstavelig forstand har lagt fundamentet under de to byggerier.
Projekterne har tidligere været omtalt her i Fynske Minder (Se artiklen i Fynske Minder 2003 side 21-27)
Nedenfor bringer vi i let revideret form arkitekt Bo Jonassens to taler ved henholdsvis indvielsen af Besøgscentret og rejsegildet på friluftsscenen. Her formuleres arkitektens ideer bag projekterne, og læseren får et indblik i de tanker, der har været gjort undervejs i forløbet. Hvorledes omsættes museets visioner og ønsker til virkelighed – med skyldig hensyntagen til både det smukke landskab og de omkringliggende huse såvel inde i Landsbyen som udenfor.
Claus Chr. Koch
For to år siden var jeg så privilegeret at få til opgave at konkretisere de spændende tanker og ideer, som man fra Odense Bys Museer havde gjort sig vedrørende opførelsen af et nyt Besøgscenter. At omsætte museets visioner, udtrykt i ord og sætninger, til streger på et stykke papir.
Vi danner alle vore egne billeder, når vi gennem ord får beskrevet ønsker og krav til et nyt hus, og fra museets side ønskede man nu at få lidt mere styr og samling på de billeder. Den opgave blev jeg sat på.
Arealet som det nye Besøgscenter skulle opføres på, er som alle i dag ved selvsyn kan konstatere, et smukt grønt område mellem Sejerskovvej og Den Fynske Landsby. Arealet ligger som en lysning i skoven og har et terrænfald på 4 meter fra Sejerskovvej og ned mod landsbyen.
Bygningen skulle indeholde et rummeligt ankomst- og informationsområde, museumsbutik, foredrags- og filmsal, udstillingsområde samt servicefunktioner. Ud over disse funktionsmæssige krav havde museet følgende ønsker ud af mange:
Stregerne blev slået og en licitation blev afholdt. Licitationsresultatet lå inden for de givne økonomiske rammer, og den 24. august 2004 blev det første spadestik taget, opbygningen gik i gang. Tidsplanen blev overholdt, og i dag 10 måneder senere kan vi indvie det nye Besøgscenter.
En bygning skal tale for sig selv, men jeg vil i dagens anledning gerne ledsage oplevelsen med en kort beskrivelse af anlægget og dets arkitektur.
I overensstemmelse med museets ønsker er Besøgscentret centralt placeret og danner optakt – overgang – til Den Fynske Landsby Bygningen er udført i et nutidigt formsprog i kontrast til, men også i samspil med landsbyens gårdanlæg, opført efter datidens byggeskik. Bygningen er transparent, men synlig fra Sejerskovvej, og man har fra øverste ankomstplan udsyn over Den Fynske Landsby.
Bygningens formsprog er præget af enkelhed, og en række er velkendte arkitektoniske elementer indgår i kompositionen. Kilen, cylinderen og kuben. Trekant, cirkel og kvadrat. Et samspil mellem fem bygningsdele og de mellemliggende volumener indgår i den komposition, som vi kalder Besøgscentret. Plinten, rotunden, elevatortårnet samt de omgivende glasfacader afsluttende med det store tag.
For god ordens skyld kan nævnes, at et planmodulnet med en underdeling på 60 cm og et højdemodul på 70 cm kan aflæses overalt i bygningen. Den kileformede betonplint, der optager de omgivende varierede terrænhøjder, udgør bygningens basis både ude og inde. Plintens overflade danner forpladsen, som er i niveau med Sejerskovvej. Grundens etagehøje fald mod landsbyen optages af plinten, hvis nederste niveau er i plan med landsbyen.
Et stort trappeanlæg mellem rotunde og elevatortårn forbinder de to etager, ligesom det er muligt at komme fra den ene etage til den anden ad trapperne i rotundesalens amfiteatralske opbygning. Plintens betonbasis og rotundens betoncylinder står i kontrast til de omgivende lette glaspartier, som foroven afsluttes af et kvadratisk tag. Ud over den rent praktiske funktion, at reducere solindfaldet, forøger det 3 meter store tagudhæng tagets størrelse således, at det form- og volumenmæssigt modsvarer den underliggende plint.
Den 16. juni 2003, kravlede Torben Grøngaard Jeppesen, Claus Christian Koch og jeg op på et til lejligheden rejst stillads, for at se ud over landsbyen fra den position, hvor den dengang fremtidige balkonforkant i Besøgscentret skulle befinde sig. I dag behøver vi ikke noget stillads. Nu kan vi alle uden fare for liv og lemmer gå ind i Besøgscentret og frem til balkonkanten og glæde os over det smukke udsyn over Den Fynske Landsby, det udsyn som vi glædede os over den dag på stilladset for to år siden.
Hjertelig til lykke med det nye Besøgscenter ønskes Odense Bys Museer, Odense Kommune og Den Fynske Landsbys mange fremtidige gæster.
Vi holder i dag rejsegilde ved Friluftsscenen i Den Fynske Landsby. Som I ved selvsyn kan konstatere, befinder vi os i et usædvanligt smukt område. Fra de øverste trin i det flotte amfiteater har vi mod nord udsigt til Odense Å og det store engareal op mod Skovsøen. Amfiteatrets skålform danner den sydlige afslutning på dette flotte uderum. Mod syd og vest er naboerne de fine gamle gårdanlæg, og umiddelbart uden for friluftsscenens hovedindgang ligger møllen som en smuk og markant optakt til friluftsscenen.
Det er et privilegium at få lov til at bygge i disse omgivelser. Opgaven som Odense Bys Museer stillede, var dels at skabe en ny servicebygning med toiletfaciliteter, kiosk og teknikrum og dels en ny overdækket scene med de mange tekniske faciliteter som kræves til afvikling af teaterforestillinger og koncerter.
Servicebygningen skulle opføres i træ, og med hensyn til bygningens form var det oplagt at følge amfiteatrets skålform. Resultatet er blevet denne krumme bygning, som vi nu står over for. Den krumme form og det store tags ensidige fald mod amfiscenen udbygger og forstærker skålformen. Det store tag er gennemgående og samlende. De underliggende bygninger er funktionsmæssigt opdelte med mellemliggende overdækkede udearealer. Man opnår således lethed og undgår at servicebygningen danner en massiv mur mod de grønne omgivelser.
Bygningen er opbygget som lagkageudsnit, der indgår i et additionssystem af ensartede elementer. Systemet har flere fordele. Det er forholdsvis let at foretage ændringer under projekteringen, ensartede elementer forenkler opbygningen i byggefasen, og en etapedeling eller senere udvidelse ligger i faste rammer.
Sceneområdet består af et 12×16 m sceneareal, hvor fleksible og indstillelige sceneborde danner gulv. Man kan se betonfundamenterne, som danner basis for gulvopstillingen.
Scenearealet overdækkes, 6 meter over scenegulvet af en teltformet hvid dug på 18×18 meter. Fire lette stålmaster med tilhørende lys- og lydbomme bærer den lyse dug. Bommene kan hejses op og ned, således at dugen kan på- og afmonteres i forbindelse med eventuel depotanbringelse uden for sæsonen.
En lang træbro mellem sceneområde og Odense Å forbinder scenen med det omgivende stinet og den eksisterende magasinbygning.
Den 18. marts holdt vi det første byggemøde. Det er fem uger siden. For fem uger siden åndede alt idyl – fred og ingen fare om jeg så må sige. Så gik man i gang, og i dag kan I se, hvor langt entreprenører og håndværkere er kommet på de 5 uger, og det har oven i købet været Påske og Store Bededag ind imellem. Det er imponerende. De grønne omgivelser, det gode vejr, og de mange håndværkere i gang med hver deres aktivitet på den forholdsvis lille byggeplads gav, navnlig i starten, en næsten kolonihaveagtig stemning, når man så hele sceneriet på afstand. Men tag ikke fejl. Når man kom nærmere, opdagede man hurtigt, at tempoet bestemt ikke var kolonihaveagtigt.
Det skal også gå stærkt. Man har fra starten forstået at organisere byggeplads og arbejdsgang på rationel vis. Fra første dag byggede man en feltfabrik. Man opbyggede plane gulvarealer, hvor produktionen af vægelementerne kunne finde sted. Man overdækkede uderummene mellem skurvognene, så man uafhængig af vejr og vind kunne producere elementer.
Selv om bygningen, som tidligere nævnt, er opbygget af ensartede elementer, kræver opbygningen af den krumme form stor omhyggelighed og præcision. Det meget kuperede terræn er krævende. Funderingsforholdene har vist sig vanskeligere end først antaget. Men på trods af vanskelighederne har man udført et flot stykke arbejde og er her midt i forløbet meget tæt på at overholde den stramme tidsplan. Det udførte arbejde lover godt, vi glæder os til at se det endelige resultat.
Lad os slutte med et trefoldigt leve for håndværkerne og den nye Friluftsscene.
Bo Jonassen, arkitekt MAA
