Rosmarin forbinder vi i høj grad med Middelhavskøkkenet, og krydderurten har for alvor vundet indpas i de nordiske køkkener i forlængelse af charterturismen i 60erne og 70erne. Rosmarin er en stedsegrøn halvbusk, og dens nåle bruges især til retter med svin, kylling, lam og kartofler – eller til at give smag til olie og eddike. Dertil kan de lyseblå og velsmagende blomster også tilføje kager og desserter et friskt pift og visuel elegance.
Rosmarinplanten har bløde nåle med en nærmest sølvskinnende underside. Nålene er helt fedtede af de æteriske olier, der giver den karakteristiske, kamferagtige smag og duft. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Rosmarin har imidlertid været kendt herhjemme også før masseturismens tid, og som det er tilfældet med mange andre planter, er det ofte middelalderens urtekyndige munke, der tilskrives æren for, at den er kommet til landet. Det er måske ikke helt rigtigt, for et arkæologisk fund viser, at det kan være langt tidligere, vi lærte at krydre lammekøllen med duske af rosmarin.
Rosmarin i blomst i slutningen af april. Foto: Mogens Bo Henriksen.
I romersk og germansk jernalder var det populært at have forskellige former for hule hængesmykker hængende i en kæde om halsen. Hængesmykkerne kunne have form af en pære, en spand, et kræmmerhus, en taske eller en kapsel – og en samlebetegnelse for disse er berlokker. De kunne fremstilles af bronze, jern, sølv eller guld og kunne afspejle særdeles avanceret metalhåndværk.
Spandformede berlokker af jern fra gravplads ved Ferritslev. Foto: Jørgen Nielsen.
Fælles for de forskellige former for hule hængesmykker var, at de kunne anvendes som beholder for en begrænset mængde af materiale, der kunne afgive duft. Fra Polen kendes fund af berlokker med planterester og spor af animalsk fedt, der kunne fastholde æteriske olier fra planteresterne – helt som vi kender det fra senere tiders hovedvandsæg med indhold af æteriske olier. Herhjemme har man utvivlsomt brugt berlokkerne på en lignende måde, for et spandformet eksemplar fra en jernaldergrav på lokaliteten Nørreknold i Himmerland rummede hår og et blad fra græs. Af særlig interesse i denne forbindelse er dog et fund fra Kasseedorf-gravpladsen i den østlige del af Holsten og dermed umiddelbart syd for den dansk/tyske grænse. I en grav fra tiden omkring 300 fandtes flere nåle af rosmarin i en spandformet berlok. Den afdøde blev således gravlagt med sin lille ”parfumebeholder”.
Bronzehalsring med spandformede berlokker af bronze fra Vimose. Foto: Nationalmuseet/Pia Brejnholt.
Den kraftigt kamferagtigt duftende og i folkemedicinen vidt udbredte plante har sin oprindelse i det østlige Middelhavsområde, og den kan næppe have været dyrket så højt mod nord i århundrederne efter vor tidsregnings begyndelse. Antagelig er rosmarinnålene fra Kasseedorf kommet herop sammen med den store strøm af mønter, våben samt glas- og bronzekar, som nåede frem til germanerne gennem kontakter med Romerriget. Vi kender enkelte andre eksempler på, at dele af eksotiske planter kom hertil fra Middelhavsområdet. Ved Stålmosegård nær Roskilde fandtes således frø af planten blærenød, og i den berømte Blidegn-grav på Sydfyn fremkom kogleskel fra pinje. Det kræver helt særlige bevaringsforhold for, at plantedele kan klare næsten 2000 års ophold i jorden. Derfor kan vi ikke udelukke, at rosmarin og andre sydeuropæiske krydderurter nåede herop i større mængder, end vi får indtryk af i de arkæologiske fund. Det kan således ikke udelukkes, at romerne ikke bare lærte os at drikke vin, men tillige at krydre maden med rosmarin, salvie, timian og andre af de krydderurter, som vi normalt forbinder med Middelhavskøkkenet.
PS: Hvis du er blevet lækkersulten af at læse dette opslag, finder du et link til en vegetarisk ret med rosmarin herunder.
Læs mere
Articus, R. 2004: Das Urnengräberfeld von Kasseedorf, Lkr. Ostholstein. Die Entwicklung des südöstlichen Schleswig-Holstein während der jüngeren römischen Kaiserzeit. Rahden. (s. 92f; s. 217).
Brøndegaard, V.J. 1979: Folk og Flora. Dansk Etnobotanik 1 (s. 132ff). København.
Henriksen, M.B. 2009: Brudager Mark – en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Bind 1, s. 131ff. Fynske Jernaldergrave bd. 6, 1-2. Fynske Studier 22. Odense.
Se også et tidligere opslag på arkæologens blog om Duftende hængesmykker: http://blog.museum.odense.dk/mogens-bo-henriksen/duftende-haengesmykker/
Opskrift på pasta med rosmarin og citron:
https://ilfornaio.dk/opskrifter/pasta-citron-rosmarin/
