Den meget lange og varme sommer har medført, at vandspejlet i søer og vandløb falder faretruende, og ikke mindst i Odense Å har der været omfattende fiskedød. Aviserne har berettet, at vandoverfladen ved Havhesten og især ved Ejby Mølle har været fyldt med døende eller døde havørreder, aborrer, skaller, brasener – og rimter. Rimter, aah hvaffor en fisk?
Jo, rimten er faktisk en fisk, men det er vist de færreste, der har hørt om den, færre har fanget den – og jeg har aldrig mødt nogen, der har spist den! Men spist er den nu blevet, og de arkæologiske fund og historiske kilder viser, at denne ukendte fisk har en spændende kulturhistorie.
Rimten (Leuciscus idus) tilhører karpefamilien, og den lever i søer og åer, men kan dog også opholde sig i brakvand og er endog fanget i havet. Fisken har en forholdsvis langstrakt krop og små skæl, og den kan blive op til 60-70 cm med en vægt på 4-5 kg. I Danmark er rimten ikke mindst udbredt i de sjællandske åløb, men på Fyn kendes den især fra Odense Å. I åens nederste løb har den tidligere været så udbredt, at man benævnte dem Ejbygedder efter netop den landsby, hvor sommerens iltmangel har resulteret i mange døde rimter.
Velvoksen rimte på ca. 50 cm. Foto: Henrik Carl (efter Gotfredsen m.fl. 2009).
Tidligere har rimten også levet i Odense Ås tilløb, idet Kværndrup-præsten Clemens Jessen i 1743 kunne oplyse, at der var ”Ejbygjeder” i Hågerup Å på øens sydlige del. I starten af 1800-tallet var den også udbredt i Odense Ås nedre løb, for det fortælles, at ”På den tid indfinder den sig i sådan mængde ved landsbyen Ejby og den tæt ved liggende mølle, at den øses op med øser og tages i mølledammen med hænderne. Den føres i læssevis til Odense, hvor den sælges for 1 skilling stykket, da den er fuld af ben og dens kød lidet agtet”. Det siges, at selv odderne ikke ville sætte tænderne i rimten; til gengæld blev de fanget ved vodtrækning i åen af bønderne i Seden, som pløjede dem ned som gødning på brakmarken! Det må være indbegrebet af skidtfisk.
Pudsigt nok – men måske ikke tilfældigt – stammer de ældste vidnesbyrd, vi har om rimten i Danmark, netop fra samme område. Under udgravning af affaldslag på en boplads fra 4.-5. årh. i den nuværende bydel Seden Syd fandtes fiskeknogler i store mængder. Blandt ferskvandsfiskenes ben dominerede rimternes, så jernalderbønderne i landskabet øst for Odense Å har ikke kimset af rimtens smagløse kød. De store fisk har været lette at fange – måske især på en årstid, hvor det ellers var småt med friske råvarer – så ned røg de, på trods af, at man fik munden fuld af ben.
Rimten har nogle karakteristiske, lange og spidse tænder i svælget. Disse er fundet i affaldslag på jernalderbopladsen ved Seden. Til sammenligning stammer den lyse knogle fra en nutidig rimte på 45 cm. Foto: Geert Brovad. (efter Gotfredsen m.fl. 2009).
Nutidens lystfiskere udfordrer gerne rimten med fiskestangen, men ligesom skalle og brasen betragtes de ikke som interessante spisefisk, og de sættes derfor ud efter overstået fight efter ”catch and release”-princippet. Det er nok den naturlige forklaring på, at alle andre end lystfiskere ser spørgende ud, når man taler om rimten, men selv en skidtfisk fra Odense Å rummer altså en kulturhistorisk fortælling!
Hvis du vil vide mere
Carl, H. & P.R. Møller (red.) 2012: Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, København (s. 229ff).
Frederiksen, S. 1979: Seden – træk af sognets historie. Odense. (s. 70).
Frydendahl, H.C. 1943: Kværndrup Sogn. Krarup/Espe. (s. 18).
Gotfredsen, A.B., M.B. Henriksen, J. Kveiborg & K.G. Therkelsen: Fjordfiskere, strandjægere, håndværkere og handelsmænd i jernalderens Seden. Fynske Minder 2009, s. 77-112. (s. 100ff).
