Den 12. december 2008 ”bippede” metaldetektoren flittigt for detektorarkæolog Benny Pennerup. Benny havde fundet en af de største fynske sølvskatte fra vikingetiden omkring ca. 960-970 e. Kr. Sølvskatten indeholdt 55 islamiske mønter (Dirhem), skandinaviske smykker samt lidt brudsølv.
Efter fundet af de første mønter kontaktede Benny Odense Bys Museer og fortsatte herefter afsøgningen af marken. Først i april 2009 tillod vejrliget en egentlig detaljeret arkæologisk udgravning af findestedet. Det viste sig hurtigt, at marken indeholdt flere og ældre overraskelser end sølvskatten fra vikingetiden. På oversigtskortet ses spredningen af de mange fund, samt placeringen af de samtidige vikingetidsgårde i det nuværende Herringe.
Sølvskatten består af et armbånd, en thorshammer, lidt brudsølv samt i alt 55 sølvmønter. Hele fundet vejer ca. 257 gr.
Mens armbåndet og thorshammeren er typiske skandinaviske arbejder stammer mønterne primært fra det Samanidiske rige, der blev grundlagt i 819 e. Kr. af Saman Khuda, der var guvernør i det østlige Afghanistan. Det Samanidiske rige var islamisk og anerkendte Kaliffen i Bagdad som religiøst overhoved.
Mønterne fra sølvskatten ved Herringe er primært slået mellem ca. 900-954 e. Kr. (år 286 – 342 Islamisk tidsregning) af forskellige samanidiske emirer, bl.a. Ismail, Ahmad, Nasr & Nuh.
På de originale samanidiske mønter er der efter tidens tradition bla. præget et årstal (efter den islamiske tidsregning) samt hele eller dele af den islamiske trosbekendelse: أشهد أن لا إله إلا الله وأشهد أنّ محمّد رسول الله (ašhadu ‘an lā ‘ilāha ‘illā llāhu wa ‘ašhadu ‘anna muḥammadun rasūlu llāhi), hvilket ordret betyder: “Jeg bekender, at der ingen gud er foruden Allah, og jeg bekender, at Muhammed er Allahs profet”.
Foruden de helt officielle samanidiske mønter, omfatter fundet også en mindre gruppe af samtidige imitationer, der er produceret ved Bulgar i det nuværende Rusland.
Omkring ca. 960´erne e. Kr. havde mønterne fundet vej til Midtfyn; sikkert i skiftende lommer på adskillige købmænd via de østeuropæiske og russiske flodsystemer.
Alt dette skete i Harald Blåtands regeringstid (958-986 e. Kr.), en tid hvor det danske rige blev konsolideret gennem interne og eksterne magtkampe og hvor imponerende og stadig synlige bygningsværker blev anlagt og udbygget; Runestenene i Jelling (Danmarks dåbsattest), Ringborgene, Danevirke osv.
Sølvskatten blev fundet i en fugtig lavning på en mark ca. 300 meter øst for Herringe. Årsagen til at sølvskatten blev lagt i jorden, kender vi ikke med sikkerhed, men det skyldes nok én af flg. to muligheder.
1) I tider med magtkampe og konfrontationer blev store værdier gemt i jorden, når bander og slyngler hærgede rundt om i landet. I mange tilfælde kunne ejeren genfinde sin skat, når faren var drevet over – i andre tilfælde (som her?) var ejeren dræbt eller taget til fange og derved forhindret i at fremdrage skatten fra sit skjul.
2) Deponeringer af store værdier i fugtige lavninger o.lign. kan også opfattes som store fælles offergaver til tidens guder, Aserne og Vanerne.
Det er ikke meget, vi ved om sølvskattens oprindelige ejer. Vi ved dog, at han var formuende og levede i slutningen af 900-tallet ved Herringe; måske en købmand med internationale forbindelser?
To store udgravningskampagner i den østlige udkant af Herringe har vist sig at omfatte spor efter gårde fra netop vikingetid og ældre middelalder – måske er det ligefrem den gamle velhavers gård, vi har udgravet dele af?
Blandt genstandene fra Herringe var et lille bronzeøje der oprindeligt har siddet som pynt på en lansespids som det fremgår af tegningen. Øjet har dog ingen umiddelbar sammenhæng med skattefundet, da lansetypen er 300 år ældre end de kufiske mønter. Øjet vidner altså om at pladsen gemmer fortidige aktiviteter dækkende en lang tidsperiode.
