Siden 1998 er det ved anlægsarbejder vest for Søndersø blevet kendt, at der i dette område lå gårde i slutningen af bronzealderen og i den ældre jernalder for godt 2000 år siden.
De første fund kom i forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen vest om Søndersø, og da der blev bygget supermarkeder ud til Vesterled. Ved den lejlighed blev der også gravet en række smalle grøfter på området syd herfor, og da plejecenteret Vesterbo skulle udvides, vidste vi derfor allerede på Odense Bys Museer, at der her var flere spor efter gårde fra den ældre jernalder.
Sommeren 2004 blev det aktuelt at foretage en egentlig arkæologisk undersøgelse af det areal, hvor plejecenterets udvidelse i dag står færdigbygget. Da arkæologerne fra museet fik afdækket en større flade, sås der spor efter 11 større og mindre huse, enkelte hegn og et stort antal affaldskuler samt enkelte kogegruber. De lå alle inden for tidsrummet 100 f.Kr. til 100 e.Kr., men de har ikke alle eksisteret på samme tid. Der er sket en gradvis ombygning og fornyelse af husene, efterhånden som de blev ældre. På trods af vedvarende vedligeholdelse forfaldt bygningerne efterhånden, og det var nødvendigt at opføre nye huse.
Der var to slags huse. En hustype anvendt til beboelse og stald, langhuset, samt en type anvendt som udhuse. Langhusene var med en enkelt undtagelse på 55-60 m². Det ene hus var lidt større med omkring 75 m² under tag. Udhusene var alle mindre huse på 10-20 m². Der var otte langhuse og tre udhuse.
Langhusene lå orienteret øst-vest. Ved udgravningen var der bevaret spor efter husene i form af mørke, opfyldte nedgravninger i den lyse råjord. Her har der stået stolper, som har båret husets tag, og i nogle tilfælde var der også aftryk efter stolper ved husenes indgange. Derimod har stolperne i husenes vægge ikke været gravet dybt nok ned, til at de har efterladt spor frem til i dag. Husene har været 4,5-5 m brede og 10-12 m lange. Det lidt større hus var 5 m bredt og 15 m langt.
Fra andre udgravninger er det kendt, at der i langhusenes vestende var beboelse med et centralt placeret ildsted, mens der i husenes østende var stald. Det kunne ikke direkte påvises i Søndersø, men der er på den anden side heller ikke grund til at tro, at det skulle forholde sig anderledes her. Jernalderens huse ændrede sig over tid, men de samtidige huse var rimelig standardiserede. Et andet kendt træk igennem hele jernalderen er, at der var en eller to indgange i husene midt på husenes langside, hvilket også sås ved udgravningen i Søndersø. De har ført ind til et centralt indgangsrum med adgang såvel til beboelsen som til stalden.
Udhusene var der kun få af i Søndersø, og de ses som sådan ikke så ofte på den ældre jernalders bopladser på Fyn. Det er små huse, hvor fire stolper har båret taget. Det bedst bevarede af udhusene i Søndersø havde indgang på husets nordside. Da vægforløbet ikke var bevaret, er det vanskeligt at vurdere husets præcise dimensioner, men det har antagligt været et lille rektangulært hus omkring 4 m bredt og 5 m langt.
Dateringen af husene sker dels ud fra husenes grundplan og dels ud fra fund af navnlig skår fra lerkar. Disse skår er kommet ned i nedgravningerne til stolperne, enten når et hus er blevet sløjfet, hvor de måske endnu brugbare stolper er blevet fjernet, eller når der efterfølgende er bygget et nyt hus, hvor der allerede har ligget en gård.
Der var ikke bevarede ildsteder inde i husene, men de har givet været der. Som nævnt ligger de i de heldige tilfælde, hvor de er bevarede, normalt i husenes vestende. De har tjent som varmekilde, lyskilde og som kogested. Jernalderfolkene var bønder, og deres mad har været baseret på, hvad de dyrkede på markerne, husdyravl med mælk, æg og kød samt i mindre omfang andre indsamlede planter samt i tilsyneladende ret begrænset omfang vildt. Hovedparten af maden kan være lavet på ildstedet inde i huset, men der er også eksempler i Søndersø på brug af jordovne. Det er små rektangulære, gravede huller, hvor der med opvarmede sten, såkaldte kogesten, er skabt en ovn nede i jorden. Heri er stegen blevet lagt, og efter nogle timer var den klar til spisning. Dette er kun sket ved særlig festlige lejligheder, da antallet af jordovne er meget begrænset.
Ved slagtning, madlavning og mange andre af de daglige aktiviteter på gårdene er der skabt affald, som man har skullet af med. Til det formål har man gravet små og store huller, affaldsgruber. Det meste af affaldet er hurtigt formuldet, og i dag er det den rene jord, men der er også blevet kasseret mere bestandige ting. Her er det igen som oftest skår fra lerkar. Det er sjældent hele kar, da karrene har været brugt, så længe de stadig var brugbare. Tit er det kun små skår fra bugen af karrene, men i en enkelt affaldsgrube var bunden helt dækket af større dele af flere lerkar.
På bopladserne og således også på udgravningen i Søndersø er mange af skårene fra større forrådskar, der er blevet brugt til opbevaring af korn og lignende, som f.eks. skulle gemmes til vinteren. Der er også mindre kar anvendt til kogning over ildstedet. Enkelte sjældne gange dukker der lidt finere skår op, men de fine kar udgjorde en mindre del af lerkarrene på gårdene. De blev ikke udsat for så hård en daglig behandling som de andre lerkar, og måske blev der passet lidt bedre på dem.
Hvordan skal vi nu forestille os, at gården så ud for 2000 år siden? Ovenfor er der fortalt om de enkelte hustyper, affalds- og kogegruberne. Ofte kender vi dem kun som sådan, men på den sydlige del af vores udgravning i Søndersø dukkede konturerne af en gård op. Der var desværre ikke, som det kendes i særlig heldige tilfælde, bevaret spor af hegn omkring gårdspladsen, men gårdens huse og et stort affaldsområde ligger så samlet, at det synes rimeligt at antage, at de hører sammen.
Gården har omfattet et areal på op mod 800 m². Mod nord lå et øst-vest orienteret langhus med indgange både ind mod gårdspladsen mod syd og ud til de omgivende arealer mod nord. I langhusets formodede stald i østenden var der to ekstra stolper, som viser, at stalden med skillevægge har været opdelt i flere sektioner. På gårdspladsen syd for langhuset lå et udhus med indgang op mod dette. Sydvest for de to huse var der et stort område med affaldsgruber. Der var mange, og der var gang på gang gravet ned det samme sted. Efterhånden som det henkastede affald formuldede, faldt jorden sammen, og der kunne fyldes mere i og graves nye huller. Nord for huset lå nogle kogegruber, men det er knap så sikkert, at de er samtidige med gården. Det kan dog muligt, at det er her, maden er blevet lavet, når der på gården var noget særligt festligt at fejre.
