I disse dage udgraver Odense Bys Museer et stort bopladsområde fra ældre romersk jernalder (0-150 e.Kr) ved Storø Strand nær Gyngstrup på Nordfyn. På lokaliteten er der fundet i alt seksten langhuse (beboelseshuse) samt rester af de hegn, som har omgivet husene. De seksten huse ligger grupperet i klynger, således at arkæologerne kan se, at der oprindeligt har været mindst fem gårde samtidigt på pladsen. Gårdene har formentlig ligget på stedet i mindst tre generationer.
I nogle af de stolpehuller som indgår i husene, har der været nedsat lerkar af “snapseglasstørrelse”, såkaldte miniaturekar. Disse lerkar har ingen praktisk funktion og kan kun tolkes som en form for offergave til beskyttelse af huset og dets beboere – en slag husforsikring om man vil. Skikken med at nedgrave miniaturekar under huse har været særligt udbredt i tiden omkring Kristi fødsel, og indtil videre er der fundet hele seks kar på bopladsen ved Gyngstrup. Om man har været særligt overtroiske her, eller om man har haft en særlig grund til at påkalde sig beskyttelse, ved vi ikke noget om. Som et kuriosom kan man nævne, at nutidens tradition med at sætte risengrød til nisserne ved juletid måske er et levn af denne 2000-årige skik.
Bopladsens og husenes størrelse viser alene, at det givet var nogle af tidens fornemme mennesker, der boede her. For få år siden har Odense Bys Museer udgravet en meget rig kvindegrav fra bopladsens tid blot et par hundrede meter mod vest. Denne grav havde et lidt særpræget indhold: Drikkehorn med tyrehovedformede beslag, guldsmykke, romerske glasperler – og forstenede søpindsvin samt et miniaturelerkar. Indholdet viser, at kvinden kan have haft forbindelse til udøvelse af magi, og mon det er helt utænkeligt, at der er en sammenhæng mellem hende og miniaturelerkarrene under husgulvene?
