I år 1900 modtog Odense Bys Museer en lansespids af jern. Stykkets overflade er meget velbevaret, og længden er nu 29,7 cm, men da lidt af døllen er afbrudt, kan den oprindeligt have været 1-2 cm længere. Efter et gravfund på Gotland betegner arkæologer lansespidser med denne udformning for Havor-typen, og de dateres til sidste halvdel af 4. eller begyndelsen af 5. årh. – altså sen yngre romersk eller tidlig ældre germansk jernalder. Havor-lansespidser kendes ikke fra danske gravfund, men derimod fra en række norske og svenske gravpladser. I Danmark er typen hidtil kun fundet på en værksteds- og handelsplads ved Lundeborg på Sydøstfyn samt i krigsbytteofferfundene fra Kragehul på Fyn og Nydam og Ejsbøl på den sydlige del af den jyske halvø.
Der er desværre meget sparsomme oplysninger om lansespidsens fundsted og omstændighederne, der førte til fundet. Det er blot meddelt, at lansespidsen er “fundet paa Sludegaards Mark ved Drængravning“. Ejendommen Sludegård ligger i Frørup sogn på Østfyn, mere præcist på et næs, der er omgivet af vådområder til alle sider. I disse tidligere moseområder har der i tidens løb været gravet tørv i stor stil, og det har flere gange ført til fund af ofrede lerkar, dyre- og menneskeknogler fra yngre stenalder samt smykker fra bronzealderen. Det er derfor fristende at tro, at også lansespidsen kan være ofret i vådområdet. Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt den blev “druknet” i det sorte mosevand som den eneste genstand – eller om den blev ledsaget af andre våben og personligt udstyr, som det kendes fra de ovenfor nævnte krigsbytteofferfund? I så fald gemmer tørvelagene omkring Sludegård måske på en kæmpe arkæologisk skat, der bare venter på at blive lokaliseret!
