En sjællandsk kajakroer gjorde noget af en opdagelse, da han stævnede op på den vestfynske kyst ved Føns i sommeren 2014. I det opskyllede tang lå nemlig et velbevaret menneskekranium.
Et cirkulært hul i kraniekalotten fik – ganske forståeligt – finderen til at tro, at han stod overfor en mordsag. Han gjorde derfor det eneste rigtige. Han kontaktede Fyns Politi, der håndterede sagen helt efter forskrifterne og sendte kraniet til retsmedicinerne på Syddansk Universitet. Her kunne man meddele, at et kraftigt slid på tænderne kunne tyde på, at man stod overfor et dødsfald, der lå mindst et par århundrede tilbage. Kraniet kunne derfor stamme fra svenske tropper, der gik over det tilfrosne Lillebælt i 1659; nogle røg gennem isen, og afdøde kunne måske være en af dem!
For en sikkerheds skyld blev der udtaget to små prøver fra kraniet, og de blev sendt til Kulstof 14-datering. Det viste sig nu, at en evt. morder heller ikke kunne være fra svenskekrigens tid, for kraniet var fra ældre bronzealder (ca. 1700 f.Kr. f.). Det udelukker jo også straks, at afdøde kunne være dræbt af et skud. Antropologen Dorthe Dangvard Pedersen fra Retsmedicinsk Institut på SDU kunne da også oplyse, at hullet i hovedet ikke skyldtes en udefra kommende påvirkning. Det er et resultat af en tumor i hjernehinden eller evt. en cyste, der har nedbrudt det omkringliggende hjernevæv. Om vedkommende er død af eller med denne skavank, kan dog ikke afklares. Til gengæld kunne det fastslås, at kraniet stammede fra en mand, der på dødstidspunktet havde været ca. 20 år.
Tilbage står så at forklare, hvordan han endte på en vestfynsk strand! Spor på kraniet viser, at det har ligget begravet i sand på havbunden, så teoretisk set kan manden være druknet og efterfølgende dækket med sand. Det er dog næppe sandsynligt, for kroppen ville så være flydt op til overfladen og gået i opløsning eller drevet i land kort tid efter. En anden mulighed er, at han har været fastgjort på havbunden, måske i en form for begravelse. Fra ældre og yngre stenalder kender man begravelser i stammebåde på havets bund – bl.a. fra Møllegabet på Ærø. Det kan derfor ikke udelukkes, at manden fra Føns-området også fik en “søbegravelse”, men nogen sikker afgørelse når vi aldrig frem til!
Historien om Føns-kraniet er imidlertid et godt eksempel på, at hvis flere faggrene, her politiet, retsmedicinere, atomfysikere og arkæologer, forener deres viden, kan de tilsammen skrive en særdeles spændende historie om et fund, der i sig selv ikke er særligt sensationelt. For et kranium har vi vel alle!
Til venstre ses kraniet set forfra. Man fornemmer tydeligt, at højre side er dårligt bevaret, mens venstre side er velbevaret. Afdødes velbevarede tænder giver oplysninger om alderen på dødstidspunktet, og om, at manden har indtaget en kost fuld af småsten og grus. Fotos: Dorthe Dangvard Pedersen.
