Sommeren 2006 foretog Odense Bys Museer forud for et erhvervsbyggeri en arkæologisk undersøgelse i det store erhvervsområde Tietgenbyen i Odenses sydøstlige udkant. Undersøgelsen afdækkede et ca. 3 ha stort areal og frembragte to nedpløjede gravhøje, formentlig fra enkeltgravskulturen eller ældre bronzealder, spor af bopladser fra yngre bronze- og ældre jernalder, en totalundersøgt gravplads fra den seneste del af bronzealderen og evt. den ældste del af jernalderen samt en totalundersøgt gravplads fra anden halvdel af vikingetiden.
Bronzealdergravpladsen er en fladmarksgravplads med 41 brandgrave, overvejende placeret i et bælte mellem de to gravhøje. Flere kogegruber, bl.a. ordnet i rækker, foruden forskellige andre anlæg med mulig kultisk betydning er elementer i gravpladsens ganske komplekse struktur. En relativt stor frekvens af oldsager og herunder flere særprægede genstandstyper samt et stort og mangesidet naturvidenskabeligt materiale fremhæver også lokalitetens særpræg. Gravene repræsenterer formentlig en levende befolkning på 7-17 individer, svarende til en eller to storfamilier. En samlet vurdering af genstandsmateriale, gravformer, antropologi mv. giver således en unik mulighed for at analysere demografi og social organisation på mikroniveau. Sammenholdt med en stribe undersøgelser af grav-, bo-, kult- og produktionspladser fra samme periode i en radius af få kilometer fra Kildehuse II-lokaliteten gives en konkret kobling mellem det levede liv og de udsagn, gravene rummer.
Vikingetidsgravpladsen rummer 50 jordfæstegrave, herunder usædvanligt mange kammergrave, placeret i et struktureret rækkesystem og inden for et velafgrænset, rektangulært område. De gravlagtes placering, genstandsinventaret (eller manglen på samme) og dets datering foruden gravpladsens struktur viser, at gravpladsen skal placeres i anden halvdel af vikingetiden, og at den skal opfattes som en tidlig kristen gravplads. De 50 grave synes her at repræsentere en levende befolkning på 20-30 individer, måske svarende til to eller tre storfamilier. Muligvis repræsenterer gravpladsen en udflytterbebyggelse fra den nærliggende adelbebyggelse Fraugde. Fraugdes rødder kan føres tilbage til ældre
middelalder.
Bogen er skrevet af forskningscenterleder Mads Runge. Desuden har følgende bidraget: Lone Bach Nielsen, Lise Harvig, Niels Lynnerup, Pia Bennike, Andreas Hårde, Arne Jouttijärvi, Jacob Kveiborg, Peter Mose Jensen og Peter Hambro Mikkelsen.
Download pdf e-bog af Mads Runge – Kildehuse II (366 s.)
