Som så mange andre steder i landet, er det også gået hårdt ud over stengrave og høje i Vends herred. Et sidste vellykket attentat fandt sted i juli måned 1976 i Strib-Røjlemose sogn. Kaster man et blik på Brøndsteds kort fra »Danmarks Oldtid«, er der markeret en gruppe på 11 høje i dette område; af disse er der imidlertid ikke meget tilbage nu, og endnu et indhug blev gjort ved anlæggelsen af en sportsplads ved Brændeskov. Høj sb 30 lå i vejen for en planlagt parkeringsplads, og da man ikke mente, at den kunne passes ind, måtte den vige trods lokale ønsker om bevaring og retablering. Resultatet blev da en udgravning i RFF’s regie inden den endelige udslettelse.
Højen var anlagt på et højdedrag i landskabet med vid udsigt over Lillebælt, ikke langt fra Røjlemose hvor der i 1972 blev gjort et stort depotfund fra ældre bronzealder.[1] Skønt overpløjet stod højen markant, ca. 30 m i diameter og 1 m høj, medens en mindre del af højfoden mod øst var skåret bort af landevejen. Ved udgravningens begyndelse var højen reduceret til en firkantet jordknold på 11 × 1 m afgnavet på 3 af siderne af bulldozere.
I denne sørgelige rest blev der afdækket stenfundamenterne til 2 nu forsvundne egekister. Gravene lå med 6 m mellemrum overfor hinanden og begge var orienteret øst-vest. De var begge primære og anlagt på højbunden. Den nordlige gravs stenleje var intakt og målte ca. 2 × 3 m, men der blev hverken fundet genstande eller skeletrester i tilknytning hertil. Den sydlige gravs stenleje var derimod ret forstyrret som følge af bulldozernes arbejde og havde ikke bevaret sine oprindelige dimensioner. Imidlertid indeholdt det udgravningens eneste fund: et kort-sværd, der lå orienteret øst-vest med hæfteknappen i vest. Sværdet har været placeret i gravens nordlige halvdel; midt på liget eller ved dettes venstre side. Der blev heller ikke i denne grav konstateret noget som helst spor af skelet.
På grund af bulldozernes virksomhed lod det sig ikke gøre at etablere profil over den sydlige grav, men på grund af sværdets tilstedeværelse må den formodes at have været uberørt indtil byggearbejdet gik i gang. Profil over den nordlige grav viste ingen nedgravninger eller forstyrrelser, hvorfor denne også må have været urørt. Manglen på fund må da skyldes gravgods af forgængeligt materiale, der er gået til i tidens løb.
Bronzesværdet, hvis tilstand var yderst dårlig, måler efter konservering og sammensætning 30,5 × 4,2 cm og hæfteknappen 5,2 × 4 cm. Den oprindelige overflade er kun bevaret få steder og på de intakte dele af ægkanterne ses ridser efter brug eller slibning i oldtiden. Klingens grebende havde bevaret 4 nagler med sekskantet skaft, hvorpå der ses tydelige slibespor; en havde hvælvet hoved. Da grebenden ikke er bevaret intakt, kan det ikke udelukkes, at der har været flere naglehuller. Naglernes antal og placering antyder en senere remontering af hæftet; grebenden kan have været brækket gennem et naglehul. Eftersom så mange gennemboringer kun kan svække sværdet, kan det tænkes, at det kun er blevet monteret med henblik på brug som gravgods.
I umiddelbar kontakt med klingen blev der fundet rester af en organisk substans, som efter bestemmelse viste sig at være stærkt destruerede rester af træ – el, birk eller hassel – og enkelte større stykker af eg. Egestykkerne hidrører uden tvivl fra kisten, medens det øvrige træ antagelig er rester af en træskede.[2]
Selve grebet har været forarbejdet af træ, hvilket nu kun kan ses som aftryk i den brune udfyldningsmasse, der holdt hæfteknappen på plads. Denne har desuden været sikret med 2 tværgående nagler. Hæfteknappens dølle er ornamenteret med et bånd af omkringløbende furer, nedadtil afsluttet af en bort med korte lodrette streger. Den plane flade er let rhombisk og forsynet med en kort midttap, omskrevet af et bredt bånd med tværstreger og to linier. Kantens omrids følges af 2 streger, og fladen mellem midttap og kant er dekoreret med løbende spiraler.[3]
Denne placering af spiralornamentikken daterer sværdet til ældre bronzealder periode II, og alle hæfteknappens dekorative komponenter tilsammen anbringer sværdet i begyndelsen af perioden i den af Lomborg udskilte Løve-horizont.
Indenfor Løve-horizonten gør en vis regionalitet sig gældende, alt efter om hæfteknappen er dekoreret med spiraler eller anden art ornamentik.
Hæfteknapper uden spiral har en mere almen udbredelse, medens spiralornamentikken er udpræget vestlig orienteret.[4]
Brændeskov-sværdet passer således fint ind i billedet og er iøvrigt ikke det eneste fund fra Vends herred, der kan henføres til Løve-horizonten. Fra Kauslunde sogn, der ligger i umiddelbar nærhed af Brændeskov, kendes et enkeltfundet sværd.[5] Østligere end Vends herred er varianten med spiralornamentik ikke fundet.
Selve sværdet er da at datere til den tidligste del af periode II, men da det muligvis var et gammelt stykke, da det kom i jorden, kan højsættelsen godt have fundet sted noget senere i periode II.
Sværdet opbevares på Middelfart Museum, og sagen har jr. nr. F54-133.
Fyns Stiftsmuseum rejste sagen og indberettede til Rigsantikvarens Fortidsmindeforvaltning (RFF), medens alle udgifter vedrørende undersøgelse og konservering blev afholdt af Middelfart Kommune.
