Fyns Kunstmuseum

Dansk kunst i perspektiv

Fyns Kunstmuseum genåbnede den 30. oktober 2009 for en nyophængning af museets egen samling – og det sker ikke hver dag! Sidst man omrokerede hele samlingen var i efteråret 1997. Men nu skulle det være, og i stedet for at vise en særudstilling satte Odense Bys Museer ressourcer af til at gennemføre en række forskellige forbedringer — fra interiør og inventar til bedre skiltning! Initiativet skal ses i lyset af, at Fyns Kunstmuseum står over for en langsigtet udvikling, hvor museet gerne skulle indtage en mere synlig position i byen. Der er mange forskellige planer i støbeskeen – alt fra alskens store eller små formidlingsprojekter til projekter af større skala, eksempelvis en udbygning af eller en ny bygning til kunstmuseet.

Det ligger museet meget på sinde at ryste støvet lidt af den gamle klassiske museumsbygning, der blev opført i 1885 og siden har prydet Jernbanegade som et stærkt symbol på tidens dannelsesideal. Fyns Kunstmuseum var oprindelig tænkt som et nationalt kunstmuseum i lille skala, hvor folk i provinsen kunne få den fornødne dannelse inden for kunsthistorien.

Ambitionen med den nye præsentation af samlingen Dansk kunst i perspektiver at vise bredden i samlingen af dansk kunst fra 1750 og frem til i dag og sætte den i et større perspektiv. Måske kan bygningens monumentale – og i nogens øjne lidt ugæstfrie og strenge — ydre ikke ændres noget videre, men gennem formidling af kunstmuseets samling og mange forskellige aktiviteter rettet mod alle aldersgrupper kan man forhåbentlig kompensere for bygningens alvor. Nyophængningen har mange formål: Ikke alene at forandring fryder, men at det er et stort ønske at stille skarpt på Fyns Kunstmuseums særlige karakter. Ud over at museet er placeret i en markant bygning, har det en samling med mange væsentlige værker af høj kvalitet, og den afspejler i sin sammensætning de nationale samlinger. Kunsthistorisk set spænder samlingen over en periode på 250 år, og dette giver mulighed for at fortælle om den epoke i dansk kunst, der rækker fra Kunstakademiets grundlæggelse i 1754 og frem til i dag. Dertil kommer museets placering i den lokale museumsgeografi, hvor samlingens historiske profil og særlige samlingsområder gør, at det er det eneste kunstmuseum i det fynske område, som har en national og bred kunsthistorisk samling.

Forudsætningen for nyophængningen har dels været en nøje gennemgang af samlingen som helhed, herunder dens styrker og svagheder, og dels en undersøgelse af mulige kronologiske og tematiske forløb, der kunne medvirke til en mere illustrativ og informativ præsentation i selve museet. Dertil kommer ønsket om at implementere tidligere eller kommende forsknings- og udstillingsprojektet i den nye præsentation af samlingen; normalt tager disse projekter afsæt heri, men i denne sammenhæng har det været væsentligt også at lade erfaringer, viden og tanker herfra stråle tilbage på formidlingen af samlingen og dermed skabe et solidt fagligt fundament at bygge videre på.

Røde tråde

Museets samling omfatter ca. 6000 inventarnumre fordelt på maleri, skulptur/installationskunst, tegning og grafik samt et begrænset antal fotos og kunsthåndværk. Det er til sammenligning kun muligt at have ca. 300 værker fremme på museet – resten forbliver i det skjulte! Museets samling er en karakteristisk kunstsamling ved at have de fleste perioder og strømninger fra 1700-tallet og fremefter repræsenteret og dermed værker af mange forskellige kunstnere. Flere af værkerne har tilmed en kunsthistorisk betydning, der er med til at indskrive samlingen som en af de bedste og vigtigste i provinsen. Netop den kunsthistoriske og kvalitative mangfoldighed er både en mulighed og en begrænsning, når man skal skabe en fortælling og et rumligt-visuelt forløb, der kan give gæsterne viden om samlingen og om kunsthistorien.

På baggrund af en kortlægning af samlingen var det oplagt at følge to spor og “scenografere” udstillingen ud fra disse spor. Det ene spor er at fremstille samlingen i forhold til udviklingen i dansk kunstliv, herunder etableringen af de forskellige kunstinstitutioner og kunstnersammenslutninger siden 1750. Det andet spor er at stille skarpt på mulige tværfaglige sammenhænge og beskrive værker eller strømninger i lyset af andre kunstarter. Hvad angår det første spor, faldt det naturligt at præsentere samlingen i overordnede kronologiske forløb, idet museets samling både i kvantitet og kvalitet er særlig stærk på følgende områder: 1) romantik/guldalder (1770-1850), 2) det moderne gennembrud omkring år 1880-1910 3) klassisk modernisme fra 1910 og frem til 1940’erne, 4) abstrakt og konkret kunst, herunder den konkrete kunst fra 1930 og frem til ca. 1970, samt 5) nyere tids kunst fra 1970 og frem til dag. Den kronologiske rundtur starter som noget nyt på 1. sal, således at man slutter ved det nyeste, når man kommer til udgangen. Inden man dog helt forlader den permanente samling, kommer man gennem den nyindrettede grafiksal med titlen På stregen, hvor der året igennem vises skiftende udstillinger med grafiske værker, der går i dialog med maleri- og skulptursamlingen!

Inden for de fem kronologisk anlagte kategorier kommer en række tematiske underafsnit, der både giver mulighed for at belyse en række tværfaglige sammenhænge, og som ofte tager afsæt i tidligere forsknings- og udstillingsprojekter. Dette aspekt understreges af, at hver sal nu har fået en temaoverskrift kombineret med angivelse af genre/stil samt periode. Eksempelvis er der – med inspiration fra projektet Himlens spejl (2002-2003) – indrettet en sal med landskabsmaleri fra 1750-1850 med titlen Mellem himmel og jord, der fremstiller guldalderkunstnerens natursyn og naturiagttagelse. Ud over at dette aspekt formidles visuelt i form af selve ophængningen af værkerne, indgår der en beskrivelse af kunstnernes næsten naturvidenskabelige interesse for fx skyfænomener og meteorologi samt ligheder med naturdyrkelsen i den samtidige digtning. Forskningsprojektet om Johan Rohde, ARS UNA (2006), har tilsvarende givet inspiration til ophængningen af værker udført af kunstnere fra Den frie Udstilling, etableret af Johan Rohde i 1891; blandt andet i salene om naturalisme og symbolisme omkring år 1900 udfoldes dette aspekt og beskrives i sammenhæng med de alternative kunstnergrupperinger omkring år 1900. Endelig har en række værker, der tidligere har været svære at placere logisk i en ophængning, nu fundet plads under temaet vitalisme, som præsenteres i salene Lysets kraft og Livskraft. Disse temaer udspringer direkte af det tværfaglige projekt Livslyst (2008-2009). Dertil kommer, at nogle af de tematiske forløb kan fungere som inspiration til kommende projekter. Fyns Kunstmuseum er specialmuseum for konkret kunst, en egenskab som er blevet mere tydelig i nyophængningen igennem præsentationen af museets glimrende abstrakte værker fra sammenslutninger som Linien I og Linien II samt videreførelsen af abstraktionen helt frem til i dag. Tanken er også, at arbejdet med den konkrete kunst kan inspirere til nye udstillinger i de kommende år.

I salen med titlen “Armod og Skønhed. Realisme og symbolisme 1880-1910” ses blandt andet Vilhelm Hammershøis tyste symbolistiske værker og Theodor Philipsens keramiske værker. Salen er nu også indrettet, således at den nemt kan omdannes til foredrags- og filmsal.
Fynbomalerne Johannes Larsen og Fritz Syberg samt billedhuggeren Kai Nielsen var alle en del af den vitalistiske kunst, som dyrkede naturen, sundheden og livet med fornyet intensitet – her i salen “Livskraft. Naturalisme 1900-1930”.
Fyns Kunstmuseum har en udsøgt samling af klassisk dansk modernisme, her malerier af Harald Giersing, Karl Isakson, William Scharff og Edvard Weie sammen med PHs spektakulære flygel “Mignon” i salen “Farveklange I. Modernisme 1910-1945”, der jævnligt bruges til koncerter.
Som noget helt nyt er der etableret en studiesal med touchskærme, hvor man kan søge på det nye site “Krydsfelter”, bladre i museets udgivelser eller lade børnene tegne mv. Møblerne her og i resten af museet er sponsoreret af møbelfirmaet Ramsing+Ram-sing i forbindelse med nyophængningen.
Dejlige damer og rene former i skøn forening i blandt andre maleren Vilhelm Lundstrøms og billedhuggerne Gerhard Henning og Adam Fischers enkle skulpturer, således som de præsenteres i salen “Kvinder, kuber og kegler. Modernisme 1915-1945”.
Maleren Vilhelm Bjerke Petersen indførte nye abstrakte tendenser fra europæisk kunst. I “Abstraktion og symbol. Linien I 1930-1940” ses en række af hans værker sammen med værker af Ejler Bille, Sonja Ferlov og Richard Mortensen – alle med i sammenslutningen Linien.
I slutningen af 1940’erne fulgte Linien II og den konkrete kunst: Billeder og skulpturer skal kun opleves som det, de er i sig selv: former, linjer, punkter, farver. Her et kig ind i salen “Farver, geometri og gentagelse. Konkret kunst 1950-1980”, hvor farver og former giver liv til huset.
De seneste års erhvervelser er bragt sammen under titlen “Arkitektur og ornament”. “Postmodernisme 1980-2009” og viser tendenser i periodens kunst, her repræsenteret ved Henrik B. Andersen, Ingvar Cronhammar, fes Fomsgaard, Eva Sørensen m.fl.
Som noget nyt har museet etableret et grafikrum med titlen “På stregen. Grafik fra museets samling”, hvor der året rundt vises mindre ophængninger af grafiske værker fra museets omfattende samling af tegninger og grafik. Her Ib Geertsens serigrafier fra serien “Kolde og varme rum ” (1971).

Ved at vikle institutionshistorie, kunsthistoriske epoker og stilarter samt fremherskende tematiske tendenser sammen, er det et ønske, at museets gæster præsenteres for samlingens særlige karakter og styrker og ser den spejlet i en større kunst- og kulturhistorisk kontekst.

En sådan kontekst bliver i særlig grad tydelig, når man sammenstiller billedkunsten med beskrivelser af samtidig kultur eller i dialogen med andre kunstarter. Denne brede optik har været et kardinalpunkt i flere af museets udstillings- og formidlingsprojekter de seneste år, men er først og fremmest formidlet igennem tekster i kataloger, udstillingstekster, på hjemmeside, foredrag mv. I planlægningen af formidlingen af nyophængningen har dette også vist sig at være en udfordring, for hvis man vil undgå store mængder tekst og teknisk udstyr i selve udstillingen, kan det være vanskeligt at anskueliggøre sammenhængen mellem fx litteratur, musik, arkitektur, design eller naturvidenskabelige og kulturhistoriske sammenhæng.

I første omgang er der derfor tale om formidling på traditionel vis med trykt materiale på museet samt tekster på museets hjemmeside i kombination med omvisninger, foredrag, koncerter, familiearrangementer mv., hvor tværfagligheden er genstand for særlig opmærksomhed.

På det nye formidlingssite “Krydsfelter” kan man opleve værker fra museets samling sammen med for eksempel samtidig musik, lyrik og filmklip.

Krydsfelter

Museet var dog klar til at tage denne formidlingsmæssige udfordring op og bruge nyophængningen som startskuddet for nye formidlingsformer rettet til forskellige – og gerne nye – målgrupper. Der er derfor foretaget eksperimenter med alternative formidlingsformer, blandt andet med bluetooth- og mobilteknologi og avanceret lydudstyr til brug i udstillingerne. Ingen af delene fungerede dog tilstrækkeligt godt, og med en bevilling fra Region Syddanmarks Kulturpulje 2009 til udvikling af nye digitale formidlingsformer i ryggen blev det i stedet til udviklingen af en digital platform for tværfaglig formidling, som præsenteres senest i marts 2010. Sitet har fået titlen Krydsfelter og er et selvstændigt web-baseret site, der skal bruges under besøg på Fyns Kunstmuseum, og som man også har adgang til fra Odense Bys Museers hjemmeside.

Den grundlæggende ide med Krydsfelter er at give publikum flere indfaldsvinkler til at forstå og perspektivere billedkunsten. Netop erfaringen med tværfaglig formidling, som hidtil er opnået via særudstillinger, kataloger, formidlingsarrangementer, koncerter osv., har vist, at jo flere genrer, medier og kunstarter, der er i spil, jo større bliver forståelsen for billedkunsten. Internettet er det rette sted at udfolde denne tværfaglige formidlingsstrategi, fordi det giver en unik mulighed for at sammenstille flere medier ét sted – selv om det ikke må være på bekostning af den ægte vare! Sideløbende med udviklingen af nyophængningens faglige indhold har Krydsfelter taget form; det grafiske udtryk afspejler Fyns Kunstmuseums arkitektoniske rammer og de markante farver. På touchskærme, der til samme formål er opstillet i studiesalen på Fyns Kunstmuseum, er det netop tanken, at man kommer ind i temaerne via en interaktiv grundplan.

Kronologien og temaerne falder i 13 emnekategorier – svarende til de 13 sale, hvor den permanente samling vises, og hver del vil rumme en stor billed- og mediesamling (musik, litteratur, film, tekster) til videre perspektivering af emnerne. I sitets nuværende form er der lagt en begrænsning på max. 5 billeder og 5 medier samt 5 tekster pr. tema/sal, men det er ambitionen på sigt at udvikle materialet til et større og mere omfangsrigt site, ligesom al digital formidling af særudstillinger tænkes ind i Krydsfelter fremover.

Kunstmuseet i byens hjerte

Disse forskellige tiltag skulle – sammen med en række små forbedringer af de fysiske rammer, et nyt formidlingsrum med materialer for børn og voksne, bedre informationsniveau for gæsterne som fx oversigtskort over museet, ny folder, folderserier om temaerne på museet, nye skilte med dansk og engelsk titel, nummerering af salene, storplakater på museets facade samt nye farvestrålende bannere på museets forplads mv. – være med til at skabe nogle mere indbydende fysiske rammer i en af landets ældste museumsbygninger – endda beliggende i byens hjerte. Den æstetiske oplevelse og kvalitet skal afspejles fra helhed til detalje både i de fysiske rammer og i det faglige indhold.

Inden for disse rammer får museets trofaste publikum forhåbentlig fortsat lyst til at bruge museet aktivt, men det er også håbet, at de yngre gæster, eksempelvis børn og deres familier, får øjnene op for de mange muligheder, museet kan byde på, når det slår dørene op for alskens aktiviteter: fra udstillinger, foredrag, omvisninger, koncerter, fyraftensarrangementer over særlige arrangementer for museumsklubben Fynske Minder til praktiske tegnekurser for voksne, ferieaktiviteter for børn, Børnenes Kunstklub osv. Med andre ord: Har man først forceret Fyns Kunstmuseums trappe og den tunge dør, skulle der således gerne være gode oplevelser til både store og små.

De nye bannere og plakater på Jernbanegade med gengivelser af nogle af museets hovedværker har fået lov at pryde byrummet og være smagsprøver på, hvad museet byder på indenfor.
©
- Fyns Kunstmuseum - Fynske Minder - Kunst

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...