Det er en velkendt sag, at med Naturfredningsloven af 1937 blev Danmarks forhistoriske og historiske mindesmærker taget under lovgivningsmagtens beskyttelse. Det er sket langt senere i Danmark end i de omgivende lande. Allerede ved fredningsloven af 1917 var vel herhjemme en række historiske bygninger blevet fredede, men stadig lå ud over landet hundreder af voldsteder og fra en endnu ældre tid tusinder af stenaldergrave og andre oldtidshøje. En betydelig mængde heraf var gennem tiden blevet sikret ved frivillig overenskomst mellem lodsejerne og Nationalmuseet på statens vegne, men resten, og det var ikke småting, det drejede sig om, lå hen uden beskyttelse af nogen art. Hvert år udslettedes voldstedernes jordknuder, blev i snesevis af gravhøje sløjfede, fordi en plet jord er en dyr ting for landmanden. Stenpakningerne i højene var velkomment emne for byggearbejder og som ballast i nutidens færdselsveje. Her hjalp ingen nok så indtrængende henstillinger om frivilligt at værne om folkets kulturarv. Sløjfningerne gik tværtimod for sig i stadig øget tempo, og det var derfor i allersidste øjeblik, Naturfredningsloven kom, om reddes skulde, hvad reddes kunde. Siden 1937 har et storstilet fredningsarbejde gået for sig. Det meste af landet er blevet berejst af Nationalmuseet, i nogle tilfælde med bistand fra større lokalmuseer. Om et år eller to vil dette store arbejde være endelig afsluttet, og til den tid vil der være lejlighed til at gøre status op.
For Fyns vedkommende vil man dog allerede nu kunne danne sig et fuldt afrundet billede af, hvad der blev bevaret. Fredningsrejserne på Fyn afsluttedes nemlig for oldtidsmindernes vedkommende i 1954 ved en gennemgang af Odense amt, og resultatet herfra kunde fremlægges i en artikel, som tryktes i Fynske Minder 1955. Hvad angår Svendborg amt, blev dette område berejst 1947 af Nationalmuseet. Da det kan være af værdi at have en oversigt for hånden over de bevarede oldtidsminder i hele Fyns Stift, vil vi nu også se på resultaterne fra Svendborg amt, efter at materialet er gennemarbejdet.
Til lettelse for udblikket er opstillet efterfølgende liste. Af de to sidste kolonner fremgår, hvor mange jordfaste oldtidsminder der kendes i amtet. Dog kan man ikke betragte tallene som ubetingede. De angiver blot, hvor mange der fandtes ved de antikvariske berejsninger i amtet fra 1880’erne og tillige dem, som man vidste havde eksisteret i mands minde, men nu var forsvundne. Der kan dog ikke være tvivl om, at der allerede tidligere er sløjfet adskilligt, f. eks. i de agronomisk fremgangsrige år efter landbrugsreformernes indførelse, sløjfninger, som nu forlængst er gået af minde. En sammentælling af tallene, der hører under de to kolonner, viser nu en samlet bestand af 1724 kendte mindesmærker.
Så meget er imidlertid langtfra bevaret. Af kolonnerne under A fremgår, hvor meget der, før fredningsloven kom, var sikret ved frivillig fredning, og der er sondret mellem stengrave (dysser, jættestuer, hellekister) og almindelige gravhøje. Det samlede tal på disse ældre fredninger er 193. Kolonnerne under B angiver dernæst, hvad der under besigtigelsen i 1947 var velbevaret nok til fredning. Af stengrave og høje er der her 205 samt 14 mindesmærker af anden art, i alt 219. Det giver et samlet antal fredede mindesmærker på 412. Det er ca. en fjerdedel af det oprindelige tal, udtrykt i procent 23,9, et tal, der danner et sidestykke til de 22 procent, som er bevaret i Odense amt. Nord- og sydfynboer har da ikke noget at lade hinanden høre i dette stykke.
Ser man på de to sidste talrækker i tabellen, vil det hurtigt fremgå, at oldtidsminderne i Svendborg amt har været til stede i meget uensartet mængde. På baggrund af deres spredning lader bebyggelsens udstrækning sig kortlægge, dog kun for sten- og bronzealderens vedkommende, idet jernalderens grave næsten udelukkende anlagdes under flad mark. Det vil ses, at den sydfynske kystbræmme samt Langeland har båret en tæt bosættelse i den yngre stenalder, og det samme gælder Ærø. På den lille halvø Horneland er optalt ikke mindre end 66 stengrave, hvoraf lige ved halvdelen er bevaret til vore dage. Denne rige stenalderbygd fortsætter til egnen øst om Fåborg. Et lignende billede aftegner sig på Langeland, hvorfra man kender 238 dysser og jættestuer, af hvilke 64 er bevaret. Når i de to nævnte områder så stort et antal har undgået ødelæggelsen, skyldes det de store godsers kulturbevarende indsats. På Horneland blev i slutningen af sidste århundrede alle stengrave og høje på grevskabet Brahesmindes fæstejorder fredet ved grevskabets medvirken, og på Langeland indtog grevskabet Langeland en lignende forstående holdning. Anderledes derimod på Ærø. I de tre sydlige sogne, Tranderup, Rise og Marstal landsogn, øens sydlige halvdel, er optalt ikke mindre end 148 stenaldergrave. Men på Ærø har landbefolkningen siden den anden halvdel af 1700’erne været fribønder. Øens fire godser blev ved den tid udparcellerede af Kronen. Følgerne ses i bestanden af oldtidsminder. Al den frugtbare jord blev udnyttet, og af den store stenalderbygd i de nævnte sogne er nu kun elleve grave tilbage.
| A | B | Oprindeligt antal | ||||
| Stengrave | Høje | Stengrave | Høje | Stengrave | Høje | |
| Gudme herred: | ||||||
| Ringe sogn | – | – | – | 4 | – | 6 |
| Ryslinge | – | – | – | – | – | 2 |
| Gislev | – | – | – | – | 4 | 5 |
| Svindinge | 2 | – | 1 | – | 12 | 5 |
| Langå | – | – | – | – | 3 | 3 |
| Øksendrup | – | – | – | – | 2 | 7 |
| Hesselager | 1 | – | 2 | – | 16 | 99 |
| Oure | – | – | 2 | – | 4 | 41 |
| Vejstrup | – | – | 2 | – | 8 | 12 |
| Gudme | – | – | 1 | – | 6 | 22 |
| Brudager | 1 | – | 4 | – | 4 | – |
| Gudbjerg | 5 | – | 1 | – | 15 | 5 |
| Sallinge herred: | ||||||
| Diernæs | 12 | 14 | 1 | 13 | 24 | 34 |
| Vester Åby | 2 | 1 | – | 1 | 5 | 10 |
| Åstrup | 1 | 1 | 2 | 5 | 2 | |
| V. Skerninge | 1 | – | – | – | 6 | 5 |
| Ulbølle | – | – | – | – | 3 | 11 |
| Brahetrolleborg | – | 1 | – | 1 | 2 | 14 |
| Krarup | – | – | – | 1[1] | – | – |
| Espe | – | – | 1 | 6 | 2 | 10 |
| Vantinge | – | – | – | – | – | 1 |
| Nørre Broby | – | – | – | – | – | 2 |
| Ø. Hæsinge | – | – | 1 | – | – | 4 |
| Hillerslev | – | – | – | – | – | 8 |
| V. Hæsinge | – | – | – | 2 | – | 4 |
| Sandh. Lyndelse | – | – | – | – | 1 | 2 |
| Jorløse | 2 | 3 | 4 | 4 | 10 | 8 |
| Håstrup | – | – | – | – | 2 | 10 |
| Svanninge | 2 | 3 | 6 | 7 | 11 | 8 |
| Horne | 32 | 6 | – | – | 66 | 6 |
| Lyø | 3 | – | 2 | – | 18 | 2 |
| Avernakø | 2 | – | 1 | – | 5 | – |
| Sunds herred: | ||||||
| Skårup | – | – | 2 | 1 | 3 | 37 |
| Tved | – | – | – | – | – | 6 |
| Svendborg markjord | – | – | – | – | 1 | 16 |
| Egense | 1 | – | 3 | 4 | 43 | |
| Ø. Skerninge | – | 1 | 1 | – | 5 | 29 |
| Ollerup | – | – | 3 | 1 | 2 | 2 |
| Kirkeby | – | – | – | 1 | 2 | 2 |
| Stenstrup | 1 | – | – | – | 1 | 1 |
| Lunde | – | – | – | 1 | – | 3 |
| Kværndrup | – | – | – | – | 1 | – |
| Turø | – | – | – | – | 3 | 6 |
| Bregninge | 1 | 4 | – | 5 | 2 | 14 |
| Landet | – | – | – | 3 | 6 | 2 |
| Bjergby | 1 | – | 1 | – | 10 | 9 |
| Drejø | – | – | 1 | – | 2 | – |
| Strynø | – | – | – | – | 6 | – |
| Vindinge herred: | ||||||
| Hjulby og Nyborg landsogn | – | 2 | 1 | 10 | – | 13 |
| Avnslev | – | 6 | – | 2 | 1 | 40 |
| Bovense | – | 4 | – | 1 | – | 24 |
| Flødstrup | – | – | – | – | – | 9 |
| Skellerup | – | – | – | – | – | 2 |
| Ellinge | – | – | – | – | 8 | 5 |
| Kullerup | – | – | – | – | 1 | – |
| Refsvindinge | – | – | – | – | 1 | 7 |
| Vindinge | 1 | 3 | 2 | 12 | 7 | 57 |
| Frørup | 1 | – | 1 | 1 | 8 | 38 |
| Ørbæk | 1 | 4 | – | 2 | 4 | 10 |
| Ellested | 9 | 1 | – | – | 9 | 41 |
| Herrested | – | – | – | 5 | 16 | |
| Søllinge | – | – | – | 2 | – | 2 |
| Hellerup | – | – | 1 | 2 | 1 | 13 |
| Sønder Højrup | – | – | – | – | – | 6 |
| Langelands nørreherred: | ||||||
| Skrøbelev | – | – | – | 4 stenkrese | 5 | 5 |
| Simmerbølle | – | – | – | – | 2 | 1 |
| Tullebølle | 4 | 11[1] | 9 | 5 | 33 | 10 |
| Tranekær | – | – | 6 | 4 | 14 | 5 |
| Bøstrup | 2 | – | 4 | 11[2] | 21 | 26 |
| Snøde | 1 | – | 2 | – | 12 | 5 |
| Stoense | – | – | – | – | 5 | 3 |
| Hov | 3 | – | 1 | 5 | 3 | 12 |
| Langelands sonderherred: | ||||||
| Longelse | – | – | – | – | 8 | 2 |
| Fuglsbølle | – | – | – | 2 | – | 5 |
| Lindelse | 6 | – | 1[3] | 7[4] | 23 | 47 |
| Humle | 9 | – | 1 | 1[5] | 40 | 12[8] |
| Tryggelev | 3 | – | 3 | 3[6] | 15 | 10[9] |
| Fodslette | – | – | 1 | 1 | 8 | 1 |
| Magleby | 5 | 1 | 3 | 2[7] | 49 | 15[10] |
| Ærø herred: | ||||||
| Søby | 1 | – | – | – | 3 | 3 |
| Bregninge | – | – | – | – | 6 | 1 |
| Tranderup | – | – | – | 1 | 19 | 6 |
| Rise | 7 | – | 1 | – | 87 | 21 |
| Marstal landsogn | 4 | – | – | – | 42 | 2 |
| Sum | 126 | 66 | 75 | 130 | 722 | 993 |
Fredningsrejserne er nu slut på Fyn. Rundt på øen ligger 573 fredede grave. Spørgsmålet er så, hvor effektiv fredningen vil være i fremtiden. Bedst beskyttet ligger oldtidsminderne i skovene. Problemer kan derimod lettere opstå i det frie agerland. Her sker det ikke sjældent, at grustægt ved undergravning kan true højene, eller i hvert fald at grusgraven ved sin nærhed kan skæmme oldtidsmindets beliggenhed i landskabet. Eller pløjning kan skære af høj foden og græssende kreaturer ødelægge overfladen. Det er derfor klart, at den lovformelige fredning i sig selv ikke er nok. Det vil være nødvendigt i fremtiden at holde mindesmærkerne under opsyn. En tilsynsordning er derfor også blevet skabt af Statsministeriet, hvorefter fredningsdommerne landet over regelmæssigt besigtiger alle de fredede mindesmærker i deres område og påtaler ulovlige indgreb.
