Forskningsprojektet Bispen fra Albani kirke undersøger elementer af og omkring den tidlige kirkeinstitution på overgangen mellem vikingetid og middelalder. Udgangspunktet for projektet er de muligheder og perspektiver, der er opstået i forbindelse med lokaliseringen og udgravningen af en fornem 1000-tals bispegrav med et nadversæt i september 2015 i Albani Kirke i Odense – altså kirken hvor Knud den Hellige blev dræbt foran højalteret i 1086.
Projektet udarbejdes af medarbejdere fra Odense Bys Museer, men er i sin grundstruktur tværfagligt og tværinstitutionelt med fokus på såvel de fysiske arkæologiske objekter som de tidlige skriftlige belæg og beretninger omkring 1000-tallets kirkeinstitution i magtens centrum i Odense, såvel som i Danmark som helhed.
“…tunc temporis sedes erat episcopalis…”- “…der dengang var biskoppens kirke…” således berettes det i en bisætning af en nu ukendt forfatter i en mindetekst over Knud den Helliges martyrium – at Albani Kirke, da Kong Knud blev dræbt, også var bispens domkirke. I 1095 overførtes denne værdighed sammen med helgenkongens lig og Skt. Alban-relikvierne til den nybyggede Skt. Knuds Kirke, og Albani Kirkes funktion som domkirke gik i glemmebogen. Den nyfundne bispegrav er det eneste konkrete bevis på rigtigheden af citatets udpegning af Albani Kirke som domkirke i 1000-tallet.
Bispens gravkiste var opbygget af kildekalksblokke og lå i den østlige halvdel af trækirkens skib. Lågstenene var næppe synlige i 1000-tals-kirken, men graven må formodes at have været markeret i gulvet. Indtil datering og analyse af skelettet (bispen) foreligger, er nadversættet det bedste spor i jagten på bispens alder og identitet. Som udgangspunkt må bispegraven være fra perioden mens Albani Kirke fungerede som domkirke og altså før ca. 1095, da man efter færdiggørelsen af den nye domkirkes krypt højst sandsynligt ville have begravet bispen her.
Sammen med en lang række naturvidenskabelige grænsevidenskaber er det målet, med et arkæologisk udgangspunkt, at afdække væsentlige elementer af de hændelser og processer, der formede domkirken i den tidlige kristne periode, hvor den danske kirke defineres som institution.
Forskningsprojektet er flerstrenget og bl.a. koncentreret omkring en række helt grundlæggende spørgsmål vedr. gravens objekter og teknologier samt selvfølgelig en præcis datering og om muligt identifikation og beskrivelse af bispen og dennes livsforløb og død. Disse spørgsmål søges bl.a. løst i samarbejde med Syddansk Universitet (ADBOU), Heimdal Archaeometry, Niras og Aarhus Universitet.
Der foruden er to øvrige kernespørgsmål direkte tilknyttet spillet om magten – lokalt såvel som geopolitisk.
Hvilket ophav har bispen, og hvilket ærkebispesæde og hvilken magtinstans kan bispen med størst sandsynlighed relateres til?
Er der tale om en meget tidlig bispegrav med relation til Canterbury og dermed den angelsaksiske kirke, er der tale om en tysk bisp udnævnt fra ærkebispesædet i Hamborg-Bremen, eller er der tale om en dansk bisp fra perioden op til etableringen af et dansk/nordisk ærkebispesæde i Lund i 1104? Problematikken tilnærmes primært ved naturvidenskabelige analyser. I et samarbejde med Center for Geogenetik og Nationalmuseet udføres såvel DNA-analyser og Sr-analyser med henblik på at kortlægge bispens geografiske og slægtsbaserede ophav. Disse oplysninger kombineres med detaljerede 14C-analyser udført i samarbejde med Aarhus Universitet, hvorved det forhåbentlig er muligt at rammesætte bispens tilhørsforhold forud for embedet i Odense.
Hvorfor blev bispen ikke flyttet med over i den nyetablerede domkirke, Skt. Knuds, i 1095?
Kan der på basis af Odense-litteraturen og de arkæologiske kilder etableres en plausibel forklaring på, hvorfor bispen ikke blev flyttet med over i den nye domkirke sammen med Skt. Alban-relikvierne og Knud den Hellige i 1095 eller i forbindelse med f.eks. Knuds helgenkåring og skrinlæggelse kun fem år senere i år 1100.
Bjerregaard, M.M., J.T. Christensen & J. Hansen 2016: Bispen i Albani Kirke. Odense Bys Museer 2016, s. 140-155. (pdf)
Bjerregaard, M.M., J.T. Christensen & J. Hansen 2016: Tidlig bispegrav i Odense. Skalk 2016:5, s. 3-9.
Christensen, J.T. & J. Hansen 2017: Graven og manden i domkirken Skt. Albani Odense – en kilder til overleveringen af 1000-tallets bispehistorie. I: M.M. Bjerregaard & M. Runge (red.): At være i centrum. Magt og minde – højstatusbegravelser i udvalgte centre 950-1450, s. 10-27 (pdf)
Bjerregaard, M.M.: Nadversættet fra bisspegraven i Odense Skt. Albani Kirke. I: M.M. Bjerregaard & M. Runge (red.): At være i centrum. Magt og minde – højstatusbegravelser i udvalgte centre 950-1450, s. 28-43 (pdf)
