Dele af to kasserede træhjul til en hestetrukket vogn fra ældre jernalder så for første gang, efter næsten 2000 år på bunden af en brønd, dagens lys i juli 2004. Arkæologerne fik dermed en enestående mulighed for at belyse de trafikale forhold på ringvejens forgænger.
Efter færdiggørelsen af de andetsteds omtalte undersøgelser ved Seden Syd arbejdede arkæologerne sig ca. 1 km syd over på den kommende Ring 3. Her undersøges mellem Bullerup og Åsum endnu et stort bebyggelseskompleks, Lundsgård-komplekset, der er jævngammelt med området ved Seden Syd. Også her er tale om et område med såvel almindelige agerbrugsaktiviteter som spor af håndværk og handel. De sidstnævnte erhverv gav Lundsgård-bebyggelsen en særlig rigdom og skabte grundlag for en stormand med direkte kontakter til tidens rigeste område ved Gudme/Lundeborg.
Hjulfundet blev gjort på den første og nordligste af undersøgelserne ved Lundsgård. Her fremkom et større, nærmest industrielt område fra ældre jernalder. På stedet var der ikke spor efter huse, men derimod en række kogegruber, gruber og brønde. Anlæggene har antagelig været brugt til fremskaffelse af råmaterialer til husbyggeri, håndværksaktiviteter mv., ligesom indledende faser i en produktion kan være foregået på stedet. Aktiviteterne tilhører hhv. en tidlig og en sen del af ældre jernalder, der spænder fra ca. 500 f. Kr. til 400 e. Kr.
Fund af træsager fra oldtiden er sjældne og at hjuldelene er bevaret, skyldes udelukkende deres genanvendelse som foring i en brønd. Herved har de kunne ligge fugtigt helt frem til i dag. Ud over hjulene fandt arkæologerne også en stor udhulet træstamme, der har udgjort selve brøndkassen. Endvidere blev der fundet flere tilspidsede stager, kasseret bygningstømmer fra husene mv. Der er således på alle måder tale om et unikt fund, hvor der udover udsagnene om datidens transportmuligheder også kan laves analyser på træteknologi mv.
Hjuldelene er fælge fra et eger-hjul. Egerne er sat i udborede huller og udgøres af tildannede dele af træ, der måske skal tilskrives kærnefrugtsfamilien. Hjulene har oprindeligt bestået af seks fælge, dannet af tilhugget elletræ. Fælgene har været sammenfattet af dyvler i udborede huller. De to stykker har antagelig ikke tilhørt samme hjul; her til er deres dimensioner for forskellige. Endvidere er der på den bedst bevarede fælg spor af ornamtik i form af drejede furer i cirkler parallelt med køresporet, mens den anden fælg er uornamenteret.
Hjulene har siddet på en firehjulet vogn, der efter et gammelt fund fra Tranebær Mose nær Vejle er kaldt en Tranebær Vogn. Typen dateres til 200-400 e.Kr. De mange dele af vognen, som fremkom ved dén lejlighed, giver et godt indblik i vognens udseende, ligesom rekonstruktioner har givet udsagn om vognens laste- og køreevner. Der har således været tale om et meget mobilt og solidt køretøj, der kunne bære op til 300-400 kg. Da man fra andre steder af landet har kendskab til, at også vejnettet har haft en vis kvalitet, er forudsætningerne for en veludviklet infrastruktur tilstede. Det har da også været en nødvendighed for at handels- og håndværkscentrene ved Lundsgård og Seden Syd kunne afsætte og modtage varer.
Om vi så med vognfundet kan dokumentere en lige så hektisk trafik på Ring 3 i jernalderen, som der antagelig vil blive fremover, er en anden sag …
