I Højby syd for Odense har arkæologer fra Odense Bys Museers udgravet en bebyggelse fra den ældre jernalder (ca. 200 f. Kr. – 100 e. Kr.). De har bl.a. udgravet 8 store langhuse, som dannede rammerne om jernalderbøndernes liv. Blandt fundene i husene var et rekordstort antal miniature-lerkar.
I jernalderen levede familien af sine husdyr og af agerbruget. Dette var de to hovedressourcer som opretholdt livsgrundlaget. Der var ikke tale om forhutlede mennesker, som manglede til dagen og vejen, men derimod om et landbrug med mange facetter. Det er dog indlysende, at en ødelagt høst, pludselig sygdom og død i besætningen, eller en brand i huset, kan have haft katastrofale følger.
Derfor har det også været et ufravigeligt ritual at ofre til netop de guder (afværgeguder), som kunne sørge for denne beskyttelse af mennesker, dyr og afgrøder samt ofre til frugtbarhedsguder for sundhed og velstand. Offerhandlingerne kunne foregå i mosen, på bopladsen, eller i selve huset. Det sidste fandt vi et enestående bevis på i Højby.
I et af hustomterne fandt arkæologerne 11 små lerkopper – også kaldet miniaturekar – på størrelse med snapseglas. I næsten alle stolpehuller, der var gravet til de massive tagbærende stolper samt indgange, var der placeret en kop på nedgravningens bund. Kopperne var placeret præcist dér, hvor stolpen havde stået, og kopperne er derfor placeret efter, at huset er revet ned, og stolperne hevet op af jorden.
Hvorfor har bondefamilien fundet det nødvendigt at “ofre” lerkar i stolpehullerne, efter at huset var revet ned, kan man med rette spørge om! Et svar er, at huset havde sin egen sjæl, herom vidner også andre fund på Fyn af kopper og kar ofret i stolpehuller, under ildstedet og andre steder i jernalderhuset. Da husets fundament – tagstolperne – blev trukket op, har det altså været nødvendigt at takke husguderne for den gode beskyttelse og for håb om samme i det nye hus, som blev opført lidt derfra.
