en

Hvad er Landkildegård?

Hvor mange odenseanere kender Landkildegård? Hvis de fleste er lige så oplyste som jeg var for to måneder siden, er det ikke mange. Jeg ‘stødte’ på gården tidligere på året, fordi den rummer specielle og interessante bygninger og et smukt landskab.

Landkildegård var oprindelig en ‘enestegård’. Dvs. en gård der – som noget usædvanligt på Fyn – ikke har ligget i landsbyfællesskab. Landkildegård kendes fra middelalderen (1511), hvor den også var en stor enestegård, som sammen med bl.a. Tornbjerggårdene hørte til det såkaldte ‘Frøbjerg Gods’. Landkildegård har sandsynligvis været en af de mere end 100 hovedgårde, som før 1800 blev reduceret til store bøndergårde. I nyere tid har gården med sine ca. 10 tdr. htk. haft en størrelse som 1½ – 2 gennemsnitsgårde. Det samlede jordtilliggende var o. 1930 på 104 ha. Heraf  5½ ha. skov og 2½ ha. have/park. Gården blev solgt til Odense Kommune i 1978.

Bygningerne

Bygningerne er fra 1800-tallet. Den tidligere hovedbygning i vest i én etage fra ca. 1850 anvendes i dag til beboelse. Alle avlslængerne brændte o. 1880. De nye afspejler alligevel historien og gårdens fordums rigdom. De har stadig et vist herregårdspræg. Undtaget herfra er dog det nye gulstens, villaagtige stuehus i ‘schveitzerstil’, som branden skabte plads til. Det står i øvrigt ubeboet med stor risiko for forfald. De meget spændende avlsbygninger er i hovedsagen et tofløjet anlæg af stald og lade i grundmur. Dertil 1½ etage med muret trempel. (Tremplen er normalt en udvidelse i højden med anvendelse af færre eller billigere materialer). Vinduerne er som vanligt af støbejern. De øverste er særligt flotte ‘halvrosetter’. Avlsbygningerne blev over tid forsynet med passende tilbygninger: Motorhus, svinehus, hestegang m.m.

Landkildegård

Laden

Lidt mod NØ ligger der en lade på ca. 400 m2. Den er bygget i 1884 af egestolper, brædder og med tag af ‘tagfilt’, dvs. det dengang nye byggemateriale tagpap. Ca. 1928 blev laden beklædt med bølgeblik på både sider og tag. I dag fremstår den umiddelbart som en ‘voluminøs rustbunke’. Men tag ikke fejl: Laden er som de øvrige bygninger til gården meget bevaringsværdig! Det er formentlig den eneste herregårdsagtige lade på Fyn, som både er i offentligt eje og ligger let tilgængeligt for rekreativ udnyttelse. Ydermere har vi i den bevaret et eksempel på det som sjældent (om overhovedet) overlever tidens frasortering: De billigere materialer træ, tagpap og bølgeblik. Et frilandsmuseum.

Hvordan finder man herlighederne?

Der er flere muligheder: Man kan vandre eller cykle ad de små, charmerende naturprægede stier langs Lindved Å. De udgår mod øst fra Æblegrenen på Blangstedgård. Ad kringlede veje når man så (måske) til skoven med det dyrehaveagtige præg på højre hånd. Man kan også køre ad Niels Bohrs Alle mod Tietgenbyen og dreje til venstre op ad Landkildevej til den lille P-plads. Søger man grundigt i de ‘torneroseagtige’ områder (der er stort plejebehov), kan man finde spisebord, bålplads, laden, vandhullet og meget andet. Der er ikke adgang til gårdspladsen, men bygningerne kan let ses fra vejen.

Mere 'Historie'

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...