I november 2019 fandt amatørarkæologen Benny Pennerup en lille bronzemand med sin metaldetektor på en mark på det sydlige Midtfyn. Her ligger et stort bopladsområde, hvor Benny i årenes løb har fundet hundreder af genstande fra yngre bronzealder og frem til middelalderen – men den lille bronzefyr er nu noget helt særligt. Figurer af mennesker og dyr fra oldtiden har altid en særlig udstråling, og det har den nyfundne statuette da også. Og så er den særligt sjov, fordi den er en del af en hel ”familie” af bronzefigurer af især fynsk herkomst.
Den midfynske bronzemand med de store øjne og den markante næse. Foto: Nermin Hasic.
Den 6,7 cm høje figur er nøgen og står med let spredte ben og med afslutningen af armene uden tydeligt markerede hænder hvilende på hofterne. Taljen er slank og skuldrene brede. Knæene er let bøjet og vristene næsten strakte som når man står let på tå. Det giver en lidt akavet, tilbagelænet kropsholdning. På bagsiden går furen mellem ballerne helt op til nakken, idet halsen kun er svagt markeret. Hovedet er forholdsvis stort og plumpt med store ører og en markant næse. Øjenhulerne er dybe, og munden markeret med en lige streg. Der ses hverken markering af hår eller skæg, ligesom der ikke er nogen indikation af kønnet. Ansigtets udtryk er dog mere maskulint end feminint, så lad os antage, at vi har at gøre med en mand.
På denne video kan du komme hele vejen rundt om bronzemanden fra Hillerslev. Video: Iben Sveistrup Hansen. https://www.youtube.com/watch?v=WznBKllAVGo&feature=youtu.be
Fra det nuværende danske område kendes ca. 15 beslægtede bronzefigurer, og hovedparten er fundet på Fyn – og kun på øens sydøstlige del. De deler en række karakteristika; f.eks. har flere andre også strakte vriste og lidt bøjede knæ. Flere er som den nyfundne uden tydelig angivelse af kønnet, men dog med et maskulint udtryk. Den nærmeste slægtning til det nyfundne stykke er fundet få km borte, og man fristes næsten til at tro, at de kommer fra samme værksted. Hvor Bennys bronzemand har en fure i ryggen, er manden fra nabosognet til gengæld helt hulrygget, som det også ses på flere andre statuetter. I et langt tidsperspektiv er det vanskeligt at afkode betydningen af kropsholdningen og den hule ryg, men eftersom det er elementer, der ses gentagne gange, må de have en særlig betydning.
Bronzemand fra Højby ved Odense. Han er noget større og mere detaljeret i sit udtryk end mange af de andre danske bronzemænd. Foto: Jørgen Nielsen.
Statuetternes stil viser, at de tilhører tiden omkring 500 e.v.t. – altså germansk jernalder – og der er ikke tvivl om, at de er fremstillet i det nuværende Danmark, måske endda på den sydøstlige del af Fyn, hvor de fleste er fundet. I det samme landskab er der fundet flere statuetter af romersk herkomst, og det er slet ikke umuligt, at det er herfra, at inspirationen til de hjemligt fremstillede figurer er kommet (se tidligere blogopslag om en romersk statuette fra Odense: http://blog.museum.odense.dk/mogens-bo-henriksen/apollon-fra-astrupvej/).
Højbymandens ansigt med grydehår, overskæg og mandlig kløft i hagen. Foto: Jørgen Nielsen.
Men hvad brugte man statuetterne? Udtrykker kropsholdningen mon, at figurerne forestiller dansere eller akrobater som dem, vi ser afbildet på det korte guldhorn? Og viser den hule ryg, at mændene tilhørte ”de underjordiske” og at de var beslægtede med de hulryggede elverpiger, som var decideret upålidelige? Eller afspejler de snarere lokale guder, hvis navne og særlige evner for længst er gået i glemmebogen?
For Højbyfigurens vedkommende er man ikke i tvivl om kønsbestemmelsen! Foto: Jørgen Nielsen.
Det er tankevækkende, at de romerske såvel som de lokalt fremstillede statuetter især er fremkommet i og i oplandet til jernalderens absolutte rigdomscenter i Gudme. Det var fra dette økonomiske, politiske og religiøse kraftcenter, at man havde kontakter til Romerriget. Via disse kontakter fik man adgang til romernes råvarer og luksusgenstande – men samtidig fik man også kendskab til romersk kultur. På nogle områder efterlignede man romersk kultur; f.eks. lærte germanerne at spille med terning, drikke vin, afveje i faste måleenheder. I andre tilfælde praktiserede man nærmere en fortolkning af aspekter af romersk kultur, og måske er det i det lys man skal se de hjemligt producerede bronzestatuetter.
Hvis du vil vide mere
Henriksen, M.B. 2008: “Højby-manden”. – en bronzefigur fra jernalderen. Højby Nyt nr. 4, juni 2008, s. 18. http://hbnyt.dk/Indlaeg_fra_bladet/Hojbymanden.pdf
Thrane, H. 1976: Fynske broncemennesker fra jernalderen. Fynske Minder 1975, s. 7-22.
Thrane, H. 2005: Romerske og germanske småfigurer. In: T. Capelle & C. Fischer (eds.): Ragnarok. Odins Verden, s. 33-40. Silkeborg.
Thrane, H. 2008: Metal figurines from Denmark and Sweden in the Roman and Migration Periods. I: B. Gediga & W. Piotrowski (red.): Sztuka Pradziejowa i Wczesnośredniowieczna jako Źródŀo Histryczne, pp. 257-266. Biskupin-Wrocław.
På Nationalmuseets hjemmesider kan man se billeder af en række fynske bronzestatuetter:
Espe-manden: https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/3113
Bregnebjerg-manden https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/5209
Køng-manden: https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/5216
Slipshavn-manden: https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/3547
Gislev-manden: https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/4379
”Odense”-manden: https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/3652
Gudme-manden: https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/4312
Køng-manden: https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/5216
Gudme-området: https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/4583
Udvalg af statuetter fra hele landet: https://samlinger.natmus.dk/DO/asset/1226
