I sommeren 2009 foretager Odense Bys Museer den første etape af de arkæologiske forundersøgelser forud for opstarten på Odense kanalforbindelse.
Kanalforbindelsen omfatter en 4-sporet forbindelsesvej, som føres fra Otterupvej over Odense Kanal. Herfra føres vejen mod nordøst og øst til Ejbygade, hvor der etableres rundkørsel og tilkørselsvej. Ejbygade får sit nuværende forløb, men udvides med 2 spor, ned til Kertemindevej. Ved Ejbygade/Skibhusvej etableres endnu en rundkørsel samt tilkørselsvej fra Skibhusvej/Lind Hansens Vej.
Den arkæologiske forundersøgelse af vejstrækningen vil bestå i udlægning af maskinelt gravede “søgegrøfter”. Grøfterne graves med en 2 meter bred maskinskovl og med 15 til 20 meters mellemrum. Da vejtracéet er ca. 60 meter bredt (inkl. arbejdszone) vil der blive anlagt 4 grøfter på den ca. 1,6 km strækning mellem Havnegade og Ejbygade. På den ca. 1,3 km strækning mellem Ejbygade og Skibhusvej, udvides, som sagt, kun med et enkelt vejspor i hver retning. Derfor vil der hér kun blive trukket en enkelt søgegrøft på hver side af vejen.
I praksis fjernes muldlaget til man typisk i 30-50 cm’s dybde, når ned til den lyse råjord. Arkæologen følger maskinens muldafrømning, og er yderst opmærksom, når den lyse undergrundsjord titter frem under mulden. Det er nemlig hér, på overgangen mellem muldjorden og råjorden, at de forhistoriske anlægsspor kan ses som mørke aftegninger. Det er typisk stolpehuller fra huse og madlavningsgruber (de sorte kogestensgruber), som ses først.
Søgegrøfterne er altså med til at finde, og samtidigt afgrænse den forhistoriske boplads. Man foretager i reglen ikke arkæologiske undersøgelser uden for et anlægsarbejdes afgrænsning, hvilket i dette tilfælde vil sige 60 meter i bredden. Skulle en evt. forhistorisk boplads fortsætte udenfor vejbyggeriets afgrænsning, vil denne del forblive intakt under mulden og gemt for eftertiden. Arkæologen undersøger med andre ord kun det areal, som forstyrres og ødelægges af henholdsvis kørsel med maskiner og selve anlægsarbejdet.
Hvis forundersøgelserne viser, at mængden af jordfaste fortidsminder er begrænset, vil vejarealet efterfølgende kunne frigives til anlægsarbejde. Hvis der omvendt er væsentlige arkæologiske levn på stedet, det være sig spor fra bosættelse, gravplads etc., vil det være nødvendigt efterfølgende at foretage en egentlig arkæologisk udgravning, som består af en mere omfattende registrering af fortidsminderne. Først derefter kan anlægsarbejdet frigives.
Ovenstående principper gælder ligeledes for undersøgelsen i Bispeengen. Dog er der her tale om undersøgelser i tykke, våde lag, hvilket kan vanskeliggøre undersøgelsen.
Reelt set har Odense Bys Museer allerede foretaget de første undersøgelser. I uge 8 og 9, blev der således foretaget mindre undersøgelser i forbindelse med etablering af 5 nye vandhuller til områdets bestand af vandsalamandere.
I forbindelse med det store anlægsarbejde har Odense Kommune bedt om en forhåndsudtalelse fra Odense Bys Museer, som efterfølgende har foretaget arkivalsk kontrol. Det vil sige, at museet som det første har kigget nærmere på det kommende vejforløb i forhold til allerede registrerede fortidsminder i området, for at konstatere, om der er risiko for, at evt. fortidsminder under mulden vil blive beskadiget i forbindelse med anlægsarbejdet. For det andet har vi kigget nærmere på selve landskabets topografiske forhold m.v. for at vurdere, om der er oplagte områder med stor sandsynlighed for forhistorisk bosættelse. Ligeledes er der set nærmere på adgangen til vand (vandløb, åer), moseområder (offersteder), stednavne m.m. Historiske bygninger/områder samt evt. bevaringsværdige monumenter (såsom fredede markskel) er ligeledes indraget i den samlede vurdering af, hvad en bygherre skal være opmærksom på før anlægsarbejdets opstart.
Nedenfor kan du læse et uddrag af museets forhåndsudtalelse til kommunen. På baggrund af nedenstående oplysninger har Odense Kommune valgt at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse forud for anlægarbejdets opstart. Odense Bys Museer går i gang med undersøgelserne i juni måned, men venter dog til senere med undersøgelserne i Bispeengen.
Haveforeningerne rummer en vigtig historisk fortælling om de idealer om fritid, luft og sol til folket, der slog igennem i mellemkrigstiden og har domineret siden. Med sine ganske små lodder forenede kolonihaverne det private med fællesskabet. Linieføringen griber ind i den nordligste del af de eksisterende haveforeninger, men løsningen bevarer kolonihaver på begge sider af kanalen. Haveforeningernes kulturmiljø er velrepræsenteret i Odenses omegn, og de haveforeninger, som bliver berørt, kan derfor ikke anses for umistelige.
Odense Stålskibsværft blev anlagt af A.P. Møller i 1917 og må anses for et nationalt industrielt ikon, som på grund af sin centrale placering i fortællingen om Danmark som industrisamfund bør bevares for eftertiden. Det er derfor vigtigt, at kanalforbindelsens vejanlæg, ramper etc. ikke fører til nedrivning af betydningsfulde dele af Stålskibsværf-tets bebyggelse.
Havnegades industribygninger nær linieføringens tracé er kulturhistorisk set ikke af samme høje bevaringsinteresse som Stålskibsværftet og vurderes ikke som umistelige.
Odense Kanal er i sig selv et monument over det 19. og 20. århundredes industrielle og tekniske revolutioner. Kanalens linieføring og udseende står i det væsentligste som ved nygravningen i 1904. Infrastrukturelle anlæg som en vejbro er i sig selv ikke fremmed for den industrielle kanal. Det vurderes, at en klapbro vil ændre oplevelsen af kanalen væsentligt mindre end en drejebro.
Vest for kanalen ligger engområdet Bispeengen, der dels er gammel eng, dels landindvundet fra fjorden i 1800-tallet. Mod syd afgrænses engen af et nyere industriområde. De store vejanlæg med den klare urbane karakter er mere fremmed for engen end for industriområdet mod syd. Den aktuelle linieføring vil skabe en grænse mellem industriområdet og engen frem for at gennemskære den gamle eng.
Ud fra en historisk synsvinkel vil den aktuelle linieføring være at foretrække, da den på kanalens vestside vil danne en skillelinie mellem det urbane industriområde og den gamle eng.
Der er registreret fortidsminder indenfor linieføringen samt i dennes umiddelbare nærhed. Disse nævnes kort her:
På vestsiden af kanalen (Bispeengen) løber den kommende linieføring umiddelbart nord for et offerfund i de våde arealer. Det drejer sig om et stort forrådskar fra ældre jernalder.
Øst for kanalen gennemskærer, eller løber linieføringen forbi tre registreringer af fortidsminder. Det drejer sig om fund af et ornamenteret bronzespænde fra ældre middelalder, overfladeopsamlinger af genstande fra yngre stenalder og middelalder samt en dyssegrav og boplads fra yngre stenalder.
Syd for linieføringen er der registreret højryggede agersystemer (marker) fra middelalder eller efterreformatorisk tid, endvidere en dyssegrav fra yngre stenalder, fund af ildsteder fra oldtid samt igen overfladeopsamlinger fra yngre stenalder. Hertil kommer en tidligere udgravet bygningstomt “Næsbygård ladebygning” fra 1500-tallet.
Nord for linieføringen er der registreret en pilespids af flint fra yngre stenal-der/ældre bronzealder samt bopladsspor fra yngre bronzealder/ældre jernalder.
Ved Ejbygade, syd for Skibhusvej er der umiddelbart syd for den eksisterende linieføring registreret overfladeopsamlinger fra yngre stenalder. Vest herfor er der tidligere undersøgt et bopladsområde fra yngre stenalder. Øst for Ejbygade er der i samme område registreret 4 overpløjede gravhøje fra yngre stenalder/ældre bronzealder.
Det kan altså ikke udelukkes, at der i forbindelse med linieføringen vil “dukke” en række endnu ikke erkendte jordfaste fortidsminder op i forbindelse med anlægsarbejdet.
På tørt land vil bopladser og grave typisk være det som arkæologerne kan tænkes at finde under mulden.
Den vestligste del af strækningen gennemskærer tidligere vådområder, marine såvel brakke som ferske (Bispeengen). Disse områder kan ikke udelukkes at rumme evt. skibsvrag, fiskegårde, broanlæg eller offerfund fra oldtid, middelalder og/eller nyere tid.
Denne side vil blive opdateret med tekst og aktuelle fotos som arbejdet i felten skrider frem til sommer.
Du kan læse mere om kanalforbindelsen på Odense Kommunes hjemmeside.
