En af de største sociale revolutioner i det 20. århundrede var mødres indtræden på arbejdsmarkedet. Mødre havde godt nok altid arbejdet, men som noget nyt begyndte gifte kvinder at tjene egne penge uden for hjemmet. Revolutionens konsekvenser er stadig til konstant overvejelse: Arbejder kvinder for meget, for lidt, er de speltmødre, eller måske travle curlingforældre, er det muligt at stå af hamsterhjulet og hvad med børnene og den lave normering i institutionerne? Revolutionens ekko rikochetterer uophørligt og fylder både i samfundsdebatten og i hjemmenes allermest intime og følelsesmæssige rum.
Overgangen fra den mandlige brødforsørgermodel til toindkomstfamilien som normen er et større forskningsfelt inden for historie, velfærdsstudier og sociologiske undersøgelser. Det er det med god grund, fordi de forandringer den medførte er så grundlæggende for det moderne familieliv. Vi ved derfor allerede en hel del om kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, men en stor del af forskningen har fokuseret på udviklingen i 1960’erne og 1970’erne, da kvinderne som noget nyt tog halv- eller heldagsarbejde. Det vi ved mindre om er, hvordan mødrene balancerede ønsker, krav og forventninger om at arbejde ude og hjemmets omsorgsarbejde efter krisen ramte i 1973 og gennem ”fattigfirserne.”
I 1960 var tre ud af fire 20-59-årige kvinder gifte husmødre, mens det i 1970 kun gjaldt to ud af fem. Udviklingen forløb i tæt samspil med udbygningen af pasningstilbud for de små børn. Overgangen til toindkomstfamilier skete ligeledes i en tid med voldsomme reallønsstigninger – fra omkring 1960 steg lønningerne støt med ca. 10 % om året, mens forbrugspriserne kun steg med omkring det halve. Den nye æra for arbejdende mødre opstod altså sideløbende med store materielle fremskridt og store udvidelser af forbrugsmuligheder. I forskningsprojektet Midt i en krisetid skal den senere del af perioden i stedet undersøges nærmere. 1960’erne var præget af en buldrende højkonjunktur, og arbejdsløsheden i Odense lå helt nede omkring 1%. Der var derfor brug for alle villige hænder og kvinderne i byen fik job som syersker, aspargesskrællere eller i byens mange butikker.
I 1973 ramte oliekrisen og mange af Odenses store virksomheder og mange kvinder mistede deres arbejde. En gruppe der blev hårdt ramt, var byens syersker. Det havde været et stort fag i den traditionelle odenseanske industri, men kriseøkonomien satte ekstra skub i en udvikling der havde været undervejs et stykke tid. Arbejdspladser flyttede til områder med lavere løn og vendte ikke tilbage selv da den akutte krise var forbi. Syersken Vivika Rasmussen fortalte Fyens Stiftstidende den 31. maj 1974 om, hvad det betød for hende at miste sit arbejde på konfektionsfabrikken Moresco-Elbi:
”Jeg har arbejdet på Moresco-Elbi i ni år og savner grusomt fabrikken og kammeraterne. Økonomisk kniber det meget – man kan jo ikke lige tage sit barn ud af børnehaven og derved spare penge. Det er næsten værre at miste arbejdet end pengene. På den anden side giver det mere harmoni i hjemmet, når man har mere tid til mand og børn.”
Det er tydeligt at fornemme de dilemmaer hun stod i. At stå uden arbejde gav færre penge, men også mere ro i hverdagen og tid til mand og børn. Til gengæld er det tydeligt hvor meget hun savnede ikke blot sin indtægt, men også det liv, fællesskab og identitet hun havde fået gennem arbejdet.
I nutiden er vi i lighed med dengang ramt af krise. Først finanskrisen i 2008, siden pandemien efterfulgt af krig i Europa med dertilhørende energi- og inflationskrise. Igen er moderskab og arbejdsliv til debat. Hvilke værdier lå der i pandemiens indadvendte familieliv? I energikrisens strikkede sweater og billige sommerferier uden store dyre rejser? En søgen efter nærhed og måske en lidt bagudskuende overskuelighed? Samtidig står debatten om ligestilling så skarpt som nogensinde. Skal de traditionelle kvindefag aflønnes bedre, skal der indføres kønskvoter i bestyrelser, og hvilken betydning får den øremærkede barsel til fædrene? Der er lige så mange spørgsmål, som der er svar. Men sikkert er det, at de store kriser også bor i de små hjem.
Litteratur:
Bjerre, Cecilie: “Making Policies: The History of the Danish Child Welfare System at the Local Level” 1. okt. 2022, I: Journal of Policy History. 34, 4, s. 529-554
Borchorst, Anette: “Kvinderne, velfærdsstaten og omsorgsarbejdet”. Politica 21, nr. 2 (1. januar 1989): 132. https://doi.org/10.7146/politica.v21i2.69092.
Olesen, Bodil og Jytte Thorndahl: Da danske hjem blev elektriske: 1900-2000. Arhus: Kvindetmuseet i Danmark, 2004.
Shove, Elizabeth: Comfort, Cleanliness and Convenience: The Social Organization of Normality. 1. publ. New Technologies, New Cultures. Oxford: Berg, 2003
